AMAZJA

(Amazʹja) [Jehova er stærk].

1. En levit af Meraris slægt; søn af Hilkija, fader til Hasjabja. En af hans efterkommere var med til at lede sangen foran teltboligen på Davids tid. — 1Kr 6:31, 32, 45.

2. Konge af Juda. Kom på tronen som 25-årig i 858 f.v.t. da hans fader, Joasj, blev snigmyrdet, og herskede i 29 år. Hans moder hed Jehoaddin (Jehoaddan), hans hustru Jekolja. (2Kg 14:1, 2; 15:2; 2Kr 25:1; 26:3) Da han havde befæstet sit kongedømme, henrettede han dem der havde myrdet hans fader, men overholdt Moseloven med hensyn til ikke at straffe deres sønner. (2Kg 14:5, 6; 5Mo 24:16) Hans regering bar præg af en vis nidkærhed for den sande tilbedelse, men han handlede „ikke af et helt hjerte“, og han begik alvorlige fejltagelser som førte til ulykke, både for ham selv og for hans rige. Beretningen om hans styre handler hovedsagelig om to felttog. — 2Kr 25:2.

Først kæmpede han mod Edom eller Se’ir med en styrke på 300.000 mand fra Juda og Benjamin. Han havde også lejet 100.000 soldater fra Israel, men tilrådet af en Guds mand sendte han dem hjem igen skønt han allerede havde udbetalt dem deres løn. Jehova gav ham en overvældende sejr i Saltdalen; han lod ham dræbe 20.000 fjender og indtage Sela, som han gav navnet Jokte’el. Amazja bragte imidlertid Se’irs guder med sig hjem og begyndte at tilbede dem, med det resultat at Jehovas vrede blussede op imod ham og han spurgte ham ved en profet: „Hvorfor søger du et folks guder som ikke har udfriet deres eget folk af din hånd?“ Amazja gjorde kun uretten værre ved at true Jehovas profet til tavshed. — 2Kg 14:7; 2Kr 25:5-16.

Amazjas andet krigstogt var tragisk fra først til sidst. De 100.000 israelitiske soldater han havde sendt hjem, gjorde indfald i Judas byer på deres vej nordpå. Muligvis provokeret af dette udfordrede Amazja kong Joasj i det stærke Nordrige med disse ord: „Kom! Lad os prøve kræfter med hinanden.“ Joasj svarede at det var tåbeligt af en tornebusk at udfordre et vældigt cedertræ blot for at blive trampet ned af et vildt dyr. Amazja ville dog ikke høre på ham; åbenbart var han opblæst over sin nylige sejr over edomitterne, og Jehova havde dømt ham til at lide nederlag på grund af hans afgudsdyrkelse. Slaget stod ved Bet-Sjemesj; judæerne flygtede, Amazja blev taget til fange, et afsnit på 178 m af Jerusalems mur blev brudt ned, og mange tempelskatte og gidsler blev bragt til Samaria. — 2Kg 14:8-14; 2Kr 25:13, 17-24.

Efter at Amazja havde vendt sig bort fra tilbedelsen af Jehova, blev der dannet en sammensværgelse imod ham, så han til sidst måtte flygte til Lakisj. Dér slog de sammensvorne ham ihjel. Amazja blev efterfulgt på tronen af sin 16-årige søn Azarja (Uzzija). — 2Kg 14:17-21; 2Kr 25:25-28.

3. En præst for kalvedyrkelsen i Betel som sendte bud til Jeroboam II og anklagede profeten Amos for at have dannet en sammensværgelse mod kongen. Han forsøgte selv at skræmme Amos til at vende tilbage til Juda. Profeten lod sig imidlertid ikke skræmme, men sagde til Amazja at hans hustru skulle blive skøge, hans børn falde for sværdet og han selv dø på uren jord. — Am 7:10-17.

4. Fader til Josja, af Simeons stamme. Josja var en af de høvdinger der på Ezekias’ tid udryddede hamitterne og me’unitterne i en dal i nærheden af Gedor. — 1Kr 4:24, 34, 38-41.