Han holdt trofast ud til det sidste

Elias havde netop modtaget nyheden: Kong Akab var død. Vi kan sikkert forestille os den ældre profet mens han med et fjernt blik i øjnene tænkte tilbage på de utallige kampe han havde haft gennem tiden med den onde konge. Han havde virkelig været meget igennem! Akab og dronning Jezabel havde længe forfulgt ham og endda truet med at slå ham ihjel. Kongen havde intet gjort for at standse Jezabel da hun gav ordre om at Jehovas profeter skulle dræbes. Og af ren og skær grådighed planlagde de mordet på den uskyldige og retfærdige mand Nabot og hans sønner. Som følge af det fik Elias til opgave at overbringe Jehovas domsbudskab over Akab og hele hans slægt. Og nu begyndte Guds ord at gå i opfyldelse – Akab døde nøjagtigt som Jehova havde forudsagt. – 1. Kongebog 18:4; 21:1-26; 22:37, 38; 2. Kongebog 9:26.

Ikke desto mindre var Elias klar over at han måtte blive ved med at holde ud. Jezabel var stadig i live, og hun fortsatte med at påvirke sin familie og nationen i en meget dårlig retning. Elias ville komme ud for flere prøver, og der var endnu meget han skulle lære sin ven og efterfølger, Elisa. Nu vil vi se på tre af de sidste opgaver Elias fik. Læg mærke til hvordan hans tro hjalp ham til at holde ud, for det kan hjælpe dig til at styrke din egen tro i den svære tid vi lever i.

Nu var det Akazja, Akab og Jezabels søn, der var konge over Israel. Han tog på ingen måde ved lære af sine forældres dårlige eksempel og onde handlinger. (1. Kongebog 22:52) Ligesom dem tilbad han Baal. Baalsdyrkelsen fordærvede alle der kom i berøring med den, og fik dem til at deltage i ækle ting som tempelprostitution og børneofringer. Var der noget som helst der kunne få Akazja til at ændre kurs og lede det illoyale folk væk fra afgudsdyrkelsen og tilbage til Jehova?

Den unge, arrogante konge kom pludselig ud for en ulykke. Han faldt ned igennem et gitter i sit tagkammer og kom slemt til skade. Hans liv stod på spil, men det var ikke Jehova han søgte hjælp hos. Derimod sendte han nogle sendebud til den fjendtlige by Ekron i Filistæa for at spørge guden Baal-Zebub om han mon ville komme sig. Jehova havde fået nok. Derfor sendte han en engel til Elias og gav ham besked om at standse sendebuddene og sende dem tilbage til kongen med et hårdtslående domsbudskab. Det var en meget alvorlig synd Akazja havde begået – han havde handlet som om Jehova slet ikke eksisterede! Jehova afsagde derfor en dom over Akazja: Han ville aldrig blive rask. – 2. Kongebog 1:2-4.

Uden den mindste snert af anger spurgte Akazja sendebuddene: “Hvordan så den mand ud der kom for at møde jer, og som sagde sådan til jer?” De svarede ham ved at beskrive profetens enkle påklædning, og Akazja sagde uden tøven: “Det er Elias.” (2. Kongebog 1:7, 8) Læg mærke til at Elias levede et så enkelt liv centreret om tjenesten for Jehova, at man kunne identificere ham ud fra en beskrivelse af hans beskedne påklædning. I modsætning til Elias var Akazja og hans forældre både grådige og materialistiske. Elias’ eksempel minder os om det råd Jesus gav om at leve enkelt og fokusere på det der virkelig betyder noget. – Matthæus 6:22-24.

Nu sendte den hævntørstige Akazja 50 mand og deres anfører afsted for at arrestere Elias. Da de fandt Elias, “der sad på toppen af bjerget”,a befalede anføreren ham i kongens navn: “Kom ned!” Det betød højst sandsynligt at de ville føre ham afsted og henrette ham. Soldaterne var udmærket klar over at Elias var den “sande Guds mand”, men de mente åbenbart at de kunne tillade sig at true ham. Der tog de fejl! Elias sagde til anføreren: “Hvis jeg er en Guds mand, så lad ild komme ned fra himlen og fortære dig og dine 50 mand.” Straks sørgede Jehova for at “der kom ild ned fra himlen og fortærede ham og hans 50 mand”. (2. Kongebog 1:9, 10) Soldaternes voldsomme død viser klart og tydeligt hvordan Jehova ser på det når nogen truer hans tjenere eller behandler dem dårligt. – 1. Krønikebog 16:21, 22.

Akazja sendte igen en anfører og 50 mand afsted, og denne anfører var endnu mere dumdristig end den første. For det første havde han intet lært af hvordan det gik de 51 mænd der havde mistet livet, hvis aske måske stadig kunne ses på bjergskråningen. For det andet gentog han ikke bare den første anførers arrogante ordre om at komme ned, men tilføjede endda også et “straks”! Hvor dumt! Det endte med at han og hans mænd mistede livet på samme måde som den første gruppe. Men kongen var endnu mere ufornuftig og overmodig. Upåvirket af alt det der var sket, sendte han en tredje gruppe afsted. Heldigvis var den tredje anfører mere fornuftig end de andre. Han faldt ydmygt på knæ og bad Elias om at skåne ham og hans 50 mænd. Elias genspejlede uden tvivl Jehovas barmhjertighed da han svarede den ydmyge anfører. Jehovas engel sagde til Elias at han skulle følge med soldaterne. Så han fulgte med dem og gentog Jehovas domsbudskab for den onde konge. Præcis som Jehova havde sagt, døde Akazja. Han var kun konge i to år. – 2. Kongebog 1:11-17.

Hvad gjorde Elias i stand til at holde ud når han var omgivet af så mange stædige og oprørske mennesker? Det er et meget relevant spørgsmål for os i dag. Måske har du oplevet at en du holder meget af, nægter at lytte til sund fornuft og bliver ved med at følge en dårlig kurs. Hvad kan hjælpe os til at holde ud når andre skuffer os på den måde? Vi kan tænke over hvor soldaterne fandt Elias, nemlig “på toppen af bjerget”. Vi kan ikke være helt sikre på hvorfor Elias var der, men vi kan sagtens forestille os at han som en troende mand sikkert har prioriteret at være alene på øde steder så han kunne bruge tid på sit venskab med Jehova. (Jakob 5:16-18) Vi kan også sørge for regelmæssigt at finde tid og ro til at bede til Jehova og åbent fortælle ham om vores problemer og bekymringer. Det vil hjælpe os til at holde ud hvis dem omkring os opfører sig hensynsløst og selvdestruktivt.

Tiden var nu kommet til at Elias’ tildelte opgave skulle overdrages til en anden. Læg mærke til hvad der skete. Da Elias og Elisa tog afsted fra Gilgal, sagde Elias til Elisa at han skulle blive der mens han selv fortsatte til Betel, der lå omkring 11 kilometer væk. Men der var ingen tvivl om hvad Elisa ville. Han svarede: “Så sandt Jehova lever, og så sandt du lever: Jeg forlader dig ikke.” Da de ankom til Betel, sagde Elias til Elisa at han selv ville rejse videre til Jeriko, omkring 22 kilometer derfra. Elisa svarede ham lige så beslutsomt som tidligere. I Jeriko skete der for tredje gang nøjagtig det samme, og derefter drog de videre til Jordanfloden, omkring 8 kilometer væk. Elisa var fast besluttet – han nægtede at forlade Elias! – 2. Kongebog 2:1-6.

Elisa viste en meget vigtig egenskab, loyal kærlighed. Det var den samme form for kærlighed Ruth viste Noomi, en kærlighed der knytter sig til nogen eller noget, og som aldrig svigter. (Ruth 1:15, 16) Alle der tjener Gud, har mere end nogensinde før brug for denne egenskab. Forstår vi, ligesom Elisa, hvor vigtig denne egenskab er?

Elisas loyale kærlighed har helt sikkert gjort indtryk på Elias. Og på grund af denne kærlighed fik Elisa mulighed for at se Elias’ sidste mirakel. Ved bredden af Jordanfloden, som nogle steder kan være meget dyb, og hvor strømmen kan være stærk, slog Elias på vandet med sin embedsklædning, hvorefter vandet delte sig. Der var også andre der så dette mirakel, for beretningen siger at ‘50 af profetsønnerne også fulgte med’. (2. Kongebog 2:7, 8) Disse profetsønner var sandsynligvis med i et undervisningsprogram der skulle oplære dem til at føre an i den sande tilbedelse i landet, og Elias har muligvis ført tilsyn med undervisningen. Nogle år tidligere troede Elias på et tidspunkt at han var den eneste trofaste mand tilbage i landet. Siden da havde Jehova belønnet Elias for hans udholdenhed ved at lade ham opleve en stor vækst inden for den sande tilbedelse. – 1. Kongebog 19:10.

Da de havde krydset Jordanfloden, sagde Elias til Elisa: “Fortæl mig hvad du ønsker at jeg skal gøre for dig før jeg bliver taget bort fra dig.” Elias var klar over at tiden var inde til at de skulle skilles. Han var slet ikke misundelig over at hans yngre ven ville få en masse privilegier og spændende opgaver. Han var tværtimod ivrig efter at hjælpe ham så godt han kunne. Der var kun én ting Elisa bad om: “Må jeg ikke nok få en dobbelt del af din ånd?” (2. Kongebog 2:9) Han bad ikke om at få dobbelt så meget hellig ånd som Elias havde fået. Han bad derimod om at få samme arv som en førstefødt søn, der ifølge Loven skulle have den største del, eller dobbelt så meget, af arven for at kunne tage sig af sine pligter som familieoverhoved. (5. Mosebog 21:17) Som Elias’ åndelige arving var det tydeligt for ham at han måtte have samme modige indstilling for at kunne klare sin opgave.

Ydmygt lod Elias det være op til Jehova. Elisa fik at vide at hvis Jehova lod ham se Elias blive taget væk, ville han få det han bad om. De to venner gik videre, og mens de “talte sammen”, skete der noget helt enestående! – 2. Kongebog 2:10, 11.

Et mærkværdigt skær lyste himlen op og kom tættere og tættere på. Prøv at se det for dig: Der opstår en høj, susende lyd, en lyd af et kraftigt stormvejr, og en skinnende genstand har retning lige mod de to mænd. De to venner bliver skilt fra hinanden, måske fordi de i ren ærefrygt træder et par skridt tilbage. Det de så, var en stridsvogn der lyste så kraftigt at det så ud som om den var lavet af ild. Elias vidste at tiden var kommet til at han skulle væk. Steg han op på stridsvognen? Det siger beretningen ikke noget om. Men han har i hvert fald kunnet mærke at han blev løftet højere og højere op i luften og båret væk i stormvejret.

Elisa stod alene tilbage, helt overvældet af det der skete. Det han var vidne til, må have overbevist ham om at Jehova ville give ham “en dobbelt del” af Elias’ modige ånd. Men han var for ked af det til at kunne tænke på det nu. Han vidste ikke hvor hans nære ven skulle hen, men han forventede nok ikke at få ham at se igen. Han råbte: “Min far, min far! Israels stridsvogn og rytteri!” Han så på mens hans elskede mentor forsvandt ud i det fjerne, og da han ikke længere kunne se ham, rev han i sorg sine klæder i stykker. – 2. Kongebog 2:12.

Har Elias kunnet høre sin unge vens fortvivlede råb mens han steg op? Har han måske selv fældet en tåre eller to? Uanset hvad har han helt sikkert værdsat at have en ven som Elisa, der havde været en stor støtte i svære tider. Det er vigtigt at vi ligesom Elias finder venner der elsker Jehova og bestræber sig for at gøre hans vilje.

Hvor blev Elias ført hen? Nogle trossamfund påstår at han blev taget op til himlen for at være sammen med Gud. Men det kan ikke være rigtigt, for Jesus Kristus sagde flere hundrede år senere at ingen var steget op til himlen før ham. (Johannes 3:13) Så når vi læser at “Elias steg op til himlen i stormvejret”, er det meget naturligt at vi spørger hvad der menes med “himlen”. (2. Kongebog 2:11) Bibelen bruger ikke kun “himlen” om der hvor Jehova bor, men også om atmosfæren, den fysiske himmel, hvor skyerne svæver og fuglene flyver. (Salme 147:8) Det var den himmel Elias blev taget op til. Men hvad blev der af ham?

Jehova overførte den højt elskede profet til en ny opgave, denne gang i Juda. Den bibelske beretning viser at Elias måske mere end syv år senere stadig var i gang med at udføre sin opgave der. På det tidspunkt var det den onde kong Joram der herskede over Juda. Han opførte sig lige så dårligt som Akab og Jezabel, og han havde endda giftet sig med deres datter. Jehova fik Elias til at skrive et brev til Joram med et domsbudskab. Og som forudsagt blev Joram ramt af en frygtelig sygdom og led en smertefuld død. Og beretningen slutter: “Der var ikke nogen der savnede ham da han døde.” – 2. Krønikebog 21:12-20.

Sikke en forskel der har været på den onde konge og den trofaste Elias! Vi ved ikke hvordan eller hvornår Elias døde. Men vi kan være helt sikre på at han i modsætning til Joram var savnet efter sin død – både Elisa og de andre trofaste profeter har uden tvivl savnet ham. Cirka 1.000 år senere viste Jehova også tydeligt at han stadig holdt meget af Elias, for profeten var med i den mirakuløse forvandling på bjerget. (Matthæus 17:1-9) Ønsker du at lære af Elias og få samme stærke tro så du kan holde ud selvom du kommer ud for svære prøver? Noget af det der kan hjælpe dig, er at være venner med andre der elsker Gud, at fokusere på din tjeneste for Jehova og at bede til ham ofte og inderligt. Så vil du, ligesom Elias, være elsket af Jehova og få en permanent plads i hans hjerte!