Jehova havde bestemt at der skulle være en langvarig tørke i Israel, hvor den onde kong Akab regerede. Da Elias havde forkyndt tørken, skjulte Gud ham for Akab og sørgede mirakuløst for ham ved at få ravne til at bringe ham brød og kød. Så sagde Jehova til Elias: „Bryd op, gå til Zarepta ved Zidon og bo dér. Se, jeg byder en kvinde, en enke dér, at sørge for føde til dig.“ — 1 Kong. 17:1-9.

Enken forstod at Elias var en gudfrygtig israelit. Det fremgår af at hun sagde „så sandt Jehova din Gud lever“. Selvom hun åbenbart har haft et vist kendskab til Israels Gud, Jehova, kendte hun ham ikke nok til at kalde ham „min Gud“. Hun boede i Zarepta, en lille by der åbenbart var underlagt den store fønikiske by Zidon. Efter al sandsynlighed var indbyggerne i Zarepta ba’alsdyrkere. Men Jehova havde set at der var noget helt særligt ved denne enke.

Det den fattige enke i Zarepta gjorde, viste at hun troede på Israels Gud selvom hun boede blandt afgudsdyrkere. Jehova sendte Elias til hende som en hjælp for dem begge. Det kan vi lære noget vigtigt af.

Ikke alle indbyggerne i det ba’alsdyrkende Zarepta var helt igennem fordærvede. Ved at sende Elias til denne enke viste Jehova at han lægger mærke til mennesker der har et godt hjerte selvom de endnu ikke tjener ham. Ja, „i hver nation er den der frygter [Gud] og øver retfærdighed, velkommen for ham“. — Apg. 10:35.