Vore børn er en dyrebar arv
„Se! Sønner er en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning.“ — SALME 127:3.
1. Hvordan blev det første menneskebarn til?
TÆNK engang over hvilket mirakel Jehova Gud gjorde muligt gennem den måde han skabte de to første mennesker på. Faderen, Adam, og moderen, Eva, bidrog begge med noget af sig selv, og i Evas livmoder blev et nyt individ til — det første menneskebarn. (1 Mosebog 4:1) Endnu i dag fylder det os med undren når et barn undfanges og fødes, og mange kalder det et mirakel.
2. Hvorfor må man sige at det der sker i en gravid kvindes livmoder, er et mirakel?
2 I løbet af cirka 270 dage vokser en befrugtet celle i moderen til et barn der består af billioner af celler. Den første celle indeholder alle tegningerne til de over 200 forskellige slags celler. Et indbygget program der går over vores forstand, styrer barnets vækst sådan at de komplicerede celler dannes i den helt rigtige rækkefølge og på rette måde, og et nyt levende menneske bliver til!
3. Hvorfor mener mange at det må være Gud der står bag det mirakel at et nyt levende menneske bliver til?
3 Hvem er det der i virkeligheden har skabt det lille barn? Det må være Skaberen af alt liv. En af Bibelens salmister sang: „Erkend at det er Jehova der er Gud. Det er ham der har frembragt os, og ikke os selv.“ (Salme 100:3) I der har børn, ved godt at det ikke er jer selv der har skabt dem. I har sat dem i verden, som man siger, men kun en Gud der ejer uendelig visdom, kan stå bag det mirakel at et nyt levende menneske bliver til. Gennem tusinder af år har mange givet den store Skaber æren for at et barn kan dannes i sin moders liv. Gør du også det? — Salme 139:13-16.
4. Hvilken menneskelig svaghed må man aldrig tillægge Jehova?
4 Men er Jehova en fjern og følelseskold Skaber der blot har sat en biologisk proces i gang som gør det muligt for menneskene at formere sig — for derefter at overlade dem til sig selv? Nej. Mennesker kan være følelseskolde, men Jehova er det aldrig. (Salme 78:38-40) I Salme 127:3 siges der: „Se! Sønner [og døtre] er en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning.“ Lad os nu se nærmere på hvad en arv er, og hvad det at få en arv er et udtryk for.
En arv og en belønning
5. Hvorfor kan børn kaldes en arv?
5 En arv er ligesom en gave. Forældre har ofte arbejdet i mange år for at kunne efterlade deres børn en arv. Den kan bestå af en sum penge, en ejendom eller måske nogle særlig værdifulde ejendele. Uanset hvad arven består af, er den et udtryk for at forældrene elsker deres børn. Ifølge Bibelen er børn en arv forældre får fra Gud. De er en gave fra ham, givet i kærlighed. Hvis du har børn, vidner det du gør, så om at du betragter dem som en gave fra universets Skaber, noget han har betroet dig?
6. Hvorfor skabte Gud menneskene med evnen til at få børn?
6 Jehovas hensigt med at give menneskene denne gave var at jorden skulle fyldes med efterkommere af Adam og Eva. (1 Mosebog 1:27, 28; Esajas 45:18) Jehova har ikke skabt hvert enkelt menneske sådan som han har skabt de mange millioner engle. (Salme 104:4; Åbenbaringen 4:11) Nej, Gud valgte at skabe menneskene med evnen til at frembringe børn der lignede deres forældre. Hvor er det en fantastisk forret at en kvinde og en mand kan sætte et nyt menneske i verden og tage sig af det! Hvis du har børn, takker du så Jehova for at han har givet dig del i denne vidunderlige arv?
Lær af Jesus
7. Hvordan har Jesus i modsætning til nogle forældre vist interesse og omsorg for menneskene?
7 Sørgeligt nok er det ikke alle forældre der betragter børn som en belønning. Mange viser ikke særlig stor interesse for hvordan deres børn har det. Disse forældre efterligner ikke Jehovas eller hans søns indstilling. (Salme 27:10; Esajas 49:15) Læg mærke til den interesse Jesus viste for børn. Ifølge Bibelen ’holdt han af menneskenes sønner’ endnu før han kom til jorden som et menneske — mens han var en mægtig åndeskabning i himmelen. (Ordsprogene 8:31) Hans kærlighed til menneskene var så stor at han villigt gav sit liv som en løsesum for at vi kan få evigt liv. — Mattæus 20:28; Johannes 10:18.
8. Hvordan var Jesus et godt eksempel for forældre?
8 Mens Jesus var her på jorden var han et godt eksempel for forældre. Læg mærke til hvad han gjorde. Han gav sig tid til børn, også når han havde meget travlt og var under pres. Han betragtede dem når de legede på torvene, og brugte nogle sider af deres leg i sin undervisning. (Mattæus 11:16, 17) Under sin sidste rejse til Jerusalem vidste Jesus at han ville blive udsat for lidelser og skulle dø. Da folk kom hen til ham med nogle små børn, forsøgte hans disciple at sende børnene væk, måske for at skåne Jesus for yderligere besvær. Men Jesus irettesatte sine disciple. Hans svar til dem viser hvor meget han holdt af børnene: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem.“ — Markus 10:13, 14.
9. Hvorfor kan det vi gør, betyde mere end det vi siger?
9 Vi kan lære af Jesu eksempel. Hvordan reagerer vi når børn kommer hen til os? Reagerer vi ligesom Jesus, også hvis vi har travlt? Det børn har brug for, især fra deres forældre, er det Jesus var parat til at give dem: tid og opmærksomhed. Man skal naturligvis fortælle sine børn at man elsker dem. Men handlinger siger mere end ord. Din kærlighed kommer ikke bare til udtryk gennem det du siger, men endnu mere gennem det du gør, gennem den tid, opmærksomhed og omsorg du giver dine børn. Men selvom du viser din kærlighed på denne måde, er det ikke sikkert at du opnår mærkbare resultater — i hvert fald ikke så hurtigt som du havde håbet. Man må være tålmodig. Det kan man lære ved at efterligne den måde Jesus behandlede sine disciple på.
Jesu tålmodighed og kærlighed
10. Hvordan gav Jesus sine disciple en lektion i ydmyghed, og hvad blev resultatet i første omgang?
10 Jesus vidste at hans disciple hele tiden konkurrerede indbyrdes om hvem af dem der havde størst betydning. En dag da han var kommet til Kapernaum med sine disciple, spurgte han dem: „’Hvad diskuterede I på vejen?’ De tav, for på vejen havde de diskuteret med hinanden hvem der var størst.“ I stedet for at irettesætte dem strengt gav Jesus dem tålmodigt en lektion i ydmyghed. (Markus 9:33-37) Havde det den ønskede virkning? Ikke lige med det samme. Et halvt års tid senere fik Jakob og Johannes deres mor til at bede Jesus om at give dem nogle fremtrædende pladser i Riget. Igen vejledte Jesus dem tålmodigt. — Mattæus 20:20-28.
11. (a) Hvilken opgave var der ingen af Jesu apostle der påtog sig da de mødtes med Jesus i et værelse i Jerusalem? (b) Hvad gjorde Jesus, og lærte disciplene noget af det?
11 Da det blev påske i år 33, mødtes Jesus med sine apostle i et værelse i Jerusalem for at fejre højtiden. Da de ankom, var der ingen af de 12 apostle der tog initiativet til at vaske de andres støvede fødder, sådan som det var skik at en tjener eller en kvinde i husstanden gjorde. (1 Samuel 25:41; 1 Timoteus 5:10) Hvor må det have bedrøvet Jesus at se hvor meget det stadig betød for hans disciple at have en fremtrædende plads! Jesus vaskede derfor deres fødder og opfordrede dem derefter indtrængende til at følge hans eksempel og betjene andre. (Johannes 13:4-17) Gjorde de så det? Bibelen fortæller at der senere samme aften opstod „en heftig diskussion iblandt dem om hvem af dem der syntes at være den største“. — Lukas 22:24.
12. Hvordan kan forældre efterligne Jesus når de bestræber sig for at oplære deres børn?
12 Når dine børn ikke gør som du siger de skal, forstår du måske hvordan Jesus må have haft det. Læg mærke til at Jesus ikke opgav sine apostle selvom de var længe om at rette deres fejl. Til sidst bar hans tålmodighed frugt. (1 Johannes 3:14, 18) I forældre må efterligne Jesu kærlighed og tålmodighed, og aldrig give op i jeres bestræbelser for at oplære jeres børn.
13. Hvorfor må forældre ikke uvenligt affeje et spørgende barn?
13 Børn har behov for at mærke at deres forældre elsker dem og er interesseret i dem. Jesus ville gerne vide hvad hans disciple tænkte, og derfor lyttede han opmærksomt når de stillede spørgsmål. Han spurgte dem også om deres mening. (Mattæus 17:25-27) Det hører med til god undervisning at man lytter opmærksomt og viser oprigtig interesse. Når et barn spørger om noget, må man ikke feje det til side med et vredt: „Ikke lige nu, kan du ikke se at jeg har travlt?“ Hvis man virkelig har travlt, kan man sige til barnet at man må tale sammen på et senere tidspunkt, og så skal man naturligvis sørge for at det bliver til noget. Så kan barnet mærke at man er interesseret i det, og vil få større lyst til at betro sig til én.
14. Hvad kan forældre lære af Jesus med hensyn til at vise deres børn kærlighed?
14 Skal forældre også vise deres børn kærlighed ved at give dem knus og på anden måde lade deres ømhed komme til udtryk? Også her kan forældre lære af Jesus. Ifølge Bibelen „tog [han] børnene i sine arme og velsignede dem idet han lagde hænderne på dem“. (Markus 10:16) Hvordan virkede det mon på børnene? Det må have gjort dem glade og givet dem lyst til at være mere sammen med Jesus! Hvis I forældre viser jeres børn ægte kærlighed og ømhed, vil de være mere parate til at adlyde jer når I opdrager og underviser dem.
Hvor meget tid er nok?
15, 16. Hvilken teori er blevet populær, og hvad er åbenbart baggrunden for den?
15 Nogle har sagt at børn ikke nødvendigvis har brug for særlig meget af deres forældres tid og opmærksomhed. En teori som er blevet fremført med stor succes, er teorien om kvalitetstid. Idéens tilhængere siger at forældre ikke behøver at bruge særlig lang tid sammen med deres børn når bare den tid de bruger, er godt gennemtænkt og planlagt og fyldt med indhold. Men hvor god er teorien om kvalitetstid, og er den baseret på hvad der er bedst for børnene?
16 En forfatter der har talt med mange børn, siger at det de „allerhelst vil have af deres forældre, er mere tid og forældrenes fulde opmærksomhed“. En professor har bemærkelsesværdigt nok sagt at „begrebet [kvalitetstid] er et produkt af forældres dårlige samvittighed. Det har givet folk en lovlig undskyldning for at bruge mindre tid på deres børn.“
17. Hvad har børnene brug for at få fra deres forældre?
17 Bibelen siger ikke noget om hvor meget tid forældre skal tilbringe sammen med deres børn, men israelitiske forældre blev opfordret til at tale med deres børn når de var i deres hus, når de vandrede på vejen, når de lagde sig, og når de stod op. (5 Mosebog 6:7) Det må tydeligvis indebære at forældre skal have nær kontakt med deres børn og undervise dem dagen igennem.
18. Hvordan udnyttede Jesus alle lejligheder til at undervise sine disciple, og hvad kan forældre lære af det?
18 Jesus underviste sine disciple mens han spiste sammen med dem, rejste sammen med dem og slappede af sammen med dem. På den måde udnyttede han enhver lejlighed til at undervise dem. (Markus 6:31, 32; Lukas 8:1; 22:14) På samme måde kan kristne forældre være opmærksomme på at udnytte enhver lejlighed til at skabe og bevare en god kommunikation med deres børn og oplære dem i Jehovas veje.
Hvad man skal lære sine børn, og hvordan man skal undervise dem
19. (a) Hvad er vigtigt foruden at man bruger tid sammen med sine børn? (b) Hvad må forældre først og fremmest lære deres børn?
19 God børneopdragelse består i mere end bare at bruge tid sammen med børnene og undervise dem. Det har også stor betydning hvad man lærer dem. Læg mærke til hvordan Bibelen understreger hvad undervisningen skal omfatte. Der står: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du . . . indprente din søn.“ Hvad er „disse ord“ som man skal indprente sine børn? De må i hvert fald indbefatte de ord der står lige før, nemlig: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din virkekraft.“ (5 Mosebog 6:5-7) Jesus sagde at dette er det vigtigste af alle Guds bud. (Markus 12:28-30) Forældre må altså først og fremmest fortælle deres børn om Jehova og lære dem hvorfor han er den eneste der fortjener at vi elsker og tilbeder ham af hele vores sjæl.
20. Hvad befalede Gud forældre i det gamle Israel at lære deres børn?
20 Men „disse ord“ som forældre opfordres til at indprente deres børn, omfatter mere end blot at elske Gud af hele sit hjerte og hele sin sjæl. Læg mærke til at Moses i det foregående kapitel i Femte Mosebog gentager De Ti Bud, de love som Gud skrev på stentavlerne. Det er bud om at man ikke må lyve, stjæle, myrde, begå ægteskabsbrud og så videre. (5 Mosebog 5:11-22) Forældre fik altså indskærpet hvor vigtigt det var at give gode moralnormer videre til deres børn. I dag må kristne forældre også give deres børn en sådan undervisning hvis de skal hjælpe dem til at få en tryg og lykkelig fremtid.
21. Hvad ligger der i befalingen om at forældre skal „indprente“ deres børn Guds ord?
21 Læg mærke til at forældre får at vide hvordan de skal undervise deres børn i „disse ord“, eller bud. Der står: „Du skal indprente din søn dem.“ At „indprente“ en anden noget vil sige „at lære en anden vigtigheden af noget ved hyppig gentagelse og påmindelse; at få noget til at fæstne sig i en andens sind“. Altså siger Gud faktisk til forældre at de skal have et fastlagt program for bibelundervisning der specifikt tager sigte på at indprente deres børn åndelige værdier.
22. Hvad fik israelitiske forældre befaling om at gøre for at undervise deres børn, og hvad betød det?
22 Et sådant fremadskridende program kræver initiativ fra forældrenes side. I Bibelen står der: „Du skal binde dem [„disse ord“, Guds bud] som et tegn på din hånd, og de skal tjene som et pandesmykke mellem dine øjne, og du skal skrive dem på dørstolperne af dit hus og på dine porte.“ (5 Mosebog 6:8, 9) Det betød ikke at forældre rent bogstaveligt skulle skrive Guds love på deres dørkarme og porte eller binde en afskrift om børnenes hånd og fastgøre en til deres pande. Tanken var at forældre hele tiden skulle lade Guds lære stå klart for deres børn. De skulle undervise deres børn så konstant og konsekvent at det var som om Guds bud altid var for børnenes øjne.
23. Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?
23 Hvad skal forældre først og fremmest lære deres børn? Hvorfor har det så stor betydning i dag at børn både i teori og i praksis lærer at passe på sig selv? Hvor kan forældre finde hjælp til at undervise deres børn på en god måde? Disse og andre spørgsmål som mange forældre spekulerer på, vil blive behandlet i den næste artikel.
Repetition
• Hvorfor skal forældre betragte deres børn som dyrebare?
• Hvad kan forældre og andre lære af Jesus?
• Hvor meget tid skal forældre bruge sammen med deres børn?
• Hvad skal børn lære, og hvordan skal undervisningen foregå?
[Illustration på side 10]
Hvad kan forældre lære af den måde Jesus underviste på?
[Illustrationer på side 11]
Hvornår og hvordan skulle forældre i det gamle Israel undervise deres børn?
[Illustrationer på side 12]
Forældre skal sørge for at Guds lære står klart for deres børn