„Kampen tilhører Jehova“

„Jeg kommer imod dig i hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn, ham som du har smædet.“ — 1 SAMUEL 17:45.

 1, 2. (a) Hvilken udfordring står Israels hær, anført af Saul, over for? (b) Hvordan reagerer mændene i Israels hær på Goliats udfordring, og hvem træder så frem på skuepladsen?

TO MÆGTIGE hære står over for hinanden på hver sin side af dalen ved Ela, sydvest for Jerusalem. På den ene side står Israels hær, anført af Saul, hvis mod er ved at vakle. På den anden side står filistrenes hær og dens mægtige tvekæmper Goliat, hvis navn muligvis betyder „iøjnefaldende“. Han er næsten tre meter høj og bevæbnet til tænderne, og han udfordrer israelitterne idet han spotter Gud. — 1 Samuel 17:1-11.

² Hvem vil tage imod Goliats udfordring? ’Alle Israels mænd flygter for manden da de ser ham, og de er meget bange.’ Nu træder en ung mand frem på skuepladsen. Hans navn er David, der betyder „elsket“. Han viser sig også at være elsket af Jehova på grund af hans mod og hans nidkærhed for retfærdighed. Samuel har forinden salvet denne David til Israels fremtidige konge, og Jehovas ånd virker stærkt på ham. — 1 Samuel 16:12, 13, 18-21; 17:24; Salme 11:7; 108:6.

 3. Hvordan er David forberedt til kampen, og hvordan er Goliat udrustet?

³ Da David hører Goliat smæde den levende Guds slagrækker, tilbyder han at slås med kæmpen. Saul giver sit samtykke, og David tager af sted, men uden den rustning og de våben som Saul tilbyder ham. Han bærer kun en stav, en slynge og fem glatte sten. Goliat, derimod, har et spyd hvis spids alene vejer næsten 7 kilo, og han bærer en skælbrynje af kobber der vejer 57 kilo! Idet Goliat og hans skjoldbærer nærmer sig ’nedkalder filisteren ondt over David ved sine guder’. — 1 Samuel 17:12-44.

 4. Hvilket svar giver David på kæmpens udfordring?

⁴ Hvordan reagerer David på dette? Han slynger kæmpens udfordring tilbage mod ham idet han råber: „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd, men jeg kommer imod dig i hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn, ham som du har smædet. I dag vil Jehova overgive dig i min hånd, og jeg vil slå dig ihjel og fjerne dit hoved fra din krop, og i dag vil jeg give de døde kroppe i filistrenes lejr til himmelens flyvende skabninger og til jordens vilde dyr, og hele jorden skal vide at Israel har en Gud; og hele denne menighed skal vide at Jehova ikke frelser ved sværd eller spyd, for KAMPEN TILHØRER JEHOVA, og han vil give jer i vores hånd.“ — 1 Samuel 17:45-47.

 5. Hvad bliver kampens udfald, og hvem har æren herfor?

⁵ David kaster sig ufortøvet ud i kampen. Stenen fra hans slynge farer frem mod sit mål, og kæmpen Goliat styrter om. Ja, Jehova har belønnet Davids tro og mod ved at styre denne sten så den med usvigelig sikkerhed rammer kæmpen i panden! David løber frem, trækker Goliats eget sværd ud af skeden og hugger tyrannens hoved af, hvorefter filistrene flygter i vild forvirring. Det kan derfor med rette siges at „KAMPEN TILHØRER JEHOVA“! — 1 Samuel 17:47-51.

 6. (a) Hvorfor har Jehova bevaret enkelthederne om dette slag i fortiden? (b) Hvilken forsikring har Guds tjenere brug for når de skal udholde forfølgelse fra fjender der kan sammenlignes med Goliat?

⁶ Hvorfor har Jehova bevaret denne detaljerede beretning om et slag der fandt sted for omkring 3000 år siden? Apostelen Paulus skriver: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ (Romerne 15:4) I dag må mange af Guds trofaste tjenere udholde hån og direkte forfølgelse fra fjender der kan sammenlignes med Goliat. Efterhånden som fjendernes pres øges, har vi alle behov for at blive forsikret om at „KAMPEN TILHØRER JEHOVA“.

Spørgsmålet om suverænitet

 7. Hvilket spørgsmål berører Guds folk i alle lande, og hvorfor?

⁷ Goliat formastede sig til at udfordre Israels Gud. I vort 20. århundrede er totalitære politiske styreformer trådt frem og har udfordret Jehovas suverænitet. De har forsøgt at tyrannisere hans tjenere til at underkaste sig staten i en sådan grad at de ligefrem skulle tilbede den. Dette er noget der berører Guds folk i alle lande. Hvorfor? Fordi hedningernes tider eller „nationernes fastsatte tider“ sluttede i 1914 og indvarslede den nuværende tid med „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind“. (Lukas 21:24-26) Hedningernes tider tog deres begyndelse da nationerne begyndte at nedtræde det jordiske Jerusalem i 607 f.v.t. og varede 2520 år, frem til 1914, hvor Jehova indsatte Jesus på tronen som sin messianske konge i det himmelske Jerusalem. — Hebræerne 12:22, 28; Åbenbaringen 11:15, 17.a

 8. (a) Hvordan reagerede jordens konger på det profetiske påbud om at ’tjene Jehova med frygt’? (b) Hvilke verdslige kæmper håner i dag Jehova og tyranniserer hans vidner?

⁸ Det var en stor forandring der indtraf i 1914. Nu kunne de hedenske nationer ikke længere herske uden Guds indblanding. Men adlød de daværende „konger“ den profetiske befaling om at ’tjene Jehova med frygt’ ved at anerkende den konge han havde indsat? Nej! I stedet ’samlede magthaverne sig som én imod Jehova og imod hans salvede’, Jesus. I deres stræben efter at få deres egne ambitioner opfyldt kom de „i oprør“ i krigen fra 1914 til 1918. (Salme 2:1-6, 10-12) Også i dag er spørgsmålet om verdensherredømmet noget af det der optager menneskeheden mest. Satans verden frembringer stadig politiske kæmper som kan sammenlignes med dem der hørte til Goliats slægt, refaitterne. Disse diktatoriske regeringer håner Jehova og forsøger at tyrannisere hans vidner til underkastelse, men som altid vil Jehova vinde den endelige sejr. — 2 Samuel 21:15-22.

En nutidig „Saul“

 9. Hvem har i dag handlet ligesom kong Saul, og på hvilken måde?

⁹ Men hvor passer kong Saul ind i billedet? På grund af hans oprørskhed havde Jehova på et tidligere tidspunkt besluttet sig til at ’rive kongedømmet over Israel fra ham’. (1 Samuel 15:22, 28) Desuden undlod Saul, nu da han stod over for udfordringen fra Goliat, at hævde Jehovas suverænitet. Siden forfulgte han David, som havde besejret Goliat og som Jehova havde salvet til at træde i stedet for Saul og hans slægt. Kristenhedens præsteskab passer udmærket ind i dette mønster. Det har gjort oprør imod Bibelens sandheder og er derfor en del af det store frafald og hører til dem der „ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“ og hans kommende rige. De har helt undladt at fremme Jehovas universelle suverænitet og har bittert forfulgt Jehovas salvede vidner og deres medarbejdere, den store skare. Jehova vil fjerne disse frafaldne ’i sin heftige vrede’. — 2 Thessaloniker 1:6-9; 2:3; Hoseas 13:11.

10. (a) Hvilket manifest blev i 1918 offentliggjort i London af en gruppe fremtrædende gejstlige? (b) Hvad har gejstligheden valgt i stedet for at følge dette manifest fra 1918 op?

¹⁰ Under den første verdenskrig blev kristenhedens kompromitterende handlinger tydelige for enhver. Nu gik Jesu profeti i Mattæus, kapitlerne 24 og 25, og Lukas, kapitel 21, tydeligvis i opfyldelse. I 1918 udsendte en gruppe fremtrædende gejstlige i London der repræsenterede baptisterne, kongregationalisterne, presbyterianerne, metodisterne samt den episkopale kirke, ganske vist et manifest hvori der stod: „Den nuværende Krise peger hen imod Afslutningen af Hedningernes Tider.“ Men de lod det blive ved det. Kristenhedens gejstlighed havde ladet sig involvere dybt i den første verdenskrig og havde ydet støtte på begge sider af fronten. I stedet for at anerkende at Jesus var nærværende som konge, gik de ind på de verdslige nationers tankegang — at mennesker fortsat skulle lade sig regere af splittede, hedenske politiske magter, ja, selv af goliatlignende tyranner, frem for enigt at underkaste sig Guds rige. — Mattæus 25:31-33.

Intet kompromis!

11. Hvem er ikke gået på kompromis i spørgsmålet om Guds suverænitet, og hvilket eksempel følger de derved?

¹¹ Går Jehovas trofaste tjenere på kompromis i spørgsmålet om Guds suverænitet? Nej, på ingen måde, hvilket også klart fremgår af Bibelens beretning. (Daniel 3:28; 6:25-27; Hebræerne 11:32-38; Åbenbaringen 2:2, 3, 13, 19) Vore dages loyale kristne støtter Jehovas suverænitet og hans rige, uanset hvilken skændsel eller grusom forfølgelse det medfører fra vore dages tyranniske, goliatlignende herskere. Derved følger de i ’Davids søns’, Jesu Kristi, fodspor, han der frimodigt førte åndelig krig for at forsvare Jehovas suverænitet, mens han samtidig forholdt sig strengt neutral i denne verdens stridigheder og politiske anliggender. I en bøn til sin Fader gav Jesus udtryk for at hverken han selv eller hans disciple, de sande kristne, er „en del af verden“. — Mattæus 4:8-10, 17; 21:9; Johannes 6:15; 17:14, 16; 18:36, 37; 1 Peter 2:21.

12. (a) Hvem har fældet nutidens Goliat, og hvordan? (b) Hvilken virkning har det haft på Jehovas folk at de betragter „Goliat“ som død?

¹² Den davidlignende rest af salvede kristne i dag har fældet nutidens Goliat. Hvordan? Ved at de klart har stillet sig på Jehovas side i striden om verdensherredømmet. En „RESOLUTION vedtaget af International Forening for Bibelstudium ved Konventet i Cedar Point, Ohio, Søndag den 10. September 1922“ viser dette. Heri stod der blandt andet:

„10. Vi hævder og vidner desuden: At vi nu lever paa Guds Hævns Dag, da Guds Hævn skal fuldbyrdes over Satans Rige, baade over den synlige og den usynlige Del af det.

11. At den gamle Verdens eller Samfundsordens Genindførelse er umulig, at Tiden er inde for Oprettelsen af Guds Rige ved Kristus Jesus, og at alle Magter og Organisationer, som ikke frivilligt underkaster sig Herrens retfærdige Regering, vil blive tilintetgjort.“

Som hoved for den kristne menighed har „Davidssønnen“ uden tvivl styret dette budskab, der kan sammenlignes med en sten. (Mattæus 12:23; Johannes 16:33; Kolossenserne 1:18) De resolutioner der blev vedtaget under de årlige stævner fra 1922 til 1928, understregede samme holdning. Jehovas folk betragtede allerede „Goliat“ som død og halshugget. Diktatoriske jordiske regeringer har derfor været magtesløse i deres forsøg på at tvinge disse modige fortalere for Jehovas suverænitet til at gå på kompromis. — Jævnfør Åbenbaringen 20:4.

13. (a) Hvordan gik kristenhedens præsteskab på kompromis under Hitlertysklands undertrykkelse? (b) Hvad siger bogen Mothers in the Fatherland om Jehovas Vidner?

¹³ Et grelt nutidigt eksempel på goliatlignende politiske regimers tyranni finder vi i Hitlers Tyskland. De store trossamfund, både de katolske og de protestantiske, gik sørgeligt nok på kompromis og hyldede nazismen, forgudede Føreren, hilste hans hagekorsflag og velsignede hans tropper når de drog ud for at nedslagte deres trosfæller i nabolandene. Såkaldte kristne inden for alle trosretninger — men ikke Jehovas Vidner — lod sig rive med af denne patriotisme. I bogen Mothers in the Fatherland hedder det: „Jehovas vidner blev sendt i koncentrationslejre, tusind af dem blev henrettet, og tusind andre døde mellem 1933 og 1945. . . . Katolikker og protestanter hørte deres præster tilskynde dem til at samarbejde med Hitler. Hvis de modsatte sig det, gik de imod både kirkens og statens ordrer.“ Både kirken og staten pådrog sig på denne måde stor blodskyld! — Jeremias 2:34.b

14. Hvorfor bliver Jehovas Vidner så ofte forfulgt?

¹⁴ Den dag i dag fortsætter den grusomme undertrykkelse af Jehovas vidner i mange lande, nøjagtig som Jesus forudsagde. Men under alle forhold bliver disse nidkære kristne ved med at forkynde „denne gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:9, 13, 14) Det paradoksale ved hele denne situation er at Jehovas vidner i mange lande er kendt som ærlige borgere der fører et rent liv og på eksemplarisk vis værner om lov og orden. (Romerne 13:1-7) Til trods herfor bliver de ofte forfulgt. Hvorfor? Fordi de kun tilbeder Jehova og derfor nægter at bøje sig for nationale symboler. (5 Mosebog 4:23, 24; 5:8-10; 6:13-15) De nægter at gå på kompromis og tilbeder udelukkende deres suveræne Herre, Jehova Gud. (Mattæus 4:8-10; Salme 71:5; 73:28) Da de „ikke er en del af verden“, bevarer de deres kristne neutralitet i verdens krige og politiske anliggender. — Johannes 15:18-21; 16:33.

15, 16. (a) Hvilket forbillede kan kristne i alle aldre følge når de trues af nutidens Goliat? Giv et eksempel. (b) Hvem ønsker kristne forældre at oplære deres børn til at efterligne?

¹⁵ De der i dag vælger at være uangribelige ved at sætte tilbedelsen af Jehova højere end afguderiske handlinger, bliver ofte truet af nutidens Goliat. (Jævnfør Åbenbaringen 13:16, 17.) Men alle Jehovas vidner, unge såvel som gamle, kan følge Davids eksempel ved frygtløst at tage udfordringerne op. I et latinamerikansk land var en seksårig kristen pige fra den spæde barndom blevet godt oplært af sine forældre. (Jævnfør Efeserbrevet 6:4; Andet Timoteusbrev 3:14, 15.) Dette var medvirkende til at hun i skolen var klassens dygtigste elev. Men hendes bibeloplærte samvittighed forbød hende at tage del i visse ceremonier som hun betragtede som afgudsdyrkelse. Da hun forklarede sit standpunkt udbrød læreren at en pige i hendes alder var for lille til at have en samvittighed! Pigen viste at læreren tog fejl ved at aflægge et vidnesbyrd der gjorde stort indtryk på læreren.

¹⁶ Det er vort håb at alle kristne forældre vil oplære deres børn på en sådan måde at de kan følge den unge Davids eksempel og tage et afgjort standpunkt når goliatlignende verdslige myndigheder truer dem. Vi håber at de ligesom Daniel og hans tre unge hebraiske venner, samt mange andre bibelske personer, modigt vil ’bevare en god samvittighed’ i overensstemmelse med Bibelens principper. — 1 Peter 2:19; 3:16; Daniel 3:16-18.

Historikeres vidnesbyrd

17. (a) Hvilken udvikling advarede den engelske historiker Arnold Toynbee mod? (b) Hvordan sætter vor tids Goliat Guds folks loyalitet på prøve?

¹⁷ Den velkendte engelske historiker Arnold Toynbee advarede mod en udvikling der finder sted i vor tid, „en uhyggelig form for hedensk tilbedelse af suveræne nationalstater“, hvilket han også beskrev som „et bittert gærstof i demokratiets nye vin på stammekulturens gamle flasker“. De der påstår at deres land står hævet over andre lande, og som derfor måske endda tilbeder staten, gør det i nogle tilfælde fordi herskerne har forsøgt at ensrette dem og manipulere med dem, i den hensigt at føre deres egen politik ud i livet, den være sig god eller dårlig. Som følge heraf er der fremstået en Goliatskare der har sat Guds folks loyalitet på prøve; for selv om disse kristne holder af det land hvor de er født, nægter de at tilbede staten og dens symboler.

18. Hvilke selvransagende spørgsmål må samvittighedsfulde kristne stille sig selv?

¹⁸ Som det var tilfældet i Nazityskland må samvittighedsfulde kristne også i dag stille sig nogle selvransagende spørgsmål: Er det rigtigt at mene at det land hvor jeg bor, i højere grad end noget andet land nyder Guds gunst? I betragtning af at vi lever i den mest farefulde tid i menneskehedens historie, er det da logisk og fornuftigt at betragte en lille del af jorden som værende bedre end alle andre? Eller at betragte én bestemt race som værende alle andre racer overlegen?

19. Hvad siger den største af alle historikere, Jehova, om det at tænke og handle som om én bestemt nation er bedre end alle andre?

¹⁹ Lad os engang overveje hvad den største af alle historikere — Jehova Gud, Bibelens Forfatter — har at sige om sagen. Apostelen Peter sagde ved en lejlighed: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ Og bør vi ikke altid handle i overensstemmelse med apostelen Paulus’ inspirerede udtalelse om at Gud „ud af ét menneske“ har „dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade“? Hvorfor skulle en enkelt nation da tro og handle som om den var andre nationer langt overlegen? Paulus talte om alle mennesker da han sagde: ’Vi er Guds afkom.’ — Apostelgerninger 10:34, 35; 17:26, 29.

20. Hvem vil ikke kunne udfordre Guds folk i Jehovas nye ordning, og hvad behandler den næste artikel?

²⁰ I Jehovas nye ordning vil retfærdselskende mennesker ikke længere blive udfordret af goliatlignende totalitære politiske systemer; fanatisk stolthed og had vil være noget der hører fortiden til. (Salme 11:5-7) Uanset hvor Guds folk bor på jorden har de allerede nu lagt en sådan nationalisme bag sig i lydighed mod Jesu påbud om at ’elske hinanden ligesom han har elsket dem’. (Johannes 13:34, 35; Esajas 2:4) I den næste artikel skal vi se hvori denne kærlighed består.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvad skildrer kæmpen Goliat?

◻ Hvordan viser Guds tjenere at de ikke går på kompromis i spørgsmålet om suverænitet?

◻ Hvorfor kan Guds folk sige at nutidens Goliat er blevet fældet?

◻ Hvem efterligner kong Sauls handlemåde, og i hvilken henseende handler de som han?

◻ Hvordan har Jehovas folk handlet som David når de har mødt modstand fra nutidens Goliat?