ELI I

(Eʹli).

1. [steget op; gået op]. En israelitisk ypperstepræst; øjensynlig en efterkommer af Itamar, der nævnes som den fjerde af Arons sønner. (Jf. 2Sa 8:17; 1Kg 2:27; 1Kr 24:3; 2Mo 6:23.) Som ypperstepræst virkede Eli som Israels dommer i 40 år. I hans levetid begyndte Samuel at tjene som profet. (1Sa 4:18; 3:10-13, 19-21) Elis dage var kendetegnet af åndelig hungersnød i Israel. „Jehovas ord var . . . sjældent i de dage; et syn var ikke almindeligt.“ — 1Sa 3:1.

Man får det første flygtige indtryk af Eli i Første Samuelsbog, kapitel 1. Eli sidder ved dørstolpen uden for teltboligen, og han irettesætter den retfærdige Hanna, som han bedømmer til at være beruset, mens hun i virkeligheden har bedt længe og inderligt til Jehova dér foran teltboligen. Da Hanna svarer at hun ikke er beruset, men at hun blot har talt ud af sin store bekymring og af sin græmmelse, lader Eli hende gå i fred. Jehova besvarer Hannas bøn, og hun føder en søn som hun kalder Samuel. Så snart han er vænnet fra, indfrier hun sit løfte om at give ham til Jehova for at han kan tjene ved teltboligen. — 1Sa 1:9-18, 20, 24, 28; 2:11, 18.

Eftergivende over for sine sønner. Som fader og som ypperstepræst i Israel tugter Eli ikke med tilstrækkelig fasthed efter Jehovas lov. Hans to sønner, Hofni og Pinehas, tjener som præster, men de er „uslinge“ som kun er interesserede i at mætte deres bug og tilfredsstille deres urene seksuelle lyster. De er ikke tilfredse med den del af offeret der tilfalder dem ifølge Guds lov, og de tager endda hvad de vil have, før Jehova får sin del, idet de lader en medhjælper forlange råt kød af den ofrende før fedtet bringes som røgoffer på alteret. Elis lastefulde, grådige sønner udnytter deres stilling ved teltboligen ved at stjæle, og dét på bekostning af den rene tilbedelse af Jehova. Selv da de plejer umoralsk omgang med de kvinder der tjener ved mødeteltets indgang, fjerner han dem ikke fra deres stilling, men sætter dem blot mildt i rette. Eli ærer sine sønner mere end han ærer Jehova. — 1Sa 2:12-17, 22-25, 29.

En dag kommer en Guds profet med et dystert budskab: Elis hus’ magt og indflydelse skal ’hugges af’, sådan at der ikke længere er en gammel mand i hans hus. Hans fordærvede sønner skal dø på én og samme dag. (1Sa 2:27-36) Gennem ingen anden end drengen Samuel bekræfter Jehova den ugunstige dom han har udtalt over Elis hus. (1Sa 3:11-14) Samuel er bange for at meddele Eli budskabet, men gør det på Elis forlangende. Eli accepterer det ydmygt med ordene: „Han er Jehova; lad ham gøre hvad der er bedst i hans øjne.“ — 1Sa 3:15-18.

Jehova dømmer Elis hus. Gengældelsen kommer i overensstemmelse med Guds ord. Israel mister omkring 4000 mand i et slag med filistrene. Israelitterne beslutter sig til at hente arken i Silo og bringe den ind i lejren, da de mener at dette vil udfri dem fra deres fjender. Men filistrene forstærker kampen, og 30.000 israelitter falder. Arken erobres, og Hofni og Pinehas, som er der med arken, bliver dræbt. En mand fra Benjamin skynder sig bort fra slagrækkerne for at melde Eli hvad der er sket. Eli, som nu er 98 år gammel og blind og svag, sidder på en stol ved vejsiden og holder vagt med skælvende hjerte, idet han frygter for arkens skæbne. Da han hører at arken er blevet taget, falder han baglæns ned af stolen og brækker halsen og dør. — 1Sa 4:2-18.

Senere øves der yderligere gengæld mod Elis hus ved kong Sauls hånd, idet Saul hensynsløst befaler at præsterne i Nob, som nedstammer fra Eli gennem Pinehas’ søn Ahitub, skal dræbes. (1Sa 14:3; 22:11, 18) Kun Ebjatar, en søn af Ahimelek, undslipper massakren og fortsætter med at tjene som præst under Davids regering. (1Sa 22:20; 2Sa 19:11) Ebjatar afsættes imidlertid af Salomon på grund af sin støtte til oprøreren Adonija. (1Kg 1:7; 2:26, 27) Dermed var den dom Jehova havde udtalt over Elis hus, gået i opfyldelse, og hans efterkommere var for evigt afskåret fra at beklæde ypperstepræsteembedet. — 1Sa 3:13, 14.

2. [fra hebr.; betyder „høj (ophøjet)“].

Efter alt at dømme Marias fader og Jesu Kristi morfader. (Lu 3:23) At Josef kaldes „søn af Eli“, betyder øjensynlig at han var Elis svigersøn. Skønt Maria ikke nævnes, er det uden tvivl gennem hende at Jesu slægtslinje her føres tilbage til David. — Lu 3:31; se SLÆGTSREGISTER, JESU KRISTI.