Scener fra det forjættede land

Judas Ørken — gold men betagende

HVORDAN forestiller du dig Judas Ørken i det forjættede land? Nogle tænker på et vidtstrakt saharalignende område med endeløse sandstrækninger. Andre forestiller sig måske et ufremkommeligt vildnis.

Som det fremgår af billedet ovenfor passer ingen af disse forestillinger på denne ørken. På billedet ser vi ud over et område der har tilknytning til Jesu liv. Ifølge traditionen var det fra dette højdepunkt at Satan viste Jesus „alle verdens riger“. Det er beliggende i udkanten af ørkenen, og herfra har man mod øst udsigt over palmestaden Jeriko i Jordandalen. — Mattæus 3:1; 4:1-11.

Ørkenen, der er mellem 16 og 24 kilometer bred, ligger på østsiden af Judas bjerge og strækker sig mod syd, helt ned langs vestbredden af Det Døde Hav. Du vil bedre kunne forestille dig området hvis du betragter kortbilledet på omslaget af Jehovas Vidners kalender 1989. (Inde i kalenderen findes også en større udgave af billedet ovenfor.)

Judas bjerge virker som en barriere for den fugtige luft fra Middelhavet. Det regner derfor ikke meget over de afrundede, nøgne kalkstenshøje på østsiden, undtagen i vintermånederne november og december. I den periode spirer græsset og giver næring til de fåreflokke som da kommer for at søge føde her. De „fårefolde med stengærder“ der omtales i Første Samuelsbog 24:3, svarer således nøje til hvad man finder i dette område.

Græsset holder dog ikke længe her. De tørre østenvinde fra ørkenen forvandler snart alt det grønne til svedent brunt. Dette understreger udmærket betydningen af den profetiske udtalelse: „Det grønne græs er tørret ind, blomsten er visnet; men vor Guds ord vil bestå evindelig.“ — Esajas 40:8; 1 Peter 1:24, 25.

Måske har Jesus mediteret over denne passage mens han vandrede rundt i ørkenen i 40 dage og 40 nætter. Forestil dig hvordan Jesus må have haft det i den stærke sol der brændte ubarmhjertigt ned over de nøgne klipper og kløfter. (Esajas 32:2) Forståeligt nok ’kom engle bagefter og begyndte at sørge for ham’! — Mattæus 4:1-11.

Eftersom Judas Ørken både er ufrugtbar og ubeboet, er den ofte blevet benyttet som tilflugtssted. Her søgte David skjul under sin flugt fra den vrede kong Saul; han beskrev området som „et tørt og udtæret land, hvor der ikke er vand“. (Salme 63:1 og overskriften; 1 Samuel 23:29) For en tid skjulte David sig i en klippehule, måske mage til Umm Qatafa-hulen i Wadi Khareitun — en dal der begynder øst for Betlehem og løber i retning mod Det Døde Hav. (Hebræerne 11:32, 38) På billedet, der viser landskabet set fra hulen, kan man nederst til højre se nogle sorte får der søger efter føde i den spredte vegetation.

David opholdt sig i en hule i nærheden af En-Gedi da Saul trådte ind for at forrette sin nødtørft. Skønt David havde lejlighed til at skære en flig af Sauls kappe, ville han ikke skade „Jehovas salvede“. David råbte senere til Saul, måske da kongen var kommet ned i et område med tæt vegetation. (1 Samuel 24:1-22) ’Hvordan kan der findes tæt vegetation i det område?’ spørger du måske.

Jo, når der er rigeligt med vand kan ørkenen faktisk blomstre. Området ved En-Gedi er et eksempel på dette. Her siver vandet ud gennem de porøse klipper i sådanne mængder at der ligefrem dannes vandløb og vandfald i den dal der munder ud ved vestbredden af Det Døde Hav. Dette bevirker at En-Gedi fremtræder som en regulær jungle, med et rigt planteliv. Der findes et utal af blomster og frugter. Der er også et varieret dyreliv, deriblandt syrisk klippegrævling og nubisk stenbuk. Der findes endog leopard i området! — 1 Samuel 24:2; Højsangen 1:14.

At selv denne golde ørken kan blive klædt i grønt, øger vor forståelse af Ezekiels syn af vandet der strømmede ud fra templet i Jerusalem. Denne strøm blev større og større indtil den, som en rivende flod, løb østpå, ned gennem Judas Ørken. Med hvilket resultat? Ezekiel skrev: „Se, da var der på bredden af strømmen en stor mængde træer . . . Og deres frugt er til føde og deres løv til lægedom.“ Vandet flød ud i Det Døde Hav og gjorde det livløse vand sundt. — Ezekiel 47:1-12; Esajas 35:1, 6, 7.

Selv om Judas Ørken overvejende er tør og øde, er det ikke desto mindre et betagende område med mange kontraster — og det er omtalt i mange af Bibelens beretninger. — Lukas 10:29-37.

[Kildeangivelse på side 16]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Kildeangivelse på side 17]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.