ELIAB

(Eʹliab) [min Gud er fader].

1. En søn af Helon af Zebulons stamme; en af de 12 høvdinger der af Jehova blev udpeget til at hjælpe Moses og Aron med at foretage en optælling af de israelitter der skulle udtages til hæren. (4Mo 1:1-4, 9, 16) Eliab stod over hæren i Zebulons stamme, som var en af de tre stammer i Judas lejrafdeling. (4Mo 2:3, 7; 10:14-16) Da teltboligen var blevet rejst, frembar høvdingen Eliab en offergave sammen med de andre høvdinger, og derefter frembar han sin egen offergave på den tredje dag for indvielsen af alteret. — 4Mo 7:1-3, 10, 11, 24-29.

2. En søn af Pallu af Rubens stamme; fader til Nemuel. Eliabs andre sønner, Datan og Abiram, støttede Kora i oprøret mod Moses og blev opslugt sammen med deres husstande da jorden mirakuløst åbnede sig. — 4Mo 16:1, 12; 26:8-10; 5Mo 11:6.

3. En levit af kehatitternes slægt og en af profeten Samuels forfædre. (1Kr 6:22, 27, 28, 33, 34) I 1 Krønikebog 6:34 kaldes han Eliel, og i 1 Samuel 1:1 Elihu.

4. Kong Davids fader Isajs førstefødte. (1Sa 17:13; 1Kr 2:13) Eliabs udseende og høje vækst gjorde et sådant indtryk på Samuel at han mente at det måtte være ham Gud havde valgt til at være konge. Jehova havde imidlertid vraget Eliab og udvalgt David. — 1Sa 16:6-12.

Eliab, Abinadab og Sjamma, Isajs tre ældste sønner, tjente i Sauls hær da filistrenes tvekæmper Goliat udfordrede Israels mænd. Kort før Goliat igen kom frem fra filistrenes slagrækker for at håne Israel, dukkede David op på skuepladsen, sendt af sin fader med proviant til sine tre brødre. Da Eliab hørte at David spurgte de israelitiske krigere om hvad belønningen var for at slå Goliat ihjel, blussede hans vrede op mod David, og han antydede at David forsømte sine pligter som hyrde, og beskyldte ham for at være overmodig og at have et slet hjerte. (Denne beretning om Davids ærinde og Eliabs vrede findes ikke i Det Vatikanske Håndskrift nr. 1209.) — 1Sa 17:13, 17, 26-28.

Det lader til at Davids søn Jerimot mange år senere giftede sig med Eliabs datter Abihajil. — 2Kr 11:18.

5. En af de gaditter der sluttede sig til David mens han endnu havde begrænset råderum på grund af kong Saul. Gaditterne beskrives som „dygtige krigere“. Den ringeste svarede til hundrede, og den største til tusind. — 1Kr 12:1, 8, 9, 14.

6. En levit i den underordnede afdeling af musikere som spillede da kong David lod Jehovas ark bringe til Jerusalem fra Obed-Edoms hus. — 1Kr 15:18, 20, 25; 16:5.