KARAN

(Kaʹran).

1. En søn af Kaleb og hans medhustru Efa. Fader til Gazez; af Judas stamme. — 1Kr 2:3, 42, 46.

2. En by i det nordlige Mesopotamien hvor Abram (Abraham) boede et stykke tid, og hvor hans fader, Tara, døde. (1Mo 11:31, 32; 12:4, 5; Apg 7:2-4) Det ser ud til at hele byens opland også blev kaldt Karan, for navnet Karan står anført blandt de „nationer“ som Assyriens konge erobrede. — 2Kg 19:11, 12.

Nogle år efter at Abraham havde forladt Karan, sendte han sin ældste tjener til sine slægtninge (som øjensynlig boede i Karan eller en anden, nærliggende by der betegnes som „Nakors by“) for at finde en hustru til sin søn Isak. (1Mo 24) En del år senere flygtede Abrahams sønnesøn Jakob til Karan for at undslippe sin broder Esaus vrede og for at finde sig en hustru blandt sin morbroder Labans døtre. (1Mo 27:42-46; 28:1, 2, 10) Ved en brønd der åbenbart lå i nærheden af Karan, traf Jakob Rakel. — 1Mo 29:4-12.

I det 8. århundrede f.v.t. forsøgte assyrerkongen Sankerib ved sine sendebud at skræmme kong Ezekias af Juda ved at prale af at hans forfædre havde erobret Karan og andre nationer. — 2Kg 19:8-13; Es 37:8-13.

I assyriske kilder kaldes Karan øjensynlig Karranu, der betyder „vej“, muligvis fordi byen lå på den vigtige karavanevej der førte fra Babylon, Assur og Nineve til Tyrus og Ægypten. (Jf. Ez 27:23.) Oldtidsbyens navn er bevaret i det nutidige Harran, der ligger hvor to wadier mødes og danner en flod som om vinteren når til Belikhfloden. Det er omkring 110 km nord for Belikhflodens udløb i Eufrat. Nogle mener imidlertid at den gamle by lå nord for nutidens Harran. At gamle stednavne i området svarer til personnavne som Serug, Nakor og Tara, tages af nogle forskere som bevis på at patriarkerne har boet her, sådan som Bibelen beretter. — 1Mo 11:22-26.

[Illustration på side 1241]

I det nutidige Harran er navnet bevaret på den oldtidsby hvor eller i hvis nærhed Abrahams tjener fandt en hustru til Isak