GRÆSKAR

[hebr.: paqqu‛othʹ, flertal].

Det hebraiske ord der er gengivet med „græskar“, forekommer kun ét sted i Bibelen, nemlig i forbindelse med en hændelse som indtraf under en hungersnød på Elisas tid. En mand havde samlet nogle vilde græskar og snittet dem i en gryde med en stuvning. Da „profetsønnerne“ smagte på stuvningen, frygtede de for at den var giftig, og ville ikke spise den, men Elisa afværgede ved et mirakel at stuvningen gik til spilde. — 2Kg 4:38-41.

Der har været fremsat forskellige formodninger om hvad de „vilde græskar“ der nævnes her, kan have været, men der er almindelig enighed om at det sandsynligvis har været frugter af kolokvinten (Citrullus colocynthis), en plante der er beslægtet med vandmelonen. Kolokvintens ranker slynger sig ligesom agurkens og har samme slags blade. Frugten er på størrelse med en appelsin, og den har en tyk, glat skal med grønne og gule farvetegninger. Det giftige og svampede frugtkød er meget bittert og anvendes til medicinske formål. Disse træk ved kolokvinten stemmer således med Bibelens beskrivelse af et vildt græskar som alene ved sin smag ville forekomme at være giftigt. (2Kg 4:40) Selv når de fleste andre planter er visnet, er kolokvinten stadig grøn og kan friste en der ikke kender den, til at plukke dens frugt.

De græskarformede ornamenter (hebr.: peqa‛īmʹ) der prydede det støbte hav og cedertræspanelerne i Salomons tempel, kan have været runde som kolokvintens frugter. — 1Kg 6:18; 7:24; 2Kr 4:3.