-
ZaretanIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
-
-
Zaretan omtales første gang i Josua 3:16, hvor det berettes at Jordanflodens vand mirakuløst blev opdæmmet „ved Adam, byen som ligger ved siden af Zaretan“. Senere oplyses det at kobbertingene til templet blev støbt „i lerform i Jordanegnen, mellem Sukkot og Zaretan“. (1Kg 7:46) Den slags ler der fandtes i Jordandalen, gjorde det muligt at støbe kobber i dette område.
Eftersom byen Adam almindeligvis antages at være identisk med Tell ed-Damiyeh (øst for Jordanfloden, over for indgangen til Wadi Far‛a), og eftersom Sukkot menes at have ligget ca. 13 km nordnordøst for Adam, tyder disse skriftsteder på at Zaretan lå vest for Jordan, ikke langt fra Adam og Sukkot. Nogle finder det sandsynligt at Zaretan har ligget på den 82 m høje bakketop ved navn Qarn Sartaba, som kaldes „Jordandalens store vartegn“. (Encyclopædia Biblica, redigeret af T. Cheyne, London 1903, bd. IV, sp. 5382) Den ligger over for Adam, på den anden side af Jordanfloden, ved indgangen til Wadi Far‛a.
-
-
ZaretanIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
-
-
I beretningen i 2 Krønikebog 4:17, som er parallelstedet til 1 Kongebog 7:46, står der „Zereda“ i stedet for Zaretan, hvilket måske er en variant af det samme navn.
-