’Bliv ved med at nære forventning til mig’

„’Bliv derfor ved med at nære forventning til mig,’ lyder Jehovas udsagn.“ — Zefanias 3:8.

 1. Hvilken advarsel fremsatte profeten Zefanias, og hvorfor er det af interesse for folk der lever i dag?

„JEHOVAS store dag er nær.“ Sådan lød den advarsel profeten Zefanias fremsatte i midten af det syvende århundrede før vor tidsregning. (Zefanias 1:14) Fyrre til halvtreds år efter gik profetien i opfyldelse da den dag kom hvor Jehovas domme blev eksekveret over Jerusalem og de nationer der havde trodset Jehovas suverænitet ved at mishandle hans folk. Hvorfor er dette af interesse for folk der lever ved slutningen af det 20. århundrede? Fordi vi lever på den tid hvor Jehovas afsluttende „store dag“ hastigt nærmer sig. Ligesom på Zefanias’ tid vil Jehovas „brændende vrede“ blusse op mod det nutidige modstykke til Jerusalem, kristenheden, og alle de nationer der mishandler Jehovas folk og trodser hans universelle suverænitet. — Zefanias 1:4; 2:4, 8, 12, 13; 3:8; 2 Peter 3:12, 13.

Zefanias — et modigt vidne

 2, 3. (a) Hvad ved vi om Zefanias, og hvad viser at han var et frygtløst vidne for Jehova? (b) Hvordan ved vi hvor og hvornår Zefanias profeterede?

² Man ved ikke særlig meget om profeten Zefanias, hvis navn (hebraisk: Tsefanjahʹ) betyder „Jehova har skjult (gemt)“. I modsætning til andre profeter nævnte Zefanias sin slægtslinje indtil fjerde generation, idet han førte den tilbage til „Ezekias“. (Zefanias 1:1; jævnfør Esajas 1:1; Jeremias 1:1; Ezekiel 1:3.) Dette er så usædvanligt at de fleste bibelkommentatorer mener at den trofaste kong Ezekias var hans tipoldefar. I givet fald var Zefanias af kongelig byrd, hvilket ville betyde at der lå mere vægt bag hans skarpe fordømmelse af Judas fyrster. Desuden ville det vise at han var et frygtløst vidne for Jehova og en modig profet. Hans indgående kendskab til Jerusalems topografi og til det der foregik ved det kongelige hof, lader formode at han har forkyndt Jehovas domme i selve hovedstaden. — Se Zefanias 1:8-11, fodnoterne.

³ Det er bemærkelsesværdigt at mens Zefanias fremholdt Guds domsbudskaber for Judas verdslige ’fyrster’ (de fornemme eller stammehøvdingerne) og „kongens sønner“, rettede han aldrig kritik mod kongen selv.a (Zefanias 1:8; 3:3) Det skyldes måske at den unge kong Josias allerede havde vist at han støttede den rene tilbedelse, selv om han i betragtning af den situation som Zefanias fordømte, tilsyneladende ikke havde påbegyndt sine religiøse reformer. Alt dette tyder på at Zefanias profeterede i Juda i de første år af Josias’ regeringstid, der varede fra 659 til 629 f.v.t. Zefanias’ energiske profetvirksomhed har uden tvivl gjort den unge Josias mere opmærksom på den afgudsdyrkelse og vold samt det fordærv der på det tidspunkt fandtes i Juda, og det har sikkert været medvirkende til at Josias senere førte en kampagne mod afgudsdyrkelsen. — 2 Krønikebog 34:1-3.

Årsagen til Jehovas brændende vrede

 4. Med hvilke ord gav Jehova udtryk for sin vrede mod Juda og Jerusalem?

⁴ Jehova havde god grund til at være vred på overhovederne og indbyggerne i Juda og dets hovedstad Jerusalem. Gennem sin profet Zefanias sagde han: „Jeg vil række min hånd ud mod Juda og mod alle Jerusalems indbyggere, og jeg vil udrydde Ba’als rest fra dette sted og afgudspræsternes navn sammen med præsterne, og dem der på tagene bøjer sig for himmelens hær, og dem der bøjer sig idet de sværger troskab til Jehova og sværger ved Malkam.“ — Zefanias 1:4, 5.

 5, 6. (a) Hvordan var den religiøse situation i Juda på Zefanias’ tid? (b) Hvordan var forholdene blandt Judas verdslige ledere og deres undersåtter?

⁵ Juda var besmittet med ba’alsdyrkelsens nedværdigende frugtbarhedsritualer, dæmonisk astrologi og dyrkelsen af den hedenske gud Malkam. Hvis Malkam er den samme som Molek, hvilket nogle mener, indbefattede Judas afgudsdyrkelse grufulde børneofringer. Sådanne religiøse skikke var afskyelige i Jehovas øjne. (1 Kongebog 11:5, 7; 14:23, 24; 2 Kongebog 17:16, 17) Noget der bidrog til hans vrede var at afgudsdyrkerne stadig svor i Jehovas navn. Han ville ikke længere tolerere en sådan religiøs urenhed og ville derfor udrydde både de hedenske og de frafaldne præster.

⁶ Også Judas verdslige ledere var korrupte. Landets fyrster var som glubske „brølende løver“, og dets dommere kunne sammenlignes med glubske „ulve“. (Zefanias 3:3) Deres undergivne blev beskyldt for at ’fylde deres herrers hus med vold og svig’. (Zefanias 1:9) Materialismen var udbredt, og mange udnyttede situationen til at samle sig velstand. — Zefanias 1:13.

Tvivl vedrørende Jehovas dag

 7. Hvor længe før „Jehovas store dag“ profeterede Zefanias, og i hvilken åndelig tilstand befandt mange jøder sig?

⁷ Som vi allerede har set, viser den katastrofale religiøse situation på Zefanias’ tid, at han udførte sin gerning som vidne og profet før kong Josias omkring år 648 f.v.t. begyndte sin kampagne mod afgudsdyrkelsen. (2 Krønikebog 34:4, 5) Det er derfor sandsynligt at Zefanias profeterede mindst 40 år før „Jehovas store dag“ kom over Juda rige. I dette tidsrum var der mange som fik tvivlstanker, lagde hænderne i skødet og ’trak sig tilbage’ fra at tjene Jehova. Zefanias omtaler dem som nogle der „ikke søger Jehova og ikke rådspørger ham“. (Zefanias 1:6) Nogle i Juda var åbenbart apatiske og skænkede ikke Gud en tanke.

 8, 9. (a) Hvorfor ville Jehova inspicere ’de mænd der var stivnede som vin på bundfaldet’? (b) Hvordan ville Jehova rette sin opmærksomhed mod Judas indbyggere og deres verdslige og religiøse ledere?

⁸ Jehova bekendtgjorde at det var hans hensigt at inspicere dem der hævdede at være hans folk. Blandt disse ville han søge efter dem der tvivlede på at han kunne eller ville gribe ind i menneskenes anliggender. Han sagde: „Til den tid vil jeg omhyggeligt gennemsøge Jerusalem med lamper, og jeg vil rette min opmærksomhed mod de mænd der er stivnede som vin på bundfaldet, dem der siger i deres hjerte: ’Jehova gør hverken godt eller ondt.’“ (Zefanias 1:12) Med udtrykket „mænd der er stivnede som vin på bundfaldet“ hentydes der til dem der var faldet til ro som bundfaldet i et vinfad, og som ikke ønskede at blive forstyrret af et budskab om at Gud inden længe ville gribe ind i menneskenes anliggender.

⁹ Jehova ville rette sin opmærksomhed mod Judas og Jerusalems indbyggere og deres præster, som havde blandet tilbedelsen af ham med hedenskab. Hvis de følte sig trygge, som var de skjult af nattens mørke inden for Jerusalems mure, ville han søge efter dem med lys fra lamper der kunne trænge igennem det åndelige mørke hvori de havde søgt tilflugt. Han ville ryste dem ud af deres religiøse apati, først ved at lade sin profet fremsætte ærefrygtindgydende domsbudskaber og siden hen ved at eksekvere disse domme.

„Jehovas store dag er nær“

10. Hvordan beskrev Zefanias „Jehovas store dag“?

¹⁰ Jehova inspirerede Zefanias til at sige: „Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt. Lyden af Jehovas dag er bitter.“ (Zefanias 1:14) Der ventede både præsterne, fyrsterne og folket bitre dage fordi de nægtede at lytte til advarselen og ikke ville vende om til den rene tilbedelse. Profetien beskriver den dag hvor dommen skulle eksekveres, med følgende ord: „Den dag er en dag med heftig vrede, en dag med kval og trængsel, en uvejrets og ødelæggelsens dag, en mørkets og mulmets dag, en dag med skyer og tykt mulm, en hornets og alarmsignalets dag, mod de befæstede byer og mod de høje hjørnetårne.“ — Zefanias 1:15, 16.

11, 12. (a) Hvilket domsbudskab blev forkyndt mod Jerusalem? (b) Ville materiel velstand kunne redde jøderne?

¹¹ Efter nogle få årtier ville de babyloniske hære invadere Juda. Jerusalem ville ikke undslippe. Dens beboelses- og forretningskvarterer ville blive lagt øde. „’På den dag kommer der,’ lyder Jehovas udsagn, ’et højt råb fra Fiskeporten og et hyl fra den anden bydel og braget af et stort sammenbrud fra højene. Hyl, I der bor i Maktesj [en bydel i Jerusalem], for alle handelsfolkene er bragt til tavshed; alle der afvejer sølv er udryddet.’“ — Zefanias 1:10, 11, fodnote.

¹² Mange jøder nægtede at tro at Jehovas dag var nær og lod sig derfor helt opsluge af givtige forretningseventyr. Men gennem sin trofaste profet Zefanias forudsagde Jehova at deres velstand ville ’blive til plyndringsgods og deres huse til en ødemark’. De ville ikke drikke den vin de producerede, og „hverken deres sølv eller deres guld [ville] kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag“. — Zefanias 1:13, 18.

Andre nationer dømmes

13. Hvilket domsbudskab udtalte Zefanias over Moab, Ammon og Assyrien?

¹³ Gennem sin profet Zefanias gav Jehova også udtryk for sin vrede mod nationer der havde mishandlet hans folk. Han erklærede: „’Jeg har hørt Moabs smædetale og Ammons sønners spottegloser, hvormed de har smædet mit folk og hoveret over deres landområde. Derfor, så sandt jeg lever,’ lyder Hærstyrkers Jehovas, Israels Guds, udsagn, ’skal Moab blive som Sodoma og Ammons sønner som Gomorra, et sted der besiddes af nælder, en saltgrube og en ødemark til fjerne tider. . . . Og han vil række sin hånd ud mod nord, og han vil udrydde Assyrien. Og han vil gøre Nineve til en ødemark, tør som ørkenen.’“ — Zefanias 2:8, 9, 13.

14. Hvilke vidnesbyrd er der om at fremmede nationer ’hoverede’ over israelitterne og deres Gud, Jehova?

¹⁴ Moab og Ammon var Israels arvefjender. (Jævnfør Dommerbogen 3:12-14.) Inskriptionen på Mesjastelen, der findes på Louvre-museet i Paris, er en pralende udtalelse af moabitterkongen Mesja. Han beretter stolt om hvordan han, med hjælp fra sin gud Kemosj, indtog adskillige israelitiske byer. (2 Kongebog 1:1) Jeremias, der levede samtidig med Zefanias, beretter om hvordan ammonitterne i deres gud Malkams navn besatte Gads stammeområde i Israel. (Jeremias 49:1) Hvad Assyrien angik, havde kong Salmanassar V belejret og indtaget Samaria omkring hundrede år før Zefanias’ tid. (2 Kongebog 17:1-6) En smule senere angreb kong Sankerib Juda, indtog mange af dets befæstede byer, og truede endog Jerusalem. (Esajas 36:1, 2) Assyriens konges talsmand hoverede overlegent over Jehova da han krævede at Jerusalem skulle overgive sig. — Esajas 36:4-20.

15. Hvordan ville Jehova ydmyge guderne i de nationer der havde hoveret over hans folk?

¹⁵ Salme 83 omtaler flere nationer, deriblandt Moab, Ammon og Assyrien, der også hoverede over Israel og pralende sagde: „Kom, lad os udslette dem som nation, så Israels navn ikke længere huskes.“ (Salme 83:4) Profeten Zefanias forkyndte modigt at alle disse hovmodige nationer og deres guder ville blive ydmyget af Hærstyrkers Jehova. „Dette vil de få for deres stolthed, fordi de smædede og hoverede over Hærstyrkers Jehovas folk. Frygtindgydende vil Jehova være imod dem; for han vil udmagre alle jordens guder, og folk vil bøje sig for ham, hver på sit sted, alle nationernes øer.“ — Zefanias 2:10, 11.

’Bliv ved med at nære forventning’

16. (a) Hvem glædede sig over at Jehovas dag nærmede sig, og hvorfor? (b) Hvilken opfordring fik denne trofaste rest?

¹⁶ Mens mange, både høj og lav, i Juda og Jerusalem var præget af åndelig sløvhed, skepsis, afgudsdyrkelse, fordærv og materialisme, var der tilsyneladende nogle trofaste jøder som lyttede til Zefanias’ advarende profetier. De var bedrøvede over de afskyelige handlinger som Judas fyrster, dommere og præster bedrev. Zefanias’ udtalelser trøstede disse loyale jøder. De var på ingen måde bekymrede over at Jehovas dag nærmede sig, men glædede sig til at den kom, for den ville bringe sådanne afskyelige handlinger til ophør. Denne trofaste rest adlød følgende befaling fra Jehova: „’Bliv derfor ved med at nære forventning til mig,’ lyder Jehovas udsagn, ’til dagen da jeg rejser mig til byttet, for min dom går ud på at samle nationerne, på at jeg skal samle rigerne sammen, for at udøse min fordømmelse over dem, hele min brændende vrede.’“ — Zefanias 3:8.

17. Hvornår og hvordan begyndte Zefanias’ domsbudskaber over nationerne at gå i opfyldelse?

¹⁷ De der havde lyttet til denne advarsel blev ikke overrumplet. Mange levede længe nok til at erfare opfyldelsen af Zefanias’ profeti. I 632 f.v.t. blev Nineve indtaget og ødelagt af en koalition af babyloniere, medere og horder fra nord, sandsynligvis skytere. Historikeren Will Durant skriver: „En babylonisk armé under Nabopalassar [allierede] sig med en medisk hær under Kyaxares og med en horde skythere fra Kaukasus og overvældede med forbavsende lethed og hurtighed fæstningsværkerne i nord. . . . Med et eneste slag forsvandt Assyrien ud af historien.“ Dette var nøjagtig hvad Zefanias havde profeteret. — Zefanias 2:13-15.

18. (a) Hvordan blev Guds dom eksekveret over Jerusalem, og hvorfor? (b) Hvordan blev Zefanias’ profeti vedrørende Moab og Ammon opfyldt?

¹⁸ Mange jøder der blev ved med at nære forventning til Jehova, oplevede også at se hans domme blive eksekveret over Juda og Jerusalem. Zefanias havde profeteret følgende om Jerusalem: „Ve den opsætsige og tilsølede, den undertrykkende by! Den hørte ikke efter en advarende røst; den tog ikke imod tugt. Den stolede ikke på Jehova. Den nærmede sig ikke sin Gud.“ (Zefanias 3:1, 2) På grund af Jerusalems troløshed blev den to gange belejret af babylonierne, og i 607 f.v.t. blev den omsider indtaget og ødelagt. (2 Krønikebog 36:5, 6, 11-21) Ifølge den jødiske historieskriver Josefus blev Moab og Ammon i det femte år efter Jerusalems fald angrebet og besejret af babylonierne. Som forudsagt ophørte disse folkeslag siden med at eksistere.

19, 20. (a) Hvordan belønnede Jehova dem der blev ved med at nære forventning til ham? (b) Hvordan berører disse begivenheder os, og hvad vil vi komme nærmere ind på i den næste artikel?

¹⁹ Opfyldelsen af disse og andre detaljer i Zefanias’ profeti var trosstyrkende for de jøder og ikkejøder der blev ved med at nære forventning til Jehova. Jeremias, ætiopieren Ebed-Melek og rekabitten Jonadabs hus var blandt dem der overlevede Judas og Jerusalems ødelæggelse. (Jeremias 35:18, 19; 39:11, 12, 16-18) De trofaste jøder der kom i landflygtighed, og de af deres børn der blev ved med at nære forventning til Jehova, blev en del af den lykkelige rest der i 537 f.v.t. blev udfriet fra Babylon og vendte hjem til Juda for at genindføre den rene tilbedelse. — Ezra 2:1; Zefanias 3:14, 15, 20.

²⁰ Hvilken betydning har alt dette her i vor tid? Situationen på Zefanias’ tid svarer på mange måder til de afskyelige ting der i dag sker i kristenheden. Desuden ligner de holdninger der prægede jøderne, de holdninger man møder i dag, til tider endog hos nogle blandt Jehovas folk. Det vil blive nærmere behandlet i den følgende artikel.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvordan var den religiøse situation i Juda på Zefanias’ tid?

◻ Hvad prægede de verdslige ledere, og hvilken indstilling havde mange?

◻ Hvordan hoverede nogle nationer over Jehovas folk?

◻ Hvilken advarsel gav Zefanias Juda og andre nationer?

◻ Hvordan blev de der blev ved med at nære forventning til Jehova belønnet?

[Illustration på side 9]

Mesjastelen bekræfter at Moabs kong Mesja smædede fortidens Israel

[Kildeangivelse]

Mesjastelen: Musée du Louvre, Paris

[Illustration på side 10]

Denne kileskriftinskription af Den Babyloniske Krønike beskriver hvordan en koalition af hære ødelagde Nineve

[Kildeangivelse]

Kileskriftinskription: Med velvillig tilladelse af The British Museum