ASARHADDON

(Asarhadʹdon) [fra assyrisk; betyder „Assur giver en broder“].

En yngre søn af assyrerkongen Sankerib som efterfulgte ham på tronen. I en af sine inskriptioner bekræfter Asarhaddon den bibelske beretning om sin faders død (Es 37:37, 38) med ordene: „En målbevidst stræben bemægtigede sig mine brødre. De svigtede guderne og vendte sig til voldshandlinger idet de pønsede på ondt. . . . For at opnå kongemagten dræbte de Sankerib, deres fader.“ — Ancient Records of Assyria and Babylonia ved D. Luckenbill, 1927, bd. II, s. 200, 201; jf. Bibelen har alligevel Ret — i Billeder af Werner Keller, s. 254.

Ifølge sit eget udsagn var Asarhaddon allerede før faderens død blevet valgt som den retmæssige tronarving, og det lader til at han tjente som vicekonge i Babylon før han blev konge af Assyrien. Han fortæller at han efter mordet på sin fader forfulgte morderne til Armenien („landet Ararat“, 2Kg 19:37), hvor han besejrede dem. Hans officielle regeringstid menes at have varet i 12 år.

Kort efter sin tronbestigelse begyndte Asarhaddon at genopbygge Babylon, som Sankerib havde ødelagt. Esagila-templet blev genrejst, og om selve byen siger Asarhaddon: „Babylon byggede jeg på ny, og jeg gjorde den større, højere og herligere.“ — Ancient Records of Assyria and Babylonia, bd. II, s. 244.

Hans annaler beretter om felttog mod Gimirru eller kimmerierne, som menes at være efterkommerne af Gomer. (Jf. 1Mo 10:2; Ez 38:6.) Han erobrede også byen Zidon og opførte en ny by i nærheden, som han kaldte Kar-Asarhaddon. I en af sine inskriptioner opregner han omkring 20 vasalkonger, deriblandt Manasse af Juda (Menasi, konge af Jahudi).

Ifølge 2 Krønikebog 33:10-13 blev Manasse taget til fange af „Assyriens konges hærførere“ og ført til Babylon. Nogle har tidligere ment at denne henvisning til Babylon var forkert, med den begrundelse at det måtte være Nineve Manasse blev ført til. Men som allerede nævnt, genopbyggede Asarhaddon Babylon, og der siges om ham at han var „langt mindre interesseret i at forskønne sin hovedstad Nineve end nogen anden assyrisk konge“. (The Interpreter’s Dictionary of the Bible, redigeret af G. Buttrick, 1962, bd. 2, s. 125) Hvis det var under Asarhaddons regering at Manasse blev taget til fange, er der således intet i vejen for at han kan være blevet ført til Babylon, hvis genopbygning Asarhaddon så pralende beskriver. Det skal dog nævnes at Asarhaddons søn Assurbanipal også omtaler Manasse som en af de konger der var tributpligtige i hans regeringstid.

De „femogtres år“. På den tid da man var i færd med at genopbygge templet i Jerusalem, nævnte nogle af de ikkeisraelitiske beboere i landet at de var blevet ført til Samaria af ’kong Asarhaddon af Assyrien’. (Ezr 4:2) At den assyriske flytning af folkeslag til og fra Samaria fortsatte indtil hans regeringstid, betragtes af nogle som et forhold der kan forklare den periode på „femogtres år“ der nævnes i Esajas 7:8 inden for hvilken Efraim (og dets hovedstad Samaria) ville blive ødelagt. Tidsrummet mellem Tiglat-Pileser III (som begyndte at deportere indbyggerne fra nordriget Israel kort efter at Esajas havde udtalt sin profeti) og Asarhaddon er langt nok til at give plads for denne 65-års periode, ved hvis slutning Efraim skulle være fuldstændig knust så det ’ikke mere var et folk’.

Erobringen af Ægypten. Asarhaddons største militære bedrift var erobringen af Ægypten. Han besejrede den ægyptiske hær under den ætiopiske hersker Tirhaka (i 2 Kongebog 19:9 omtalt som „Ætiopiens konge“) og indtog kongebyen Memfis. Derved kunne han til sine mange titler føje titlen „konge over Ægyptens konger“.

Selv om Asarhaddon inddelte Ægypten i administrative områder og satte assyriske statholdere over disse områders fyrster, udbrød der oprør efter ganske få år. Assyrerkongen drog ud på et nyt felttog for at slå oprøret ned, men døde undervejs, i byen Karan. I en af sine inskriptioner havde han sagt: „Jeg er stærk, jeg er såre stærk, jeg er mandig, jeg er herlig, jeg er vældig.“ (Babylonske og Assyriske Kongers Historiske Indskrifter ved O. E. Ravn, 1934, s. 156) Men ligesom alle andre ufuldkomne mennesker var han underlagt synden og døden, som nu krævede ham. — Jf. Sl 146:3, 4; Præ 9:4; Ro 5:21.

Før sin død havde Asarhaddon sørget for at magtovertagelsen kunne foregå uden vanskeligheder, idet han havde udnævnt sønnen Assurbanipal til kronprins og udpeget en anden søn, Shamash-shum-ukin, til konge af Babylon. Ved Asarhaddons død blev Assurbanipal således Assyriens konge.

[Illustration på side 166]

Assyrerkongen Asarhaddon, der bidrog til at Samaria igen blev befolket, idet han førte udlændinge dertil