Ved at fortælle kongen en historie som uden tvivl vil nå ind til hjertet hos en tidligere fårehyrde, undgår Natan behændigt at David går i forsvarsposition. Beretningen handler om to mænd, en rig og en fattig. Den rige mand havde „meget småkvæg og hornkvæg“, men den fattige havde „ikke andet end ét lille hunlam“. Den rige mand fik nu en gæst og ønskede at tilberede et måltid til den besøgende. Men i stedet for at tage et af sine egne får tilberedte han den fattige mands eneste lam. David som åbenbart tror der er tale om en sand historie, bliver rasende og udbryder: „Den mand som gjorde dette, fortjener at dø!“ Hvorfor? „Fordi han ikke viste medfølelse,“ forklarer David.a — Vers 2-6.