Ved tro slog Barak en hær på flugt

FORESTIL dig at du er i krig og står over for en stor hær. Den er udrustet med de sidste nye militære våben og er parat til at bruge dem. Over for den er du og dine kampfæller praktisk talt forsvarsløse.

Det oplevede Barak, Debora og 10.000 andre israelitter i Israels dommertid. De fjendtlige styrker var kana’anæere som blev anført af hærføreren Sisera. Deres udrustning bestod blandt andet af stridsvogne hvis hjul var forsynet med skarpe jernleer. Krigsskuepladsen var Tabors Bjerg og Kisjons Regnflodsdal. Under de begivenheder der udspillede sig, viste Barak sig at være en mand med en eksemplarisk tro. Lad os se på det der var sket før slaget.

Israel råber til Jehova

Dommerbogen fortæller om Israels gentagne frafald fra den rene tilbedelse af Jehova, og hvilke katastrofale følger det fik. Hver gang det skete, anråbte israelitterne Gud om barmhjertighed, hvorpå han udvalgte en frelser og de blev befriet, og så fulgte et nyt oprør. Det var også tilfældet da dommeren Ehud, der havde frelst israelitterne fra moabitternes undertrykkelse, var død. Ja, folket valgte sig ligefrem nye guder. Hvad blev resultatet? „Derfor prisgav Jehova dem til Jabin, det er Kana’ans konge, som regerede i Hazor; og hans hærfører var Sisera, . . . Da råbte Israels sønner til Jehova, for [Sisera] havde ni hundrede stridsvogne med jernleer, og han undertrykte Israels sønner hårdt i tyve år.“ — Dommerne 4:1-3; 5:8.

Forholdene i Israel beskrives på denne måde: „[I de dage] var stierne uden færdsel, og de vejfarende rejste ad bugtede stier. Landboerne flyttede væk.“ (Dommerne 5:6, 7) Folk levede i frygt for stridsvogne med soldater der hærgede og plyndrede. „Befolkningen i Israel lå under for frygt, og hele samfundet var lammet og hjælpeløst,“ siges der i en bibelkommentar. Og som de modløse israelitter så ofte havde gjort, råbte de til Jehova om hjælp.

Jehova udpeger en leder

Kana’anæernes undertrykkelse medførte en national krise for Israel. Jehova brugte profetinden Debora til at overbringe folket sine instruktioner og domme, og hun fik dermed den ære billedligt at fremstå som en moder i Israel. — Dommerne 4:4; 5:7.

Debora sendte bud efter Barak og sagde til ham: „Har Jehova, Israels Gud, ikke befalet: ’Tag af sted og spred dig på Tabors Bjerg, og du skal tage ti tusind mand med dig af Naftalis sønner og af Zebulons sønner. Og jeg vil trække Jabins hærfører Sisera og hans stridsvogne og hans horder hen til dig i Kisjons Regnflodsdal, og jeg vil give ham i din hånd’?“ (Dommerne 4:6, 7) Med ordene ’har Jehova ikke befalet?’ gav Debora tydeligt til kende at hun ikke havde nogen myndighed til at befale over Barak. Hun fungerede blot som den kanal hvorigennem Gud gav sin befaling. Hvad svarede Barak?

Han sagde: „Hvis du vil tage med mig, så tager jeg af sted; men hvis du ikke vil tage med mig, vil jeg ikke tage af sted.“ (Dommerne 4:8) Hvorfor veg Barak tilbage for at påtage sig denne gudgivne opgave? Var han en kujon? Stolede han ikke på Guds løfter? Nej, sådan forholdt det sig ikke. Barak nægtede ikke at påtage sig opgaven, og det var heller ikke sådan at han ikke ville adlyde Gud. Der var snarere tale om at han følte sig utilstrækkelig og ikke mente at han kunne udføre befalingen alene. Deboras tilstedeværelse som den der talte på Guds vegne, ville sikre ham Guds ledelse og indgyde ham og hans mænd tillid. Den betingelse Barak stillede, var ikke et tegn på svaghed, men tværtimod et tegn på en stærk tro.

Barak kan på dette punkt sammenlignes med Moses, Gideon og Jeremias. De manglede også tillid til at de i egen kraft kunne udføre deres gudgivne opgave. Men de blev ikke betragtet som mindre trofaste af den grund. (2 Mosebog 3:11–4:17; 33:12-17; Dommerne 6:11-22, 36-40; Jeremias 1:4-10) Og hvad kan der siges om Debora? Hun prøvede ikke at overtage ledelsen. Hun blev ved med at være en ydmyg tjener for Gud. „Jeg skal nok tage med dig,“ forsikrede hun Barak. (Dommerne 4:9) Hun var parat til at forlade sit hjem — hvor der var større sikkerhed — og følge med Barak til det forestående slag. Deboras tro og mod er også et eksempel for os.

I tro følger de Barak

Det sted hvor de israelitiske tropper skulle mødes, var det meget iøjnefaldende Tabors Bjerg. Stedet var velvalgt, for det var et naturligt samlingssted for Naftalis og Zebulons stammer, der boede i nærheden. Som Gud havde befalet, fulgte titusind frivillige — og Debora — efter Barak op på dette bjerg.

Der krævedes tro af alle som fulgte Barak. Jehova havde lovet Barak sejr over kana’anæerne; men hvilke våben havde israelitterne? Dommerne 5:8 siger: „Ikke et skjold var at se, eller en lanse, blandt fyrre tusind i Israel.“ Israelitterne var altså kun sparsomt udrustet. Men selv med skjold og lanse var der ikke meget at stille op over for stridsvogne med jernleer. Da Sisera hørte at Barak var draget op på Tabors Bjerg, samlede han straks alle sine stridsvogne og soldater i Kisjons Regnflodsdal. (Dommerne 4:12, 13) Hvad Sisera ikke var klar over, var at han ville komme til at kæmpe mod den almægtige Gud!

Barak slår Siseras hær på flugt

Da øjeblikket kom til at indlede slaget, sagde Debora til Barak: „Bryd op! for det er på denne dag Jehova giver Sisera i din hånd. Er det ikke Jehova der er draget ud foran dig?“ Barak og hans mænd skulle fra Tabors Bjerg gå ned i regnflodsdalen, men dér ville Siseras stridsvogne have en strategisk fordel. Hvordan ville du have haft det hvis du var soldat i Baraks hær? Ville du beredvilligt have efterkommet ordren og husket at den kom fra Jehova? Barak og hans titusind mand adlød. „Og med sværdets æg skabte Jehova forvirring iblandt Sisera og alle hans stridsvogne og hele lejren foran Barak.“ — Dommerne 4:14, 15.

Med Jehovas hjælp slog Barak Siseras hær på flugt. Beretningen om slaget forklarer ikke alt hvad der skete. Men Baraks og Deboras sejrssang fortæller at ’himmelen og skyerne dryppede med vand’. Sandsynligvis fik et voldsomt skybrud Siseras stridsvogne til at sidde fast i mudderet, hvorved Barak fik overtaget. Kana’anæernes vigtigste angrebsvåben blev nu en hindring for dem. Om ligene af Siseras soldater siger sangen: „Kisjons Regnflod skyllede dem bort.“ — Dommerne 5:4, 21.

Er det en troværdig beskrivelse? Kisjons Regnflodsdal er en wadi, et flodleje hvorigennem der normalt flyder meget lidt vand. Men efter et uvejr eller langvarige regnskyl svulmer floden pludselig op og bliver til en rivende og farlig strøm. Fra den første verdenskrig fortælles det at blot et kvarters nedbør over den tunge lerjord i det samme område gjorde alle troppebevægelser yderst vanskelige og farlige. Beretningen om slaget ved Tabors Bjerg mellem Napoleons hær og tyrkerne den 16. april 1799 fortæller at „mange af de sidstnævnte druknede da de søgte at undslippe over sletten på et sted der var oversvømmet af Kisjon“.

Den jødiske historiker Flavius Josefus beretter at lige da Siseras og Baraks hære var ved at mødes, „brød et vældigt uvejr løs fra himmelen med mængder af regn og hagl, og regnen blev af stormen pisket ind i ansigtet på kana’anæerne og blindede deres øjne så det ikke var muligt for dem at bruge deres buer og slynger“.

„Fra himmelen kæmpede stjernerne; fra deres baner kæmpede de mod Sisera,“ siges der i Dommerne 5:20. Hvordan kæmpede stjernerne mod Sisera? Nogle mener at udtrykket sigter til hjælp fra Gud; andre at der kan være tale om hjælp fra engle eller om meteorsten, eller om at astrologiske forudsigelser som Sisera havde søgt støtte i, var slået fejl. Da Bibelen ikke giver nogen præcis forklaring på hvordan stjernerne kæmpede i dette slag, må det være nok blot at betragte ordene som et udtryk for Guds indgriben til gavn for Israels hær. Hvad forklaringen end er, drog israelitterne fordel af situationen. „Barak satte efter stridsvognene . . . , så hele Siseras lejr faldt for sværdets æg. Ikke én blev tilbage.“ (Dommerne 4:16) Hvad blev der af hærføreren Sisera?

Undertrykkeren ’prisgives en kvinde’

Den bibelske beretning siger: „Sisera flygtede imidlertid til fods til kenitten Hebers hustru Jaels telt, for der var fred mellem Jabin, Hazors konge, og kenitten Hebers husstand.“ Jael bød den trætte Sisera indenfor i sit telt, gav ham noget mælk at drikke og dækkede ham til, hvorpå han faldt i søvn. Jael ’tog så en teltpløk og lagde hammeren i sin hånd’, redskaber som de der boede i telte, var vant til at bruge. „Så gik hun ubemærket ind til ham og stødte pløkken i hans tinding og bankede den i jorden, mens han sov tungt og var træt; således døde han.“ — Dommerne 4:17-21.

Jael gik så ud for at møde Barak, der forfulgte Sisera, og sagde til ham: „Kom, så skal jeg vise dig den mand du søger.“ Og beretningen siger videre: „Da gik han ind til hende, og se, dér lå Sisera død, med pløkken gennem sin tinding.“ Sandelig en overraskende, men også trosstyrkende opfyldelse af Deboras ord, for hun havde sagt til Barak: „Hæderen [bliver] så ikke din på den færd du tager af sted på, for det vil være til en kvinde Jehova prisgiver Sisera.“ — Dommerne 4:9, 22.

Kan Jaels handling betragtes som forræderi? Sådan så Jehova ikke på det. „Den mest velsignede blandt kvinder i telte,“ siges der om Jael i Baraks og Deboras sejrssang. Denne sang sætter Siseras død i det rette perspektiv. Sangen skildrer Siseras mor, der ængsteligt venter på at hendes søn skal vende hjem fra slaget. „Hvorfor er hans vogn så længe om at komme?“ spørger hun. „De vise blandt hendes fruer“ søger at berolige hende med at han sikkert er optaget af at dele krigsbyttet — smukt broderede klæder og kvinder til mændene. Hofdamerne spørger: „Må de ikke . . . dele bytte, et pigebarn, to pigebørn, til hver våbenfør mand, bytte af farvet klæde til Sisera, . . . en broderet dragt, et farvet klæde, to broderede dragter, om halsen på dem der tager bytte?“ — Dommerne 5:24, 28-30.

Hvad vi kan lære

Der er flere ting vi kan lære af beretningen om Barak. Hvis man vender Jehova ryggen, vil det medføre mange trængsler, men vender man om til Gud og viser at man tror på ham, vil man blive befriet for dem. Og hvad med lydighed? Bør vi ikke bestræbe os for at have en lydig og føjelig indstilling? Selv når Guds krav synes at være i modstrid med al menneskelig tankegang, kan vi have tillid til at det er til gavn for os at følge hans bud. (Esajas 48:17, 18) Kun ved tro på Jehova og lydighed mod hans befaling lykkedes det Barak ’at jage fremmedes hære på flugt’. — Hebræerne 11:32-34.

Deboras og Baraks sejrssang slutter kraftfuldt med denne indtrængende bøn: „Måtte alle dine fjender, Jehova, gå til grunde på denne måde, og måtte de der elsker dig være som solen når den står op i sin vælde.“ (Dommerne 5:31) Dette vil ske når Jehova tilintetgør Satans onde verden!

[Illustration på side 29]

Jehova brugte Debora til at fortælle Barak hvad han skulle gøre

[Illustration på side 31]

Kisjon går over sine bredder

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 31]

Tabors Bjerg