33. (a) Hvordan begynder de 70 års øde tilstand, som en opfyldelse af Jehovas ord? (b) Hvilket historisk dekret omtales i de to sidste vers af Anden Krønikebog?

³³ Til sidst gør Zedekias oprør mod Babylons åg, og denne gang viser Nebukadnezar ingen barmhjertighed. Jehovas forbitrelse er stor og der er ingen lægedom. Jerusalem falder, dets tempel bliver plyndret og brændt, og de der har overlevet de atten måneders belejring føres som fanger til Babylon. Juda lægges øde. I dette år da landet bliver lagt øde, i 607 f.v.t., begynder således opfyldelsen af „Jehovas ord ved Jeremias’ mund“ om at Juda skal ligge øde hen i „halvfjerds år“. (36:21) Beretningen springer så frem til slutningen af disse 70 år for i de to sidste vers at fortælle om Kyros’ historiske dekret i 537 f.v.t. De jødiske fanger skal løslades! Jerusalem skal rejse sig igen!

35. Hvilke betydningsfulde punkter bevises i de afsluttende vers af Anden Krønikebog?

³⁵ De afsluttende vers i Anden Krønikebog (36:17-23) giver afgørende beviser for at Jeremias 25:12 er gået i opfyldelse og viser desuden at der skal tælles fulde 70 år fra landet blev lagt fuldstændig øde til tilbedelsen af Jehova blev genoprettet i Jerusalem i 537 f.v.t. Denne øde tilstand begynder derfor i 607 f.v.t.c — Jer. 29:10; 2 Kong. 25:1-26; Ezra 3:1-6.