ASJIMA
(Asjiʹma).
En guddom der blev tilbedt af de indbyggere fra Hamat som Assyriens konge lod bosætte sig i Samaria efter at han havde ført israelitterne i fangenskab. (2Kg 17:24, 30) Ifølge Den Babyloniske Talmud (Sanhedrin 63b) blev Asjima fremstillet som en ubehåret gedebuk og er derfor af nogle blevet identificeret med Pan, en hyrde- og frugtbarhedsgud. En anden mulighed er at navnet „Asjera“ (den kana’anæiske frugtbarhedsgudinde) bevidst er ændret til Asjima med det formål at forbinde det med det hebraiske ord ’asjamʹ („skyld“; 1Mo 26:10). Men ud over det Bibelen nævner, kan intet siges med sikkerhed.