Frelsen tilhører Jehova
„Den sande Gud er for os en Gud der gør frelsesgerninger.“ — Salme 68:20.
1, 2. (a) Hvordan kan man sige at Jehova er ophav til frelse? (b) Hvordan vil du forklare Ordsprogene 21:31?
JEHOVA frelser dem der elsker ham. (Esajas 43:11) Det havde Israels berømte kong David personligt erfaret, og derfor sang han af hjertet: „Frelsen tilhører Jehova.“ (Salme 3:8) Profeten Jonas brugte de samme ord da han opsendte sin inderlige bøn fra fiskens bug. — Jonas 2:9.
2 Davids søn Salomon vidste også at Jehova er ophav til frelse, for han sagde: „Hesten holdes klar til krigens dag, men frelsen tilhører Jehova.“ (Ordsprogene 21:31) I oldtidens Mellemøsten brugte man okser til at trække ploven, æsler til at bære byrder, muldyr til at ride på og heste i forbindelse med krig. Før israelitterne gik ind i det forjættede land, befalede Gud imidlertid at deres fremtidige konge ’ ikke måtte skaffe sig mange heste’. (5 Mosebog 17:16) Stridsheste ville ikke være nødvendige, for Jehova ville frelse sit folk.
3. Hvilke spørgsmål fortjener en nærmere undersøgelse?
3 Den suveræne Herre Jehova er „en Gud der gør frelsesgerninger“. (Salme 68:20) Det er opmuntrende at tænke på. Men hvilke „frelsesgerninger“ har Gud gjort? Og hvem har han frelst?
Jehova frelser de retskafne
4. Hvordan ved vi at Jehova frelser gudhengivne mennesker?
4 Alle der tjener Gud og handler retskaffent, kan hente trøst i apostelen Peters ord: „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag.“ Som grundlag for denne udtalelse havde Peter i det foregående blandt andet henvist til at Gud „ikke skånede en gammel verden, men bevarede Noa, en forkynder af retfærdighed, sammen med syv andre, da han bragte en vandflod over en verden af ugudelige.“ — 2 Peter 2:5, 9.
5. Under hvilke forhold tjente Noa som „en forkynder af retfærdighed“?
5 Lad os forestille os at vi levede på Noas tid. Hvordan var forholdene? Der levede materialiserede dæmoner, ulydige engle, på jorden. Deres afkom tyranniserede folk, og „jorden blev fyldt med vold“. (1 Mosebog 6:1-12) Noa lod sig imidlertid ikke kue, men fortsatte med at tjene Jehova. Han var „en forkynder af retfærdighed“. Han og hans familie byggede en ark og tvivlede ikke på at ondskaben ville blive bragt til ophør i deres levetid. Noas tro fordømte den daværende verden. (Hebræerne 11:7) Forholdene i dag ligner dem på Noas tid og viser at vi nu lever i de sidste dage for den nuværende onde tingenes ordning. (Mattæus 24:37-39; 2 Timoteus 3:1-5) Spørgsmålet er om vi, ligesom Noa, vil være trofaste forkyndere af retfærdighed der tjener sammen med Guds folk, mens vi venter på Jehovas frelse?
6. Hvordan viser 2 Peter 2:7, 8 at Jehova frelser de retskafne?
6 Peter anfører yderligere eksempler på at Jehova frelser de retskafne. Apostelen henviser til at Gud „udfriede den retfærdige Lot, som var stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd — for ved det denne retfærdige mand så og hørte mens han boede iblandt dem, pintes han dag efter dag i sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger“. (2 Peter 2:7, 8; 1 Mosebog 19:1-29) Kønslig umoralitet er almindeligt udbredt i dag og tolereres af mange. Piner det også dig, ligesom det pinte Lot, at se menneskers skamløse adfærd? Hvis det gør det, og hvis du følger retfærdighedens vej, kan du være blandt dem som Jehova frelser når den onde tingenes ordning bringes til ophør.
Jehova frelser sit folk fra undertrykkere
7. Hvordan viser Jehovas gerninger i forbindelse med israelitterne i Ægypten at han udfrier sit folk fra undertrykkelse?
7 Så længe den gamle tingenes ordning består, vil Jehovas tjenere blive udsat for forfølgelse og undertrykkelse fra deres fjenders side. Men de kan trygt stole på at Jehova vil udfri dem, for han frelste sit undertrykte folk i fortiden. Forestil dig at du er en israelit der bliver undertrykt i Ægypten på Moses’ tid. (2 Mosebog 1:1-14; 6:8) Gud slår Ægypten med den ene plage efter den anden. (2 Mosebog 8:5–10:29) Da den dødbringende tiende plage kræver de ægyptiske førstefødtes liv, giver Farao israelitterne lov til at rejse, men senere mobiliserer han sine styrker og sætter efter dem. Kort efter bliver han og hans mænd imidlertid tilintetgjort i Det Røde Hav. (2 Mosebog 14:23-28) Forestil dig at du sammen med Moses og hele Israel synger: „Jehova er en stridsmand. Jehova er hans navn. Faraos vogne og hans styrker har han kastet i havet, og hans ypperste vognkæmpere er blevet sænket i Det Røde Hav. De brusende vande dækkede dem; de gik ned i det dybe som sten.“ (2 Mosebog 15:3-5) En lignende katastrofe venter alle der undertrykker Guds folk i disse sidste dage.
8, 9. Vis med et eksempel fra Dommerbogen at Jehova frelser sit folk fra undertrykkere.
8 Efter at israelitterne var gået ind i det forjættede land, havde de i mange år mænd der virkede som dommere iblandt dem. Når folket blev undertrykt af fremmede folkeslag, brugte Gud trofaste dommere til at udfri det. Hvis vi på lignende måde bliver undertrykt og ’stønner på grund af dem der undertrykker og plager os’, må vi ikke glemme at Jehova også vil frelse os som sine loyale tjenere. (Dommerne 2:16-18; 3:9, 15) Dommerbogen i Bibelen forsikrer os om dette og om den større frelse som Gud vil udvirke ved sin udnævnte Dommer, Jesus Kristus.
9 Lad os se på hvad der skete på dommeren Baraks tid. På grund af afgudsdyrkelse har israelitterne pådraget sig Guds mishag og bliver derfor i 20 år undertrykt af kana’anæerkongen Jabin. Hans hærfører er Sisera, som har en stærk hær under sig. Israels folk udgør måske omkring fire millioner, men ’ikke et skjold er at se, eller en lanse, blandt fyrre tusind i Israel’. (Dommerne 5:6-8) Israelitterne råber flere gange til Jehova. På Guds anvisning gennem profetinden Debora samler Barak 10.000 mand på Tabors Bjerg, og Jehova lader fjenden drage op gennem dalen neden for bjerget. Siseras styrker og hans 900 stridsvogne kommer tordnende hen over sletten og gennem Kisjons tørre flodseng. Men et voldsomt regnskyl får Kisjon til at svulme op og gå over sine bredder. Idet Barak og hans mænd rykker ned ad Tabors Bjerg under det uvejr som Jehova har sluppet løs, bliver de vidne til den ødelæggelse hans heftige vrede forårsager. Baraks mænd sætter efter de skrækslagne kana’anæere som flygter, og ingen undslipper. Denne beretning er en alvorlig advarsel til dem der undertrykker os, og som drister sig til at kæmpe mod Gud. — Dommerne 4:3-16; 5:19-22.
10. Hvorfor kan vi være sikre på at Jehova vil frelse sine tjenere i dag fra alle deres undertrykkere?
10 Jehova vil frelse sine tjenere i dag fra alle deres undertrykkende fjender, nøjagtig som han frelste det gudfrygtige Israel i farens stund. (Esajas 43:3; Jeremias 14:8) Gud udfriede David „af alle hans fjenders hånd“. (2 Samuel 22:1-3) Så selv om vi som Jehovas folk er undertrykte og forfulgte, kan vi fatte mod, for hans messianske Konge vil udfri os. Ja, „de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl.“ (Salme 72:13, 14) Den udfrielse er meget nær.
Gud frelser dem der stoler på ham
11. Hvilket eksempel satte den unge David med hensyn til at stole på Jehova?
11 For at erfare Jehovas frelse må vi være modige og stole på ham. David viste et sådant mod og stolede helt på Jehova da han gik ud for at møde kæmpen Goliat. Forestil dig den vældige filister stå over for David, som råber: „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd, men jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn, ham som du har smædet. I dag vil Jehova overgive dig i min hånd, og jeg vil slå dig ihjel og fjerne dit hoved fra din krop, og i dag vil jeg give de døde kroppe i filistrenes lejr til himmelens flyvende skabninger og til jordens vilde dyr, og hele jorden skal vide at Israel har en Gud; og hele denne menighed skal vide at Jehova ikke frelser ved sværd eller spyd, for kampen tilhører Jehova.“ Kort efter ligger Goliat død på jorden, og filistrene bliver slået på flugt. Det er tydeligt at Jehova frelste sit folk. — 1 Samuel 17:45-54.
12. I hvilken situation vil det være godt at tænke på Eleazar, en af Davids vældige krigere?
12 Når vi står ansigt til ansigt med forfølgere, kan det være nødvendigt at samle mod og stole endnu mere på Jehova. (Esajas 46:8-13; Ordsprogene 3:5, 6) Læg mærke til hvad der skete ved Pas-Dammim: Israelitterne har trukket sig tilbage over for filistrenes hær. Men frygten har ikke lammet Eleazar, en af Davids tre vældige krigere. Han holder stillingen på en bygmark og kæmper ene mand mod filistrene og fælder dem med sit sværd. På den måde ’udvirkede Jehova en stor frelse’. (1 Krønikebog 11:12-14; 2 Samuel 23:9, 10) Ingen forventer at vi alene skal nedkæmpe en fjendtlig militærstyrke. Men det kan undertiden ske at vi i en situation står alene og trænges af fjender. Vil vi så stole på Jehova, den Gud der gør frelsesgerninger, og bede til ham? Vil vi søge hans hjælp så vi ikke forråder vore trosfæller til dem der forfølger os?
Jehova frelser dem der bevarer deres uangribelighed
13. Hvorfor var det svært at bevare sin uangribelighed over for Gud i tistammeriget?
13 Hvis Jehova skal frelse os, må vi for enhver pris bevare vores uangribelighed. Guds folk i fortiden blev udsat for forskellige prøvelser. Tænk på hvad vi måske havde måttet tage stilling til hvis vi havde levet i tistammeriget Israel. Rehabeams hårde styre havde fået ti stammer til at trække sig bort fra kongen og danne deres eget rige, nordriget Israel. (2 Krønikebog 10:16, 17; 11:13, 14) Af de mange konger der kom til at herske over dette rige, var Jehu den bedste, men selv han „tog ikke vare på at vandre efter Jehovas, Israels Guds, lov af hele sit hjerte“. (2 Kongebog 10:30, 31) Ikke desto mindre var der nogle i tistammeriget som bevarede deres uangribelighed. (1 Kongebog 19:18) De holdt fast ved deres tro på Jehova, og han var med dem. Vil vi bevare vores uangribelighed over for Jehova under trosprøver?
14. Hvilken frelse udvirkede Jehova på Ezekias’ tid, og hvad førte til at Juda bukkede under for Babylon?
14 Den almindelige tilsidesættelse af Guds lov førte til Israels riges undergang i 740 f.v.t. da det blev erobret af assyrerne. Fra de ti stammer var der uden tvivl nogle israelitter som flygtede til tostammeriget, Juda, hvor de kunne tilbede Jehova i templet. Af Judas 19 konger af Davids slægt udmærkede fire sig ved deres trofasthed mod Gud — Asa, Josafat, Ezekias og Josias. I Ezekias’ dage invaderede assyrerne Juda med en vældig hær. Som svar på Ezekias’ bønner tilintetgjorde Gud ved hjælp af blot én engel 185.000 assyrere på en nat og frelste på denne måde sine tilbedere. (Esajas 37:36-38) Senere førte folkets tilsidesættelse af Moseloven og profeternes advarsler til at babylonierne erobrede Juda og ødelagde Jerusalem og templet i 607 f.v.t.
15. Hvorfor var det nødvendigt for de jødiske landflygtige i Babylon at være udholdende, og hvordan sørgede Jehova til sidst for at de blev udfriet?
15 Det var nødvendigt at de jødiske landflygtige i Babylon var udholdende hvis de skulle bevare deres uangribelighed over for Jehova i de 70 sorgfulde år de befandt sig i fangenskab. (Salme 137:1-6) En af dem man især lægger mærke til, er profeten Daniel. (Daniel 1:1-7; 9:1-3) Det må have fyldt ham med stor glæde da perserkongen Kyros’ dekret i 537 f.v.t. gav jøderne lov til at vende tilbage til Juda for at genopbygge templet. (Ezra 1:1-4) Daniel og andre jøder havde holdt ud i årevis, men endelig så de Babylon blive indtaget og Jehovas folk blive udfriet. Dette skulle hjælpe os til at vise udholdenhed mens vi venter på at „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium, vil blive ødelagt. — Åbenbaringen 18:1-5.
Jehova frelser altid sit folk
16. Hvilken frelse udvirkede Gud på dronning Esters tid?
16 Jehova frelser altid sine tjenere når de er trofaste mod hans navn. (1 Samuel 12:22; Esajas 43:10-12) Lad os gå tilbage til dronning Esters dage — det 5. århundrede før vor tidsregning. Kong Ahasverus (Xerxes I) har indsat Haman som førsteminister. Rasende over at jøden Mordokaj ikke vil bøje sig for ham, lægger Haman i hemmelighed planer om at få Mordokaj og alle andre jøder i Perserriget udryddet. Han fremstiller dem som lovovertrædere, giver løfte om en klækkelig sum til kongens skatkammer og får tilladelse til at bruge kongens signetring til forsegling af dokumentet med beslutningen om deres udryddelse. Modigt åbenbarer Ester sin jødiske herkomst for kongen og afslører Hamans morderiske plan. Inden længe hænger Haman selv på den pæl som han havde rejst til Mordokajs henrettelse. Mordokaj bliver førsteminister og får bemyndigelse til at give jøderne lov til at forsvare sig. De vinder en stor sejr over deres fjender. (Ester 3:1–9:19) Denne begivenhed skulle styrke vores tro på at Jehova også i dag vil frelse sine tjenere når de forbliver tro mod ham.
17. Hvilken betydning fik det for de jødiske kristne i Judæa i det første århundrede at de viste lydighed?
17 Endnu en grund til at Jehova frelser sine tjenere, er at de adlyder ham og hans søn. Forestil dig at du er en af Jesu disciple i det første århundrede og hører ham sige: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ (Lukas 21:20-22) Årene går, og du tænker: ’Hvornår mon disse ord bliver opfyldt?’ Så gør jøderne oprør i år 66. En romersk hær under anførsel af Cestius Gallus omringer Jerusalem og trænger frem til tempelmuren. Pludselig trækker romerne sig tilbage uden påviselig grund. Hvad gør de kristne i byen? Eusebios siger at de flygtede fra Jerusalem og Judæa. (Eusebs Kirkehistorie, III, v, 3) De reddede livet fordi de adlød Jesu profetiske advarsel. Er du lige så hurtig til at følge den bibelske vejledning der kommer fra „den trofaste husholder“ som er sat over alt hvad Jesus ejer? — Lukas 12:42-44.
Frelse til evigt liv
18, 19. (a) Hvilken frelse har Jesu død gjort mulig, og hvem kan blive frelst? (b) Hvad var apostelen Paulus besluttet på?
18 De jødiske kristne i Judæa reddede livet ved at følge Jesu advarsel. Jesu død gør det imidlertid muligt for „alle slags mennesker“ at opnå frelse til evigt liv. (1 Timoteus 4:10) Menneskene fik behov for en genløsning da Adam syndede, mistede livet og solgte sine efterkommere til trældom under synd og død. (Romerne 5:12-19) De dyreofre der blev bragt under Moseloven, var kun en symbolsk soning for synd. (Hebræerne 10:1-4) Da Jesus ikke havde nogen jordisk fader og Guds hellige ånd øjensynlig ’overskyggede’ Maria fra det øjeblik hun undfangede, og indtil Jesus blev født, arvede han ikke nogen synd og ufuldkommenhed. (Lukas 1:35; Johannes 1:29; 1 Peter 1:18, 19) Da Jesus forblev uangribelig og bevarede sin fuldkommenhed til døden, kunne han give sit eget fuldkomne liv til genløsning af menneskene og således udfri dem fra trældom. (Hebræerne 2:14, 15) Kristus gav på denne måde sig selv som „en tilsvarende løsesum for alle“. (1 Timoteus 2:5, 6) Ikke alle vil benytte sig af denne frelse, men Gud vil sørge for at alle som tager imod denne gave i tro, vil få gavn af den.
19 Da Kristus frembar værdien af sit offer for Gud i himmelen, genløste han Adams efterkommere. (Hebræerne 9:24) Derved får han en brud, som består af hans 144.000 salvede disciple der oprejses til liv i himmelen. (Efeserne 5:25-27; Åbenbaringen 14:3, 4; 21:9) Han bliver også „Evig Fader“ for dem der tager imod hans offer og opnår evigt liv på jorden. (Esajas 9:6, 7; 1 Johannes 2:1, 2) Paulus giver udtryk for sin værdsættelse af denne kærlige foranstaltning i sit andet inspirerede brev til de kristne i Korinth, sådan som det vil fremgå af den efterfølgende artikel. I det hele taget var Paulus besluttet på ikke at lade noget hindre ham i at hjælpe mennesker til at benytte sig af Jehovas storslåede gave hvorved de kan opnå frelse til evigt liv.
Hvad vil du svare?
◻ Hvilke beretninger i Bibelen viser at Jehova frelser de retskafne?
◻ Hvordan ved vi at Jehova frelser dem der stoler på ham og bevarer deres uangribelighed?
◻ Hvordan har Gud sørget for en frelse til evigt liv?
[Illustrationer på side 12]
David stolede på Jehova, ’den Gud der gør frelsesgerninger’. Gør du?
[Illustration på side 14]
Jehova frelser altid sine tjenere, som han beviste på dronning Esters tid