Har du Guds syn på livet?

1, 2. Hvilken dyrebar gave har Jehova givet os?

JEHOVA har givet os alle en vidunderlig gave – livet. (1. Mosebog 1:27) Og han ønsker at vi skal have så godt et liv som overhovedet muligt. Derfor har han givet os nogle principper der kan sætte os i stand til at træffe gode beslutninger. Vi kan bruge principperne som en hjælp til at bedømme hvad der er “rigtigt og forkert”. (Hebræerne 5:14) Ved at bruge principperne på den måde lader vi os oplære af Jehova og bliver i stand til at tænke klart. Når vi lever efter Guds principper og ser hvordan de gavner os i hverdagen, går det op for os hvor stor værdi de i virkeligheden har.

² Livet kan være meget kompliceret. Ofte opstår der situationer der ikke falder ind under en direkte lov i Bibelen. For eksempel bliver vi måske nødt til at tage stilling til behandlingsformer der involverer brugen af blod. Hvordan kan vi træffe valg der glæder Jehova? Bibelen indeholder nogle principper der viser os hvordan Jehova ser på livet og blodet. Hvis vi forstår de principper, vil vi kunne tage kloge beslutninger og bevare en god samvittighed. (Ordsprogene 2:6-11) Lad os nu se på nogle af principperne.

3, 4. (a) Hvordan har Jehova vist mennesker hvilket syn han har på blod? (b) Hvad repræsenterer blod?

³ Bibelen lærer os at blodet er helligt fordi det repræsenterer livet. Og Jehova betragter liv som noget dyrebart. Efter at Kain havde slået sin bror, Abel, ihjel, sagde Jehova til ham: “Din brors blod råber til mig fra jorden.” (1. Mosebog 4:10) Abels blod repræsenterede hans liv, det liv Kain havde taget da han dræbte ham.

⁴ Efter vandfloden på Noas tid gav Gud mennesker lov til at spise kød. Men han sagde helt specifikt: “Kød med blodet i – det vil sige med livet i – må I ikke spise.” (1. Mosebog 9:4) Dette bud gjaldt alle Noas efterkommere og dermed også os. Det er altså tydeligt at Jehova betragter blod som noget der repræsenterer liv. Og det er vigtigt at vi har samme syn på blodet. – Salme 36:9.

5, 6. Hvordan fremgår Guds syn på liv og blod af Moseloven?

⁵ I den Lov Jehova senere gav Moses, sagde han direkte: “Hvis en ... spiser noget som helst blod, vil jeg vende mig imod ham der spiser blodet, og jeg vil udrydde ham fra hans folk. For kødets liv er i blodet.” – 3. Mosebog 17:10, 11.

⁶ Hvis man slog et dyr ihjel for at spise det, skulle man ifølge Moseloven lade dets blod løbe ud på jorden. På den måde blev dyrets liv i symbolsk forstand givet tilbage til Skaberen, Jehova. (5. Mosebog 12:16; Ezekiel 18:4) Men Jehova forventede ikke at israelitterne gik til yderligheder for at få alt blod ud af dyret. Hvis de gjorde hvad de med rimelighed kunne for at få blodet ud, kunne de med ren samvittighed spise kødet. Ved at vise respekt for dyrets blod viste de respekt for selve Livgiveren, Jehova. Loven sagde desuden at israelitterne skulle bringe dyr som ofre for at få tilgivet, eller sonet, deres synder. – Se slutnote 19 og 20.

 7. Hvordan viste David respekt for blod?

⁷ Værdien af blod fremgår af noget David gjorde mens han var i krig med filistrene. Da nogle af Davids mænd på et tidspunkt fandt ud af at han var meget tørstig, sneg de sig ind i det farlige område fjenden kontrollerede, og satte livet på spil for at hente vand til ham. Men da de kom tilbage til David med vandet, ville han ikke drikke det. Han “hældte det ud foran Jehova” og sagde: “Jehova, det kunne ikke falde mig ind at gøre det! Skulle jeg drikke blodet af de mænd der satte deres liv på spil?” David forstod hvor stor værdi Gud tillægger livet og blodet. – 2. Samuel 23:15-17.

8, 9. Hvordan skal kristne i dag betragte blod?

⁸ På de første kristnes tid skulle Guds folk ikke længere bringe dyreofre. Men de kristne skulle stadig have det rigtige syn på blod. At ‘holde sig fra blod’ var et af de få elementer i Moseloven der gik igen i det Jehova bad de kristne om at overholde. Det var lige så vigtigt som at holde sig fra seksuel umoral og afgudsdyrkelse. – Apostlenes Gerninger 15:28, 29.

⁹ Sådan er det også i dag. Som kristne ved vi at Jehova er livets kilde, og at alt liv tilhører ham. Vi er også klar over at blodet er helligt og repræsenterer livet. Derfor tænker vi nøje over de bibelske principper når vi skal tage stilling til lægebehandling der indebærer brug af blod.

10, 11. (a) Hvordan betragter Jehovas Vidner transfusion af fuldblod eller en af blodets fire hovedkomponenter? (b) Hvad må hver enkelt kristen helt personligt tage stilling til?

¹⁰ Jehovas Vidner forstår at det at ‘holde sig fra blod’ ikke bare betyder at man skal lade være med at spise eller drikke det. Det betyder også at man ikke tager imod blodtransfusion, ikke selv giver blod og ikke lader sit eget blod oplagre med henblik på senere transfusion. Desuden betyder det at man ikke tager imod transfusion af nogen af blodets fire hovedkomponenter – røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader og plasma.

¹¹ Blodets fire hovedkomponenter kan adskilles i mindre bestanddele der kaldes blodderivater. Hver enkelt kristen må med sin egen samvittighed afgøre om han vil tage imod blodderivater eller ej. Det samme gælder behandlingsmetoder der involverer patientens eget blod. Hver enkelt må tage stilling til hvordan han ønsker at hans blod skal håndteres under en operation, en undersøgelse eller en behandling. – Se slutnote 21.

12. (a) Hvorfor er det vigtigt for Jehova hvilke beslutninger vi tager i samvittighedsspørgsmål? (b) Hvordan kan vi træffe kloge valg når det gælder lægebehandling?

¹² Betyder det virkelig noget for Jehova hvilke beslutninger vi tager i samvittighedsspørgsmål? Ja, det gør det. Jehova er interesseret i vores tanker og motiver. (Læs Ordsprogene 17:3; 24:12). Når vi skal tage stilling til en bestemt lægebehandling, må vi derfor først bede Jehova om at lede os og så sætte os ind i hvad behandlingen går ud på. Derefter må vi træffe en afgørelse ud fra vores bibeloplærte samvittighed. Vi skal ikke spørge andre hvad de ville gøre i vores situation. Og andre skal heller ikke prøve at påvirke vores beslutning. Hver enkelt kristen skal “bære sin egen ansvarsbyrde”. – Galaterne 6:5; Romerne 14:12.

13. Hvad lærer vi om Jehova ud fra hans love og principper angående blod?

¹³ Alt hvad Jehova beder os om at gøre, er noget der gavner os og viser at han elsker os. (Salme 19:7-11) Men vi adlyder ham ikke kun fordi det er til vores egen fordel, nej, vi adlyder ham fordi vi elsker ham. Det er vores kærlighed til Jehova der får os til at sige nej til blodtransfusion. (Apostlenes Gerninger 15:20) Men det beskytter samtidig vores helbred. Mange i dag er klar over at der er visse risici forbundet med blodtransfusion, og en hel del læger mener at det bedste for patienterne er at man opererer uden at bruge blod. Det er tydeligt at Jehovas bud altid er vise og kærlige. – Læs Esajas 55:9; Johannes 14:21, 23.

14, 15. (a) Hvilke love gav Jehova sit folk for at beskytte det? (b) Hvordan kan du følge de principper lovene er bygget på?

¹⁴ Guds love har altid været til gavn for hans tjenere. Jehova gav for eksempel israelitterne love der skulle beskytte dem mod alvorlige ulykker. En af lovene sagde at en husejer skulle bygge et rækværk rundt om det flade tag på huset så ingen risikerede at falde ned. (5. Mosebog 22:8) En anden lov havde at gøre med husdyr. Hvis man havde en aggressiv tyr, havde man ansvaret for at holde styr på den så den ikke angreb eller dræbte nogen. (2. Mosebog 21:28, 29) En israelit der ikke adlød disse love, ville blive holdt ansvarlig hvis det kostede nogen livet.

¹⁵ Ud fra disse love kan vi se at Jehova betragter liv som noget værdifuldt. Hvordan skal den viden påvirke os? Vi må vise at vi respekterer livet, ved at holde vores hjem og bil i god stand, køre på en forsvarlig måde og tage fornuftige valg når det gælder fritidsaktiviteter. Nogle mennesker, især helt unge, føler at der ikke kan ske dem noget, og derfor løber de gerne en risiko og lukker øjnene for mulige farer. Men det er ikke sådan Jehova ønsker vi skal være. Han vil gerne have at vi behandler livet som noget dyrebart – og det gælder både vores eget liv og andres liv. – Prædikeren 11:9, 10.

16. Hvordan ser Jehova på abort?

¹⁶ Hvert eneste menneskeliv er vigtigt for Jehova. Selv et ufødt barn er værdifuldt for ham. Hvis en der var underlagt Moseloven, ved et uheld kom til at skade en gravid kvinde så enten hun selv eller hendes ufødte barn døde, betragtede Jehova vedkommende som skyldig i drab. Selvom der var tale om en ulykke, måtte den der havde været årsag til at et liv var gået tabt, altså betale med sit eget liv. (Læs 2. Mosebog 21:22, 23). Jehova betragter et ufødt barn som et levende menneske. Med det i tanke hvad tror du så han mener om at man får foretaget en abort? Hvilke følelser tror du det vækker i ham når han hvert eneste år ser millioner af ufødte børn blive slået ihjel?

17. Hvad kan trøste en kvinde der har fået foretaget en abort før hun lærte Jehova at kende?

¹⁷ Hvad nu hvis en kvinde har fået foretaget en abort før hun lærte hvordan Jehova ser på det? Hun kan være sikker på at Jehova kan tilgive hende på grundlag af Jesus’ offer. (Lukas 5:32; Efeserne 1:7) En kvinde der har begået sådan et fejltrin i fortiden og oprigtigt angrer det, behøver ikke at blive ved med at have skyldfølelse. “Jehova er barmhjertig og medfølende ... Så langt som solopgangen er fra solnedgangen, så langt har han fjernet vores overtrædelser fra os.” – Salme 103:8-14.

18. Hvorfor skal vi gøre alt hvad vi kan, for at komme af med hadefulde tanker?

¹⁸ Respekten for livets gave er nært knyttet til vores inderste følelser. Den har meget at gøre med vores syn på andre mennesker. “Den der hader sin bror, er en morder,” skrev apostlen Johannes. (1. Johannes 3:15) Før vi ved af det, kan negative følelser over for en anden udvikle sig til had. Og had kan få en til ikke at respektere andre, til at anklage dem for noget de ikke har gjort, eller endda ønske at de var døde. Jehova ved hvad vi tænker om andre. (3. Mosebog 19:16; 5. Mosebog 19:18-21; Matthæus 5:22) Hvis det går op for os at vi inderst inde hader nogen, må vi gøre alt hvad vi kan, for at komme af med sådanne tanker. – Jakob 1:14, 15; 4:1-3.

19. Hvordan bør Jehovas syn på vold påvirke os?

¹⁹ Vores respekt for livet må også komme til udtryk på et andet område. Salme 11:5 viser at Jehova “hader enhver der elsker vold”. Hvis vi vælger voldelig underholdning, kunne det faktisk være et udtryk for at vi elsker vold. Men hvorfor skulle vi ønske at fylde sindet med voldelige billeder, ord og tanker? Ville det ikke være meget bedre at fylde sindet med rene og fredfyldte tanker? – Læs Filipperne 4:8, 9.

20-22. (a) Hvordan betragter Jehova Satans verden? (b) Hvordan kan Guds tjenere vise at de ikke er “en del af verden”?

²⁰ Satans verden har ingen respekt for livet, og i Jehovas øjne har den pådraget sig stor blodskyld på grund af de mange mennesker der er blevet slået ihjel. I århundredernes løb har politiske magter været skyld i at millioner af mennesker er blevet dræbt, deriblandt mange af Jehovas tjenere. Bibelen beskriver disse magter, eller regeringer, som aggressive og brutale vilddyr. (Daniel 8:3, 4, 20-22; Åbenbaringen 13:1, 2, 7, 8) I verden i dag er våbensalg en meget indbringende forretning. Nogle mennesker tjener styrtende med penge på dødbringende våben. Det er meget tydeligt at “hele verden er i den ondes magt”. – 1. Johannes 5:19.

²¹ Men sande kristne er “ikke en del af verden”. Jehovas tjenere er neutrale når det gælder politik og krig. De nægter at slå nogen ihjel, og de støtter heller ikke organisationer der er skyld i at mennesker bliver slået ihjel. (Johannes 15:19; 17:16) Selv når kristne bliver forfulgt, reagerer de ikke med vold. Jesus sagde at vi endda skulle elske vores fjender. – Matthæus 5:44; Romerne 12:17-21.

²² Også religionerne står bag millioner af menneskers død. Om Babylon den Store, der er en fællesbetegnelse for al falsk religion, siger Bibelen: “I hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.” Er der noget at sige til at Jehova giver os denne befaling: “Gå ud fra hende, mit folk”? De der tilbeder Jehova, har ikke noget at gøre med falsk religion. – Åbenbaringen 17:6; 18:2, 4, 24.

23. Hvad må man gøre for at “gå ud fra” Babylon den Store?

²³ At “gå ud fra” Babylon den Store indebærer at man tydeligt viser at man har afbrudt enhver forbindelse til falsk religion. For eksempel må man sikre sig at ens navn er blevet fjernet fra medlemslisten i det trossamfund man tidligere har tilhørt. Men man må gøre mere end det. Man må også hade og nægte at deltage i de forkerte ting som falsk religion gør. Falsk religion blander sig i politik og tillader og fremmer seksuel umoral og grådighed. (Læs Salme 97:10; Åbenbaringen 18:7, 9, 11-17) I årenes løb har millioner mistet livet som en direkte følge af det.

24, 25. Hvordan kan det at lære Jehova at kende give os fred i sindet og en god samvittighed?

²⁴ Før vi lærte Jehova at kende, var vi alle på den ene eller anden måde med til at støtte de forkerte ting der foregår i Satans verden. Men nu har vi forandret os. Vi har fået tro på løskøbelsen og har indviet os til Gud. Vi mærker at ‘der fra Jehova selv kommer perioder som giver friske kræfter’. Og vi har fred i sindet og en god samvittighed fordi vi ved at vi glæder Gud. – Apostlenes Gerninger 3:19; Esajas 1:18.

²⁵ Hvis vi tidligere har tilhørt en organisation der ikke har respekt for livet, kan Jehova tilgive os på grundlag af løsesummen. Vi værdsætter virkelig livet, som er en gave fra Jehova. Og vi viser vores værdsættelse ved at gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe andre til at lære Jehova at kende, komme ud af Satans verden og få et nært venskab med Gud. – 2. Korinther 6:1, 2.

26-28. (a) Hvilken særlig opgave gav Jehova Ezekiel? (b) Hvilken opgave har Jehova givet os i dag?

²⁶ I fortidens Israel sagde Jehova til profeten Ezekiel at han skulle advare jøderne om at Jerusalem snart ville blive ødelagt, og samtidig fortælle dem hvad de skulle gøre for at overleve. Hvis Ezekiel ikke advarede folket, ville Jehova holde ham ansvarlig for de menneskeliv der gik tabt. (Ezekiel 33:7-9) Ezekiel viste at han forstod hvor dyrebart liv er, ved at gøre alt hvad han kunne, for at sprede det livreddende budskab.

²⁷ Jehova har givet os den opgave at advare mennesker om at Satans verden snart vil blive ødelagt, og at hjælpe dem til at lære Jehova at kende så de kan overleve og komme ind i den nye verden. (Esajas 61:2; Matthæus 24:14) Vi ønsker at gøre vores bedste for at give andre del i dette budskab. Når vi gør det, vil vi kunne sige ligesom Paulus: “Jeg er ren for alles blod, for jeg har ikke holdt mig tilbage fra at fortælle jer alt hvad Gud har besluttet.” – Apostlenes Gerninger 20:26, 27.

²⁸ At blive i Guds kærlighed kræver selvfølgelig mere end at man betragter livet og blodet som Jehova gør. Vi må også være rene i Guds øjne. Hvad det indebærer, vil vi se nærmere på i næste kapitel.