Erfarer du den større lykke det er at give?
LYSET i festsalen er blevet dæmpet. Musikken er standset og dansen gået i stå. En projektør lader sin lysstråle falde på en pyramide af festligt indpakkede gaver. Der er store pakker og små pakker. Der er firkantede og runde pakker, lyserøde og blå, pakker i sølvfarvet og guldfarvet papir. Alle er pyntet med bånd og sløjfer. Forsigtigt og nervøst pakker den spændte brud hver gave op, mens brudgommen diskret hjælper til.
Der er brødristere og blendere til køkkenet, bestik og service og duge med tilhørende servietter til spisestuen. Der er store mængder håndklæder og vaskeklude foruden sengetøj til et helt liv. Der er ure til hvert eneste værelse i huset og kogebøger med opskrifter der mere end rigeligt vil kunne tilfredsstille enhver gourmets smag.
Efterhånden som gaverne pakkes op giver de nygifte af hjertet udtryk for deres taknemmelighed. De oplever lykken ved at modtage fra nogle der kender glæden ved at give.
Ved bryllupper, jubilæer, fødselsdage, juletid og utallige andre festlige lejligheder forventes og accepteres det at man giver gaver. Men netop fordi det i mange lande forventes at man giver gaver ved sådanne lejligheder, kan det skabe nogle problemer hos giveren og fratage ham noget af glæden ved at give. Imidlertid kan man jo også give gaver rent spontant, på tidspunkter hvor det ikke forventes. En sådan gave glæder modtageren, hvad enten den er stor eller lille, og det er ved disse lejligheder at giveren erfarer den største glæde.
Sandt nok er de der har meget, i stand til at give meget. For eksempel kunne den amerikanske industrimagnat Andrew Carnegie fra det 19. århundrede være blevet USA’s første milliardær. Men han valgte i stedet at give 90 procent af sin formue bort over en periode på 18 år. Da hans sekretær advarede ham om at han var ved at opbruge sin privatkapital, svarede han glad: „Skønt at høre, min dreng, fortsæt med det.“ En af hans samtidige, John D. Rockefeller, en af verdens rigeste mænd, gav i sin levetid 750 millioner dollars bort. Det siges at sangeren Elvis Presley „forærede i dusinvis af Cadillac’er bort“ og nød det i fulde drag.
Ingen ny skik
Skikken at give gaver er næsten lige så gammel som mennesket selv. Lige fra de tidligste tider har den spillet en vigtig rolle i folks liv. Efter at Abrahams aldrende tjener havde fået klare vidnesbyrd om at Jehova havde udvalgt Rebekka til hustru for Isak, gav han hende gaver i form af smykker. Han gav også „kostbare ting til hendes broder og til hendes moder“. (1 Mosebog 24:13-22, 50-53) Da Jobs lidelser var forbi fik han gaver af sine brødre og søstre og bekendte — „de gav ham hver et pengestykke, og hver en guldring“. — Job 42:10, 11.
Da den unavngivne dronning af Saba rejste til Jerusalem for at besøge kong Salomon, gjorde hans gudgivne visdom et stort indtryk på hende, og hun priste hans tjenere lykkelige fordi de kunne lytte til, og lære af, den viseste blandt mennesker. Det gjorde så stort et indtryk på hende at hun gav Salomon gaver til en værdi af 120 talenter guld (cirka 350 millioner kroner) foruden kostbare sten og en højt skattet balsamolie. Måske har hun givet en betydelig del af sit lille lands skatte, men hun erfarede uden tvivl glæden ved at give. Også Salomon erfarede glæden ved at give, for han gav hende gaver der tilsyneladende oversteg værdien af de skatte hun havde givet ham. — 2 Krønikebog 9:12.
De første kristne gav også gaver eller bidrag for at hjælpe deres brødre i nød. Apostelen Paulus skrev om de kristne i Makedonien og Achaia at de, skønt de var fattige, faktisk gav mere end de evnede til brødrene i Judæa der var i nød. — Romerne 15:26, 27.
„Talende“ gaver
Det at give gaver er stadig en af de grundlæggende måder hvorpå man styrker kærlighedens og venskabets bånd, en måde hvorpå vi fortæller andre at de betyder noget for os.
Der er mange forskellige slags gaver, gaver som ægtefæller giver hinanden og som fortæller: „Jeg holder af dig“ — det kan være en æske chokolade eller en buket blomster. Der er gaver som børn giver deres forældre — og hvilke kærlige forældre giver ikke ofte gaver til deres børn? Der er gaver der dulmer hjertesorger og opmuntrer en nedtrykt sjæl, gaver der siger: „God bedring“ eller som udtrykker værdsættelse af udvist venlighed eller gæstfrihed, eller som ganske enkelt siger: „Mange tak for sidst — det var dejligt.“
Der er også gaver der gives til folk i nød, til katastrofeofre som vi måske aldrig har set og som måske ikke har mulighed for at takke os. En frugtkurv til den syge, en potteplante til den der skal holde sig inde, et smykke til en nær ven — alt sammen små ting der betyder meget. På den måde giver man med en glæde der udspringer fra hjertet, og det er ofte sådanne gaver der bliver mest værdsat.
En af de mest iøjnefaldende lejligheder hvor der gives gaver, er den verdensomspændende pragtudfoldelse der kaldes jul. Det er et orgie i gaveudveksling der har sine rødder i den fjerne fortid. Det er en højtid som mange imødeser med gru, andre med spændt forventning. Julen kan betyde økonomisk katastrofe eller være et overflødighedshorn. Venner udveksler gaver, og ritualet kan enten bringe dem nærmere hinanden eller skille dem. I den næste artikel vil vi behandle det paradoks der hedder julegaver.
[Illustration på side 2]
Legetøj kan være meget godt MEN DEN BEDSTE GAVE DU KAN GIVE DIT BARN ER DIG SELV!