Spørgsmål fra læserne

■ Hvor mange mænd var dommere i Israel, sådan som Samson og Gideon var det?

Når man tæller hvor mange dommere der var, afhænger resultatet af om visse israelitiske mænd opfattes som dommere eller ej. Men det kan med sikkerhed siges at der mellem Josuas tid og Samuels tid var tolv mænd der virkede som dommere.

På Moses’ og Josuas tid var nogle af de ældre mænd i Israels menighed dommere, i den forstand at de var udvalgt til at påhøre stridigheder og træffe en afgørelse i overensstemmelse med Loven. (2 Mosebog 18:21, 22; Josua 8:33; 23:2) Efter Josuas død faldt Israel fra den sande tilbedelse og blev trængt af andre folkeslag. I Dommerbogen 2:16 står der: „Så lod Jehova dommere fremstå, og de frelste dem af plyndringsmændenes vold.“ Den første der blev oprejst som dommer, eller „frelser“, var en mand ved navn Otniel. (Dommerne 3:9) Derefter kom Ehud, Sjamgar, Barak, Gideon, Tola, Jair, Jefta, Ibzan, Elon, Abdon og Samson.

Foruden disse tolv nævner Bibelen Debora, Eli og Samuel i en funktion som dommere. (Dommerne 4:4; 1 Samuel 4:18; 7:16) Debora omtales dog oprindelig som profetinde, og hun nævnes i forbindelse med dommeren Barak; det var især ham der førte an i forbindelse med at befri folket fra undertrykkelse. Eli var i første række ypperstepræst, ikke en „frelser“ der ledte Israel i kamp for frihed. (Nehemias 9:27) Debora og Eli spillede altså en vis rolle med hensyn til at dømme i Israel, men der er gode grunde til ikke at anføre dem sammen med de tolv mænd der klart og primært blev ’oprejst’ som dommere. I Apostelgerninger 13:20 står der: „Efter dette gav han dem dommere indtil profeten Samuel.“ Dermed er grænserne sat for den periode man kunne kalde dommertiden, og vi forstår hvorfor Samuel og hans sønner normalt heller ikke regnes med blandt dommerne. — 1 Samuel 8:1.

■ Hvad skildrer „fødderne og tæerne“ på billedstøtten der beskrives i Daniel 2:31-45?

Profetien var inspireret af ham som „åbenbarer hemmeligheder“, den suveræne Herre Jehova Gud, og dens opfyldelse kulminerer i „de sidste dage“, hvor stridsspørgsmålet om verdensherredømmet vil blive afgjort én gang for alle. (Daniel 2:28) Fra „hedningernes tider“ begyndte i år 607 f.v.t. og frem til vor tid, har flere verdensmagter afløst hinanden — først det babyloniske verdensrige, derefter Medo-Persien, Grækenland, Rom og det anglo-amerikanske verdensrige. Billedstøttens dele af forskellige metaller skildrer disse riger. — Lukas 21:24, da. aut.

Men efter udløbet af hedningernes tider i 1914 har der været en blanding af forskellige former for menneskeskabt styre her på jorden. (Mattæus 24:3-12) Den jævne borger („menneskenes afkom“, dannet af jordens støv) har fået større indflydelse på samfundets ledelse. Der findes nu socialistiske og demokratiske styreformer, foruden de mere undertrykkende styreformer (der kan sammenlignes med jern). De er som ’jernet blandet med fugtigt ler’ der udgør billedstøttens fødder og tæer.

Der har været forskellige synspunkter fremme angående betydningen af de ti „tæer“. Men eftersom tallet ti ofte i Bibelen betegner fuldstændighed med hensyn til jordiske forhold, vil det være logisk at forstå de ti tæer som et udtryk for hele det verdensomspændende jordiske regeringssystem her i de sidste dage. Det er mod billedstøttens fødder og tæer at Guds rige vil „komme“, hvorved det vil knuse de sidste rester af menneskenes styre. Vi kan være lykkelige for at Kristi rige da vil fylde hele jorden med fred og velstand.a — Mattæus 6:9, 10; se også Esajas 11:1, 9.

En anden drøm af Nebukadnezar, beskrevet i Daniel, kapitel 4, peger også på begivenheder der skulle følge efter udløbet af hedningernes tider. Menneskene vil til sidst komme til at erkende „at den Højeste er hersker over menneskenes rige og giver det til hvem han vil“, det vil sige til kongen Jesus Kristus. — Daniel 4:25; 7:13, 14.

[Fodnote]