ELIEL

(Eʹliel) [min Gud er Gud].

1. Et af overhovederne for Manasses halve stamme. Ligesom de andre overhoveder var Eliel en dygtig kriger og en berømt mand. — 1Kr 5:24.

2. En levit af kehatitternes slægt, en af profeten Samuels forfædre. (1Kr 6:33, 34) Det er sandsynligvis ham der kaldes Elihu i 1 Samuel 1:1 og Eliab i 1 Krønikebog 6:27.

3. En efterkommer af Sjim’i af Benjamins stamme. — 1Kr 8:1, 20, 21.

4. En efterkommer af Sjasjak af Benjamins stamme. — 1Kr 8:1, 22, 25.

5. En mahavit, en af Davids vældige krigere. — 1Kr 11:26, 46.

6. En anden af Davids vældige krigere. — 1Kr 11:26, 47.

7. En gadit, en af de hurtige og dygtige krigere som skilte sig ud og gik over til David mens denne endnu havde begrænset råderum på grund af kong Saul. Der siges om disse gaditter at den ringeste svarede til hundrede, og den største til tusind. — 1Kr 12:1, 8, 11, 14.

8. En søn af Hebron, et af de levitiske overhoveder som David udpegede til at føre arken til Jerusalem. — 1Kr 15:9, 11, 12.

9. En levitisk tilsynsmand ved siden af Konanja, der var bestyrer af „bidraget og tienden og helliggaverne“ på kong Ezekias’ tid. — 2Kr 31:11-13.