De gjorde Jehovas vilje

Et besøg der blev rigt belønnet

REJSEN fra Saba til Jerusalem må have været meget anstrengende for dronningen. Hun var vant til at leve i luksus. Nu var hun ude på en 2400 kilometer lang rejse med kamelkaravane, og størsteparten af vejen gik igennem en brændende ørken. En sådan rejse skønnes at have taget hende cirka 75 dage, og det var endda kun udrejsen.a

Hvorfor forlod denne velhavende dronning sit komfortable hjem i Saba og tog ud på en så besværlig rejse?

Et interessant rygte

Dronningen af Saba kom til Jerusalem fordi hun havde ’hørt rygtet om Salomon i forbindelse med Jehovas navn’. (1 Kongebog 10:1) Der oplyses ikke præcist hvad dronningen havde hørt, men vi ved at Jehova havde velsignet Salomon med usædvanlig visdom, rigdom og ære. (2 Krønikebog 1:11, 12) Hvordan fik dronningen kendskab til dette? Hun kan have hørt om Salomons ry fra de rejsende købmænd der besøgte hendes land, som også var et handelscenter. Nogle kom muligvis fra Ofir, som Salomon gjorde betydelige forretninger med. — 1 Kongebog 9:26-28.

I hvert fald ved man at dronningen ankom til Jerusalem „med et meget imponerende følge, kameler der bar balsamolie og guld i stor mængde og kostbare sten“. (1 Kongebog 10:2a) Nogle mener at det „imponerende følge“ var ledsaget af en væbnet hær. I betragtning af at dronningen var en højtstående person og havde så mange kostbarheder med på rejsen, er dette ikke helt urealistisk.b

Men det er værd at bemærke at dronningen havde hørt om Salomons ry „i forbindelse med Jehovas navn“. Hendes besøg var derfor ikke blot af handelsmæssig karakter. Det er sandsynligt at dronningen først og fremmest kom for at høre Salomons visdom — måske endda for at lære noget om hans Gud, Jehova. Hun var formodentlig selv en efterkommer af Sem eller Kam som tilbad Jehova, og har muligvis derfor været interesseret i at undersøge sin stamfaders religion.

Vanskelige spørgsmål og tilfredsstillende svar

Ved mødet med Salomon gav dronningen sig til at prøve ham med „vanskelige spørgsmål“. (1 Kongebog 10:1) Det hebraiske ord som er brugt her, kan også oversættes med „gåder“. Men det betyder ikke at det blot var en ligegyldig ordleg hun optog Salomon med. Interessant nok bliver det samme hebraiske ord brugt i Salme 49:4 i forbindelse med alvorlige emner som synd, død og løskøbelse. Sandsynligvis har dronningen af Saba været interesseret i at finde ud af hvor omfattende Salomons visdom var, ved at drøfte dybsindige emner med ham. I den bibelske beretning kan man læse at hun „talte med ham om alt hvad hun havde på hjerte“. Og Salomon gav hende „svar på alle hendes spørgsmål; der var intet som var skjult for kongen, intet som han ikke gav hende svar på“. — 1 Kongebog 10:2b, 3.

Salomons visdom og hans riges velstand imponerede dronningen af Saba så meget at ’det tog vejret fra hende’. (1 Kongebog 10:4, 5) En bibelforsker antyder at hun endda besvimede. I hvert fald var dronningen meget forbløffet over det hun havde set og hørt. Hun erklærede hans tjenere som til stadighed kunne lytte til kongens visdom, for lykkelige, og hun velsignede Jehova for at have sat ham på Israels trone. Derpå gav hun kongen kostbare gaver, og blot guldets værdi ville i nutidig valuta svare til cirka 280 millioner kroner. Salomon gav desuden dronningen „alt hvad hun havde lyst til og bad om“.c — 1 Kongebog 10:6-13.

Et eksempel for os

Jesus brugte dronningen af Saba til anskuelsesundervisning af de skriftlærde og farisæerne. „Sydens dronning vil ved dommen blive oprejst sammen med denne generation og vil fordømme den; for hun kom fra jordens ender for at høre Salomons visdom, og se, her er mere end Salomon.“ (Mattæus 12:42) Ja, dronningen af Saba værdsatte gudgiven visdom. I betragtning af at hun var villig til at rejse 2400 kilometer for at lytte til Salomon, burde de skriftlærde og farisæerne også have lyttet opmærksomt til Jesus, som de havde lige for deres øjne.

Hvordan kan vi der lever i dag, vise vores værdsættelse af den større Salomon, Jesus Kristus? Ved at følge hans befaling om at ’gøre disciple af folk af alle nationer’. (Mattæus 28:19) Derudover kan vi nøje betragte og efterligne Jesu eksempel og indstilling. — Filipperne 2:5; Hebræerne 12:2, 3.

Der kræves en ihærdig indsats fra vores side hvis vi skal følge den større Salomons eksempel. Men det vil medføre at vi også bliver rigt belønnet. Jehova har lovet sit folk at hvis de viser en selvopofrende indstilling, vil han ’åbne himmelens sluser og tømme velsignelse i overmål ud over dem’. — Malakias 3:10.

[Fodnoter]