² Moses sammenkaldte derfor folket på Moabs sletter. Efter at have kastet et tilbageblik på Israels historie og repeteret Guds lov, fremholdt han det der er blevet kaldt Moses’ sang. I et smukt, poetisk sprog tilskyndede han Israel til at stole på Jehova og adlyde ham, „en trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han“. Moses sluttede med denne tilskyndelse: „Ret jeres hjerte mod alle de ord som jeg har advaret jer med i dag, så I kan give jeres sønner påbud om at tage vare på at følge alle denne lovs ord. For det er ikke et ord uden værdi for jer; men det betyder livet for jer.“ — 5 Mosebog 32:4, 46, 47.

„Ret jeres hjerte“ mod Guds ord

3, 4. (a) Hvad skulle israelitterne ’rette deres hjerte’ mod, og hvad omfattede dette? (b) Hvordan udlagde senere generationer Moses’ påbud?

³ Moses formanede israelitterne til at ’rette deres hjerte’, ikke blot mod hans gribende sang, men mod alle de hellige skrifter. De skulle „give nøje agt på“ (Knox), „omhyggeligt adlyde“ (Today’s English Version) eller „meditere over“ (The Living Bible) Guds lov. De måtte selv være godt kendt med Loven for at kunne ’give deres sønner påbud om at tage vare på at følge alle dens ord’. I Femte Mosebog 6:6-8 skrev Moses: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem . . . Og du skal binde dem som et tegn på din hånd, og de skal tjene som et pandesmykke mellem dine øjne.“

Hjælp til at lære Guds lov

6, 7. (a) Hvordan sørgede Jehova for at israelitterne kunne lære Moseloven at kende? (b) Hvordan har det måske også været muligt for Guds folk i fortiden at blive undervist i Guds ord?

⁶ Hvordan kunne israelitterne lære Lovens cirka 600 bud? I begyndelsen har der uden tvivl kun eksisteret ganske få kopier af den. Israels fremtidige konger skulle ’i en bog skrive en afskrift til sig selv af denne lov, og de skulle læse i den alle deres levedage, for at de kunne lære at frygte Jehova deres Gud, så de overholdt alle denne lovs ord’. (5 Mosebog 17:18, 19) Gud befalede at Loven hvert syvende år skulle oplæses ved løvhyttefesten. (5 Mosebog 31:10-13) Det har naturligvis virket tilskyndende, men det har ikke været nok til at give folket dyb kundskab.

⁷ Jehova lod også Levi stamme ’lære Jakob Guds lovbud og Israel Guds lov’. (5 Mosebog 33:8, 10; jævnfør Malakias 2:7.) Ved visse lejligheder førte levitterne kampagner hvorunder de underviste hele folket. (2 Krønikebog 17:7-9; Nehemias 8:7-9) Tilsyneladende fik folk i almindelighed senere personlig adgang til i det mindste dele af Guds ord.a Salmisten kunne derfor skrive: „Salig er den Mand . . . hvis Lyst staaer til Jehovas Lov og som grunder Dag og Nat over hans Lov.“ (Salme 1:1, 2, Kalkar) Moses’ opfordring til israelitterne om at de skulle ’rette deres hjerte mod Guds ord’ var derfor i realiteten en befaling til at studere Bibelen omhyggeligt.