NO’OMI

(No’oʹmi) [min liflighed].

Svigermoder til Rut, som var en af Davids og Jesu stammødre. — Mt 1:5.

No’omi levede i dommertiden og var gift med Elimelek, en efratit fra Betlehem i Juda. Under en svær hungersnød drog hun og hendes mand og deres to sønner, Malon og Kiljon, til Moab. Der døde Elimelek. Derefter giftede sønnerne sig med de moabitiske kvinder Orpa og Rut, men begge mænd døde barnløse ca. 10 år senere. — Rut 1:1-5.

No’omi besluttede at vende tilbage til Juda. Hendes to svigerdøtre, der nu var enker, begav sig på vej sammen med hende, men hun anbefalede dem at vende tilbage og hver især finde sig en mand i deres fædreland, „for,“ sagde hun, „jeg er for gammel til at blive en mands hustru.“ Hun ville altså ikke få flere sønner som kunne gifte sig med dem. Orpa vendte om, men Rut blev hos No’omi af kærlighed til hende og til hendes Gud, Jehova. — Rut 1:6-17.

Ved ankomsten til Betlehem sagde No’omi til de kvinder der hilste hende: „Kald mig ikke No’omi [min liflighed]. Kald mig Mara [bitter], for den Almægtige har gjort det meget bittert for mig.“ (Rut 1:18-21) Det var tiden for byghøsten, så Rut gik ud for at sanke aks for at forsørge sig selv og No’omi og kom tilfældigvis ind på den marklod der tilhørte Boaz. (Rut 2:1-18) Da hun fortalte No’omi hvem der ejede marken hun arbejdede på, så No’omi Jehovas ledelse i sagen, eftersom Boaz var nært beslægtet med Elimelek og derfor en af deres genløsere. Hun tilskyndede Rut til at gøre Boaz opmærksom på dette (Rut 2:19–3:18), og denne reagerede straks ved at købe Elimeleks ejendom af No’omi, idet han fulgte den forskriftsmæssige fremgangsmåde ved genløsning. Derved blev Rut Boaz’ hustru i No’omis sted, i overensstemmelse med loven om svogerægteskab. Da de fik en søn, gav nabokonerne ham navnet Obed idet de sagde: „Der er født No’omi en søn.“ Og Obed blev retmæssig arving til Elimeleks hus af Judas stamme. — Rut 4:1-22.