-
Han fandt trøst hos sin GudEfterlign deres tro
-
-
20, 21. (a) Beskriv hvad Elias var vidne til ved indgangen til hulen på Horebs Bjerg. (b) Hvad lærte Elias af Jehovas magtdemonstration?
20 Hvordan hjalp Jehova Elias med at overvinde sin frygt og bekymring? Englen bad ham om at stille sig ved indgangen til hulen. Det gjorde Elias uden at vide hvad der ville ske. Pludselig kom der en stærk vind! Det må have givet et øredøvende brag, for vinden var så voldsom at den sønderrev bjerge og knuste klipper. Prøv at forestille dig hvordan Elias har forsøgt at beskytte sine øjne mens han holdt fast i sin tunge, simple klædning som vinden rev og sled i. Derefter måtte han kæmpe for at holde balancen, for jorden under hans fødder begyndte at ryste og skælve — et jordskælv ramte området. Han var knap nok kommet til hægterne igen før en voldsom ild kom farende og tvang ham tilbage til hulen, hvor han kunne finde beskyttelse mod den brændende hede. — 1 Kong. 19:11, 12.
Jehova brugte sin ærefrygtindgydende kraft til at trøste og opmuntre Elias
21 I hvert af tilfældene minder beretningen os om at Jehova ikke var at finde i disse voldsomme udslag af naturens kræfter. Elias vidste at Jehova ikke var en eller anden mytisk naturgud, ligesom Ba’al, der blev tilbedt af sine vildledte tjenere som ’den der rider på skyerne’, eller den der bringer regn. Jehova er den virkelige kilde til al den ærefrygtindgydende kraft der findes i naturen, men han er samtidig meget større end noget af det han har skabt. Selv den fysiske himmel kan ikke rumme ham! (1 Kong. 8:27) Hvordan hjalp alt dette Elias? Husk hvor bange han var. Med en Gud som Jehova på sin side, en Gud med en sådan overvældende kraft til sin rådighed, havde Elias imidlertid intet at frygte fra Akab og Jesabel! — Læs Salme 118:6.
22. (a) Hvordan forsikrede den ’rolige, sagte stemme’ Elias om at han bestemt ikke var værdiløs? (b) Hvem kan den ’rolige, sagte stemme’ være kommet fra? (Se fodnoten).
22 Efter at ilden var forsvundet, blev der meget stille, og Elias hørte „en rolig, sagte stemme“.a Den tilskyndede ham igen til at sige noget, og han gav for anden gang udtryk for sine bekymringer. Måske har det beroliget ham yderligere. Men uden tvivl blev Elias trøstet endnu mere af det ’den rolige, sagte stemme’ nu sagde til ham. Jehova forsikrede Elias om at han bestemt ikke var værdiløs. Hvordan? Gud åbenbarede meget af det han ville gøre for at bekæmpe ba’alsdyrkelsen i Israel. Det er helt klart at Elias’ arbejde ikke havde været forgæves, for intet kunne hindre Guds hensigt i at blive gennemført. Desuden ville Elias stadig være en del af den hensigt, for Jehova sendte ham tilbage og gav ham nogle meget specifikke instruktioner. — 1 Kong. 19:12-17.
-
-
Han fandt trøst hos sin GudEfterlign deres tro
-
-
a Den ’rolige, sagte stemme’ kan være kommet fra den samme åndeskabning der blev benyttet til at overbringe „Jehovas ord“, som omtalt i Første Kongebog 19:9. I vers 15 omtales denne åndeskabning ganske enkelt som „Jehova“. Det kan minde os om det himmelske sendebud som Jehova brugte til at lede Israel i ørkenen og om hvem Gud sagde: „Mit navn er i ham.“ (2 Mos. 23:21) Vi ved ikke med sikkerhed hvordan det forholder sig, men det er værd at lægge mærke til at Jesus i sin førmenneskelige tilværelse tjente som „Ordet“, det vil sige Jehovas særlige talsmand når et budskab skulle overbringes til hans tjenere. — Joh. 1:1.
-