Bibelens 11. bog — Første Kongebog

Skribent: Jeremias

Skrevet i: Jerusalem og Juda

Fuldført: 580 f.v.t.

Spænder over: ca. 1040-911 f.v.t.

 1. (a) Hvordan gik det til at Israels rige efterhånden forfaldt? (b) Hvorfor kan Første Kongebog alligevel kaldes inspireret og gavnlig?

VED Davids erobringer var Israels område blevet udvidet så det strakte sig fra Eufratfloden i nord til Ægyptens flod i syd, det område som Gud havde lovet Israel. (2 Sam. 8:3; 1 Kong. 4:21) Da David var død og hans søn Salomon overtog regeringen i hans sted var Juda og Israel talrige, „så talrige som sandskornene der er ved havet. De spiste og drak og frydede sig“. (1 Kong. 4:20) Salomon regerede med stor visdom, en visdom der langt overgik oldtidens grækeres. Han byggede et pragtfuldt tempel til Jehova. Imidlertid faldt selv Salomon fra og begyndte at dyrke falske guder. Ved hans død blev riget delt i to, og en række onde konger i Israel og Juda bragte ødelæggelse og elendighed over folket, nøjagtig som Samuel havde forudsagt. (1 Sam. 8:10-18) Af de fjorten konger der regerede i Juda og i Israel efter Salomons død og hvis historie Første Kongebog skildrer i hovedtræk, var der kun to for hvem det lykkedes at gøre hvad der var ret i Jehovas øjne. Er denne beretning da inspireret og gavnlig? Ja, det er den, hvilket vi kan se af de formaninger, profetier og forbilleder den indeholder, og af den måde hvorpå den omtaler Riget, Bibelens mest fremtrædende tema.

 2. Hvordan gik det til at Første og Anden Kongebog blev delt i to, og hvordan blev de udarbejdet og nedskrevet?

² Kongebøgerne var oprindelig én rulle eller ét bind og blev på hebraisk kaldt Melakhīmʹ (konger). Oversætterne af Septuaginta kaldte den Basileiʹōn, „Kongerigernes [Bog]“, og var de første der delte den i to ruller, hvilket skete af praktiske grunde. De to ruller blev senere kaldt Tredje og Fjerde Kongebog, og denne benævnelse findes i de katolske bibeloversættelser den dag i dag. Nu er de dog almindeligvis kendt som Første og Anden Kongebog. De adskiller sig fra Første og Anden Samuelsbog ved at henvise til tidligere beretninger som kildemateriale. Den der har skrevet Kongebøgerne henviser femten gange til „bogen med Judas kongers historie“, atten gange til „bogen med Israels kongers historie“ og desuden til „bogen med Salomons historie“. (1 Kong. 15:7; 14:19; 11:41) Skønt disse gamle beretninger helt er gået tabt, findes den inspirerede og gavnlige beretning som er udarbejdet på grundlag af dem, stadig — i form af Første og Anden Kongebog.

 3. (a) Hvem skrev uden tvivl Kongebøgerne? Begrund dit svar. (b) Hvornår var nedskrivningen afsluttet, og hvilken periode omspænder Første Kongebog?

³ Hvem har skrevet Kongebøgerne? Den omstændighed at der i disse to bøger lægges særlig vægt på profeternes virksomhed, navnlig Elias’ og Elisas, tyder på at de er skrevet af en af Jehovas profeter. Hvad sprog, stil og opbygning angår er der en vis lighed med Jeremias’ bog, hvilket kunne tyde på at Jeremias har skrevet dem. Mange hebraiske ord og udtryk forekommer kun i Kongebøgerne og i Jeremias’ Bog og ikke i nogen anden bog i Bibelen. Men hvis Jeremias har skrevet Kongebøgerne, hvorfor er han så ikke nævnt i dem? Det var ikke nødvendigt, for hans virksomhed var allerede blevet omtalt i den bog der bærer hans navn. Desuden blev Kongebøgerne skrevet for at ophøje Jehova og tilbedelsen af ham, og ikke for at øge Jeremias’ berømmelse. Kongebøgerne og Jeremias’ Bog supplerer for en stor del hinanden, idet den ene nævner hvad den anden udelader. Desuden findes der parallelle beretninger, som for eksempel Anden Kongebog 24:18–25:30 og Jeremias 39:1-10; 40:7–41:10; 52:1-34. Den jødiske tradition bekræfter at Jeremias har nedskrevet de to Kongebøger. Uden tvivl begyndte han at udarbejde begge bøgerne i Jerusalem, og den anden bog blev tilsyneladende fuldført i Ægypten omkring 580 f.v.t., eftersom han i afslutningen af sin beretning hentyder til begivenheder der indtraf i det år. (2 Kong. 25:27) Første Kongebog påbegynder Israels historie hvor Anden Samuelsbog slutter, og fører den videre til 911 f.v.t., det år Josafat døde. — 1 Kong. 22:50.

 4. Hvordan bekræftes Første Kongebog af den verdslige historie og arkæologien?

⁴ Første Kongebog har med rette en plads i De Hellige Skrifters kanon og godkendes af alle autoriteter. Desuden er flere begivenheder i Første Kongebog blevet bekræftet af den ægyptiske og assyriske historie. Arkæologien støtter ligeledes mange af bogens udtalelser. I Første Kongebog 7:45, 46 læser vi for eksempel at Hiram støbte kobberredskaberne til Salomons tempel „i Jordan-egnen, mellem Sukkot og Zaretan“. Arkæologer der har foretaget udgravninger i området hvor det gamle Sukkot lå, har afdækket vidnesbyrd om en kobberindustri dér.a En indskrift på en tempelmur i Karnak (oldtidens Theben) omtaler desuden ægypterkongen Sjosjenks (Sjisjaks) invasion af Juda, som nævnes i Første Kongebog 14:25, 26.b

 5. Hvilket inspireret vidnesbyrd bekræfter Første Kongebogs ægthed?

⁵ Første Kongebogs ægthed bekræftes af udtalelser af andre bibelskribenter og af profetiernes opfyldelse. Jesus omtalte begivenhederne i forbindelse med Elias og enken i Zarepta som historiske kendsgerninger. (Luk. 4:24-26) Om Johannes Døber sagde Jesus: „Han er ’Elias som skal komme’.“ (Matt. 11:13, 14) Her henviste Jesus til profeten Malakias, som også talte om en fremtidig dag: „Se, jeg sender jer profeten Elias før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer.“ (Mal. 4:5) Jesus bekræftede også at Første Kongebog er kanonisk ved at omtale det der siges i bogen om Salomon og om Sydens dronning. — Matt. 6:29; 12:42; jævnfør Første Kongebog 10:1-9.

BOGENS INDHOLD

 6. Under hvilke omstændigheder bestiger Salomon tronen, og hvordan befæster han sit kongedømme?

⁶ Salomon bliver konge (1:1–2:46). Beretningen i Første Kongebog begynder med at fortælle at David er gammel og nærmer sig afslutningen på sin 40 år lange regeringstid. Støttet af hærføreren Joab og præsten Ebjatar stifter hans søn Adonija en sammensværgelse for at overtage kongemagten. Profeten Natan underretter David om dette og minder ham indirekte om at han allerede har udset Salomon til at overtage kongeværdigheden. David lader derfor præsten Zadok salve Salomon til konge, skønt de sammensvorne samtidig fejrer Adonijas tronbestigelse. David pålægger Salomon at være stærk, at vise sig som en mand og at vandre på Jehova sin Guds veje, hvorefter David dør og bliver begravet i „Davidsbyen“. (2:10) Senere forviser Salomon Ebjatar og lader urostifterne Adonija og Joab dræbe. Derpå bliver Sjim’i dræbt da han ikke viser respekt for den barmhjertige foranstaltning der var truffet for at redde hans liv. Salomon har nu fået kongedømmet sikkert i hænde.

 7. Hvilken bøn af Salomon besvarer Jehova, og hvad resulterer det i for Israel?

⁷ Salomons visdom (3:1–4:34). Salomon knytter forbindelse med Ægypten ved at gifte sig med Faraos datter. Han beder Jehova om et lydigt hjerte så han kan dømme Jehovas folk med den rette skelneevne. Fordi han ikke anmoder om et langt liv eller rigdom lover Jehova at give ham både et víst og forstandigt hjerte og rigdom og ære. Tidligt i sin regeringstid lægger Salomon visdom for dagen da to kvinder træder frem for ham og gør krav på det samme barn. Salomon giver sine mænd denne befaling: „Hug det levende barn i to stykker og giv den ene halvdel til den ene og den anden halvdel til den anden.“ (3:25) Da beder den virkelige moder for barnets liv og siger at den anden kvinde skal have barnet. På den måde finder Salomon ud af hvem der er moder til barnet og hun får sit barn tilbage. På grund af Salomons gudgivne visdom har hele Israel fremgang og lever lykkeligt og trygt. Folk fra mange lande kommer for at høre hans visdom.

 8. (a) Hvordan går Salomon i gang med at bygge templet? Beskriv nogle enkeltheder ved dets indretning. (b) Hvad bygger Salomon efter at templet er fuldført?

⁸ Salomons tempel (5:1–10:29). Salomon husker hvad Jehova havde sagt til hans fader David: „Din søn, som jeg vil sætte på din trone i stedet for dig, han skal bygge et hus for mit navn.“ (5:5) Salomon træffer derfor foranstaltninger til dette. Kong Hiram af Tyrus hjælper til ved at sende ceder- og enebærtræ fra Libanon og ved at stille dygtige arbejdere til rådighed. Disse begynder sammen med Salomons udskrevne arbejdere at bygge Jehovas hus i Salomons fjerde regeringsår, i det 480. år efter at israelitterne drog ud af Ægypten. (6:1) Der benyttes hverken hamre, økser eller andet værktøj af jern på byggepladsen, da alle sten færdiggøres og tilpasses i stenbruddet før de bringes til tempelområdet for at blive sat sammen. Hele templets indre bliver først beklædt med ceder på væggene og enebærtræ på gulvet og derefter overtrukket med guld. Af olietræ laves derefter to keruber, hver ti alen (4,5 meter) høj og ti alen fra vingespids til vingespids, og de anbringes i det inderste rum. I templets vægge udskæres også billeder af keruber, foruden palmer og blomsterkranse. Endelig, efter mere end syv års arbejde, er det prægtige tempel færdigt. Salomon fortsætter sit byggeprogram: et hus til sig selv, Libanonskovhuset, Søjlehallen, Tronhallen og et hus til Faraos datter. Han laver også to store kobbersøjler der skal stå ved forhallen til Jehovas hus, det støbte hav til forgården, vogne af kobber, kobberbækkener og redskaber af guld.c

 9. Hvad giver Jehova til kende og hvad beder Salomon om da pagtens ark føres ind i templet?

⁹ Nu er tiden inde til at præsterne skal føre Jehovas pagts ark frem og anbringe den i det inderste rum, Det Allerhelligste, under kerubernes vinger. Da præsterne kommer ud ’fylder Jehovas herlighed Jehovas hus’, så præsterne ikke længere kan stå og forrette tjeneste. (8:11) Salomon velsigner Israels menighed og velsigner og priser Jehova. Knælende og med hænderne udbredt mod himmelen erkender han i bøn at himlenes himle ikke kan rumme Jehova, og langt mindre kan det jordiske hus han har bygget. Han beder Jehova høre alle der frygter ham når de beder, vendt mod dette hus, ja, endog udlændingen fra et fjernt land, „for at alle jordens folk kan lære dit navn at kende, så de frygter dig ligesom dit folk Israel“. — 8:43.

10. Med hvilket løfte og hvilken profetisk advarsel besvarer Jehova Salomons bøn?

¹⁰ Under den efterfølgende højtid, der varer fjorten dage, ofrer Salomon 22.000 stykker hornkvæg og 120.000 stykker småkvæg. Jehova fortæller Salomon at han har hørt hans bøn og at han har helliget templet ved at ’knytte sit navn til det til fjerne tider’. Hvis Salomon nu vil vandre med retskaffenhed for Jehovas ansigt skal hans kongedømmes trone bestå. Men hvis Salomon og hans sønner forlader tilbedelsen af Jehova og dyrker andre guder, vil disse ord fra Jehova gå i opfyldelse: „Jeg [vil] udrydde Israel fra den jord som jeg har givet dem; og det hus som jeg har helliget for mit navn, vil jeg kaste bort fra mit ansigt, og Israel skal blive et mundheld og en spotteglose blandt alle folkeslagene. Og dette hus skal blive en ruindynge.“ — 9:3, 7, 8.

11. Hvor stor er Salomons rigdom og visdom?

¹¹ Det har taget Salomon 20 år at fuldføre de to huse, Jehovas hus og kongens hus. Nu går han i gang med at bygge mange byer overalt i sit rige, foruden skibe til brug ved handel med fjerne lande. Dronningen af Saba hører derfor om den store visdom som Jehova har givet Salomon, og hun kommer for at prøve ham med vanskelige spørgsmål. Efter at have hørt ham og set hans folks velstand og lykke, udbryder hun: „Halvdelen er ikke blevet mig fortalt.“ (10:7) Da Jehova fortsat viser Israel kærlighed bliver Salomon „større i rigdom og visdom end alle jordens konger“. — 10:23.

12. (a) I hvilken henseende svigter Salomon, og hvilke spirer til oprør begynder at dukke frem? (b) Hvad profeterer Ahija?

¹² Salomons troløshed og død (11:1-43). I modstrid med Jehovas befaling tager Salomon sig mange hustruer fra andre folkeslag — 700 hustruer og 300 medhustruer. (5 Mos. 17:17) Hans hjerte drages bort til andre guder. Jehova fortæller ham at kongedømmet vil blive revet fra ham, ikke i hans dage men i hans søns dage. Salomons sønner vil imidlertid bevare herredømmet over en del af riget, nemlig én stamme foruden Juda. Gud begynder at oprejse modstandere mod Salomon i de omkringboende folk, og Jeroboam af Efraims stamme rejser sig også imod kongen. Profeten Ahija fortæller Jeroboam at han vil blive konge over ti af Israels stammer, og Jeroboam flygter til Ægypten for at redde sit liv. Salomon dør efter at have regeret i 40 år, og hans søn Rehabeam bliver konge i 997 f.v.t.

13. Hvordan opstår der splittelse i riget da Rehabeam begynder at regere, og hvordan forsøger Jeroboam at befæste sit herredømme?

¹³ Riget bliver delt (12:1–14:20). Jeroboam vender tilbage fra Ægypten og går sammen med folket til Rehabeam og anmoder ham om at lette alle de byrder kong Salomon havde lagt på dem. Rehabeam lytter til de unge mænd i stedet for til Israels ældstes kloge råd, og gør byrderne tungere. Israel gør oprør og gør Jeroboam til konge over de ti nordlige stammer. Rehabeam, der kun har Judas og Benjamins stamme tilbage, samler en hær for at bekæmpe oprørerne, men vender tilbage på Jehovas befaling. Jeroboam udbygger byen Sikem og gør den til hovedstad i sit rige, men føler sig stadig ikke sikker. Han er bange for at folket vil vende tilbage til Jerusalem for at tilbede Jehova og at det vil komme under Rehabeam igen. For at forhindre dette opstiller han to guldkalve, den ene i Dan og den anden i Betel, og udvælger præster til at lede gudsdyrkelsen, ikke fra Levis stamme, men fra det almene folk.d

14. Hvilken profetisk advarsel lyder imod Jeroboams hus, og hvilke ulykker kommer over det?

¹⁴ Mens Jeroboam er ved at ofre på alteret i Betel sender Jehova en profet for at advare ham om at han vil oprejse en konge af Davids slægt ved navn Josias som vil gå kraftigt til værks mod dette alter for falsk tilbedelse. Som et varsel revner alteret i samme øjeblik. Profeten selv bliver senere dræbt af en løve fordi han ikke adlød Jehovas påbud om ikke at spise eller drikke mens han udførte sit hverv. Nu begynder ulykker at hjemsøge Jeroboams hus. En af hans sønner dør som en straf fra Jehova, og Guds profet Ahija forudsiger at hans hus vil blive fuldstændig udryddet på grund af den store synd han har begået ved at opstille falske guder i Israel. Efter at have regeret i 22 år dør Jeroboam, og hans søn Nadab bliver konge i hans sted.

15. Hvilke begivenheder finder sted under de næste tre konger i Juda?

¹⁵ I Juda: Rehabeam, Abijam og Asa (14:21–15:24). I mellemtiden gør Juda under Rehabeam også hvad der er ondt i Jehovas øjne ved at dyrke afguder. Ægyptens konge trænger ind og bortfører mange af tempelskattene. Efter at have regeret i sytten år dør Rehabeam, og hans søn Abijam bliver konge. Han bliver også ved med at synde mod Jehova og dør efter at have regeret i tre år. Hans søn Asa kommer nu på tronen, og i modsætning til de andre tjener han Jehova helhjertet og fjerner de uhumske guder fra landet. Der er til stadighed krig mellem Israel og Juda. Asa får hjælp fra Aram, og Israel bliver tvunget til at trække sig tilbage. Asa regerer i 41 år og efterfølges af sin søn Josafat.

16. Hvilke voldsomme begivenheder indtræffer nu i Israel, og hvorfor?

¹⁶ I Israel: Nadab, Basja, Ela, Zimri, Tibni, Omri og Akab (15:25–16:34). Hvilken samling! Basja snigmyrder Nadab efter at denne har regeret i kun to år, og udrydder derefter hele Jeroboams hus. Som sine forgængere støtter han den falske tilbedelse og fører krig mod Juda. Jehova forudsiger at han vil feje Basjas hus bort ligesom han har gjort det med Jeroboams. Efter at Basja har regeret i 24 år efterfølges han af sin søn Ela, som bliver snigmyrdet to år senere af sin tjener Zimri. Så snart Zimri har overtaget tronen slår han hele Basjas hus ihjel. Da folket hører om dette, gør de hærføreren Omri til konge og drager op imod Tirza, Zimris hovedstad. Da Zimri ser at alt er tabt, brænder han kongens hus ned over sig og dør. Nu forsøger Tibni at regere idet en del af folket slutter sig til ham, men efter nogen tid får Omris tilhængere overtaget og dræber ham.

17. (a) Hvad er der at sige om Omris regeringstid? (b) Hvorfor står det værre til med den sande tilbedelse under Akabs regering end nogen sinde før?

¹⁷ Omri køber Samarias Bjerg og bygger dér byen Samaria. Han vandrer helt i Jeroboams spor og krænker Jehova med afgudsdyrkelse. Ja, han er i virkeligheden værre end alle sine forgængere. Efter at have regeret i tolv år dør han, og hans søn Akab bliver konge. Akab gifter sig med Jesabel, kongen af Zidons datter, og opstiller et alter for Ba’al i Samaria. Han overgår alle sine forgængere i ondskab. Det er på den tid at betelitten Hiel genopbygger byen Jeriko på bekostning af sin førstefødtes og sin yngste søns liv. Den sande tilbedelse er nede i en bølgedal.

18. Med hvilken udtalelse påbegynder Elias sin profetgerning i Israel, og hvordan påpeger han den virkelige grund til Israels vanskeligheder?

¹⁸ Profeten Elias’ virke i Israel (17:1–22:40). Pludselig træder et sendebud fra Jehova frem på skuepladsen. Det er tisjbitten Elias.e Hans første ord til kong Akab er alarmerende: „Så sandt Jehova, Israels Gud, lever, for hvis ansigt jeg står: Der skal ikke komme dug eller regn i disse år uden på mit ord!“ (17:1) Lige så pludseligt trækker Elias sig på Jehovas befaling tilbage til en dal øst for Jordan. Der kommer tørke over Israel, men ravne bringer føde til Elias. Da regnfloden i dalen tørrer ud, sender Jehova sin profet til Zarepta ved Zidon. En enke tager venligt imod ham, og af den grund sørger Jehova på mirakuløs vis for at hendes lille forsyning af mel og olie ikke slipper op, så hun og hendes søn undgår at dø af sult. Senere bliver sønnen syg og dør, men på Elias’ indtrængende bøn bringer Jehova barnet til live igen. I tørkens tredje år sender Jehova så igen Elias til Akab. Akab anklager Elias for at have styrtet Israel i ulykke, men Elias siger frimodigt til Akab: „Dét har du og dit fædrenehus,“ fordi de har fulgt ba’alerne. — 18:18.

19. Hvordan trækkes stridsspørgsmålet op, og hvordan bliver Jehovas overhøjhed bevist?

¹⁹ Elias opfordrer Akab til at samle alle ba’alsprofeterne på Karmels Bjerg. Det vil ikke længere være muligt at halte mellem to standpunkter. Stridsspørgsmålet trækkes op: Jehova kontra Ba’al! I hele folkets påsyn tilbereder de 450 ba’alsprofeter en tyr, lægger den på brændet på alteret og beder om at ild må fare ned og fortære offeret. Fra morgen til middag påkalder de forgæves Ba’al, mens Elias spotter dem. De råber op og flænger sig med dolke og lanser, men får intet svar! Profeten Elias bygger derpå et alter i Jehovas navn, lægger brændet til rette og parterer tyren til offerhandlingen. Han får folket til at hælde vand over offeret og brændet tre gange, og beder så til Jehova: „Svar mig, Jehova, svar mig, så dette folk kan vide at du, Jehova, er den sande Gud.“ Da farer ild ned fra himmelen og fortærer offeret, brændet, alterstenene, støvet og vandet. Da hele folket ser dette, falder de på deres ansigt og råber: „Jehova er den sande Gud! Jehova er den sande Gud!“ (18:37, 39) Død over ba’alsprofeterne! Elias sørger selv for at de bliver dræbt og at ikke en eneste undslipper. Så giver Jehova regn, og tørken i Israel er forbi.

20. (a) Hvordan viser Jehova sig for Elias på Horeb, hvad får Elias befaling til, og hvilken trøst får han? (b) Hvilken synd og forbrydelse begår Akab?

²⁰ Da nyheden om ydmygelsen af Ba’al når Jesabel, søger hun at få Elias dræbt. Af frygt flygter han sammen med sin medhjælper ud i ørkenen, og Jehova leder ham til Horeb. Dér viser Jehova sig for ham — ikke på en iøjnefaldende måde i en vind, et jordskælv eller en ild, men med „en rolig, sagte stemme“. (19:11, 12) Jehova befaler ham at salve Hazael til konge over Aram, Jehu til konge over Israel og Elisa til profet i sit sted. Han trøster Elias med at 7000 i Israel ikke har bøjet sig for Ba’al. Elias begiver sig straks af sted og salver Elisa ved at kaste sin embedsklædning over ham. Akab vinder nu to sejre over aramæerne, men irettesættes af Jehova fordi han slutter pagt med deres konge i stedet for at dræbe ham. Så kommer beretningen om Nabot, hvis vingård Akab begærer. Jesabel får Nabot anklaget af falske vidner og dræbt så Akab kan overtage vingården. Hvilken utilgivelig forbrydelse!

21. (a) Hvilken dom udtaler Elias nu over Akab og hans hus, og over Jesabel? (b) Hvilken profeti opfyldes i forbindelse med Akabs død?

²¹ Elias træder igen frem. Han fortæller Akab at hundene skal slikke hans blod samme sted som Nabot døde, og at hans hus skal blive udslettet lige så fuldstændigt som Jeroboams og Basjas. Hundene vil æde Jesabel på Jizre’els ager. „Ingen overhovedet har været som Akab, der solgte sig selv til at gøre hvad der er ondt i Jehovas øjne, idet hans hustru Jesabel æggede ham.“ (21:25) Da Akab imidlertid ydmyger sig da han hører Elias’ ord, siger Jehova at ulykken ikke skal komme i hans dage men i hans søns dage. Akab slår sig nu sammen med kong Josafat af Juda i kampen mod Aram, og de drager ud til kamp stik imod det råd Jehovas profet Mikaja giver. Akab dør af de sår han får i slaget. Da hans vogn bliver skyllet ved Samarias dam slikker hundene hans blod, nøjagtig som Elias profeterede. Hans søn Ahazja bliver konge over Israel efter ham.

22. Hvad kendetegner Josafats regering i Juda og Ahazjas regering i Israel?

²² Josafat regerer i Juda (22:41-53). Josafat, som fulgte Akab i kampen mod Aram, er trofast over for Jehova ligesom sin fader, Asa, men han fjerner ikke offerhøjene for den falske tilbedelse. Efter at have regeret i 25 år dør han, og hans søn Joram bliver konge. I Israels rige mod nord følger Ahazja i sin faders spor og krænker Jehova ved at dyrke Ba’al.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

23. Hvilken forsikring og opmuntring giver Første Kongebog med hensyn til bøn?

²³ Man kan høste stort udbytte af Guds vejledning i Første Kongebog. Bemærk først og fremmest at bønnens betydning flere gange fremhæves i denne bog. Da Salomon stod over for det vældige ansvar der var forbundet med at være konge i Israel, bad han ydmygt til Jehova sådan som et barn ville bede. Han bad blot om skelneevne og et lydigt hjerte, men foruden visdom i overmål gav Jehova ham også rigdom og ære. (3:7-9, 12-14) Måtte vi i dag være forvissede om at vore ydmyge bønner om visdom og vejledning i Jehovas tjeneste ikke vil forblive ubesvarede! (Jak. 1:5) Måtte vi altid bede inderligt og af hjertet, i dyb værdsættelse af al Jehovas godhed, sådan som Salomon gjorde da templet blev indviet! (1 Kong. 8:22-53) Måtte vore bønner altid bære præg af ubetinget tillid til Jehova, som Elias’ bønner gjorde det da han var udsat for prøvelser og da han stod over for en dæmondyrkende nation! Jehova sørger på vidunderlig måde for dem der søger ham i bøn. — 1 Kong. 17:20-22; 18:36-40; 1 Joh. 5:14.

24. Hvilke advarende eksempler findes i Første Kongebog, og hvad bør især tilsynsmænd mærke sig?

²⁴ De der ikke ydmygede sig for Jehova bør imidlertid stå som advarende eksempler for os. „Gud står de hovmodige imod!“ (1 Pet. 5:5) Der var Adonija, som mente at han kunne komme uden om Jehovas teokratiske udnævnelse (1 Kong. 1:5; 2:24, 25); Sjim’i, som troede at han kunne overskride de grænser der var sat for ham (2:37, 41-46); den aldrende Salomon, hvis ulydighed fremkaldte modstandere fra Jehova (11:9-14, 23-26); og Israels konger, hvis falske religion førte dem i ulykke (13:33, 34; 14:7-11; 16:1-4). Desuden var der den onde og havesyge Jesabel, magten bag Akabs trone, hvis berygtede eksempel blev fremdraget tusind år senere i forbindelse med en advarsel til menigheden i Tyatira: „Dog har jeg det imod dig at du tolererer kvinden Jesabel, som kalder sig profetinde og som lærer og vildleder mine trælle til at begå utugt og spise noget der er ofret til afguder.“ (Åb. 2:20) Tilsynsmændene må holde menigheden ren og fri for enhver Jesabel-indflydelse. — Jævnfør Apostelgerninger 20:28-30.

25. Hvilke profetier i Første Kongebog har fået en bemærkelsesværdig opfyldelse, og hvad kan vi i dag lære af dem?

²⁵ At Jehova har magt til at profetere ses klart af de mange profetier fra Første Kongebog der er blevet opfyldt. For eksempel er der den bemærkelsesværdige profeti om at Josias skulle nedrive Jeroboams alter i Betel. Det gjorde Josias — mere end 300 år efter at det var blevet forudsagt! (1 Kong. 13:1-3; 2 Kong. 23:15) De mest fremtrædende profetier er imidlertid dem vedrørende Jehovas hus, templet der blev bygget af Salomon. Jehova fortalte Salomon at hvis Israel vendte sig til falske guder ville han udrydde Israel, og det hus han havde helliget for sit navn ville han kaste bort fra sit ansigt. (1 Kong. 9:7, 8) I Anden Krønikebog 36:17-21 læser vi om hvor nøjagtigt denne profeti blev opfyldt. Ydermere viste Jesus at det tempel der senere blev bygget på samme sted af Herodes den Store, skulle lide samme skæbne af samme grund. (Luk. 21:6) Denne profeti gik også i opfyldelse. Vi bør huske disse katastrofer og grunden til dem, så vi altid vandrer på den sande Guds veje.

26. Hvilket inspirerende syn af Jehovas tempel og rige giver Første Kongebog os?

²⁶ Dronningen af Saba kom fra sit fjerne land for med egne øjne at se Salomons visdom, hans folks velstand og hans riges herlighed, deriblandt Jehovas prægtige hus. Dog sagde Salomon selv i sin bøn til Jehova: „Himmelen, ja, himlenes himle kan ikke rumme dig; hvor langt mindre da dette hus som jeg har bygget!“ (1 Kong. 8:27; 10:4-9) Men århundreder senere kom Kristus Jesus for at udføre et åndeligt byggearbejde der især havde at gøre med genoprettelsen af den sande tilbedelse ved Jehovas store åndelige tempel. (Hebr. 8:1-5; 9:2-10, 23) Det er denne større Salomon Jehovas løfte gælder: „Jeg [vil] rejse dit kongedømmes trone over Israel evindelig.“ (1 Kong. 9:5; Matt. 1:1, 6, 7, 16; 12:42; Luk. 1:32) Første Kongebog giver os et inspirerende syn af Jehovas åndelige tempels herlighed og af den velstand, glæde og lykke som vil blive alle til del der kommer til at leve under det vise styre som Jehova vil udøve ved Kristus Jesus. Vi får en stadig større forståelse af den sande tilbedelses betydning og en stadig større værdsættelse af Jehovas vidunderlige foranstaltning, hans rige ved afkommet.

[Fodnoter]