Hvilket navn har du skabt dig?

I BIBELEN henviser ordet „navn“ nogle gange til ens omdømme. For eksempel skrev den vise kong Salomon: „Et navn er bedre end god olie, og dødsdagen er bedre end den dag man blev født.“ (Prædikeren 7:1; jævnfør Ordsprogene 22:1.) Ifølge Salomons udtalelse er man ikke født med et godt navn. Det er først i løbet af sin levetid at man opnår et omdømme der betyder noget. Ens navn forbindes med de egenskaber man har, om man er gavmild eller selvisk, medfølende eller følelseskold, ydmyg eller hovmodig, retfærdig eller ond.

Tag for eksempel David. Som konge viste han sig at være stærk og urokkelig. Samtidig erkendte han ydmygt sine fejl og angrede sine store synder. Det var med god grund at Jehovas profet omtalte David som „en mand efter [Guds] hjerte“. (1 Samuel 13:14) Allerede som ung havde David et godt navn hos Gud.

I modsætning hertil skabte kong Joram af Juda sig et dårligt navn. Han fik sine undersåtter til at vende sig bort fra tilbedelsen af Jehova og lod endog sine seks brødre og nogle af Judas fyrster dræbe. Til sidst lod Jehova en smertefuld sygdom ramme Joram, og den døde han af. Bibelen fortæller at Joram ’gik bort uden at nogen brød sig om ham’, eller, som Today’s English Version siger det: „Ingen var kede af det da han døde.“ — 2 Krønikebog 21:20.

Davids og Jorams adfærd understreger sandheden i det bibelske ordsprog: „Den retfærdiges minde velsignes, men de ugudeliges navn rådner op.“ (Ordsprogene 10:7) Vi bør derfor hver især alvorligt overveje spørgsmålet: ’Hvilket navn har jeg hos Gud og mine medmennesker?’