Spørgsmål fra læserne

■ Havde den unge jødiske kvinde Ester et umoralsk forhold til den persiske konge for at vinde hans gunst og derved opnå visse fordele?

Det mener nogle, måske på grundlag af visse verdslige kilder. Men Bibelens pålidelige beretning siger noget andet.

Den jødiske historiker Flavius Josefus beretter om hvordan den persiske dronning Vasjti nægtede at træde frem for sin mand, Ahasverus. Dette fik kongen, øjensynlig Xerxes I, som levede i det femte århundrede f.v.t., til i vrede at forstøde Vasjti. Derefter gennemsøgte man hele riget for at finde en ny dronning, og smukke unge jomfruer blev samlet og gennemgik en omfattende skønhedskur.

„Da så [kongens eunuk] mente at jomfruerne havde gennemgået en tilstrækkelig behandling . . . og nu var rede til at komme i kongens seng, sendte han hver dag én som kunne ligge hos kongen, som, efter at have haft omgang med hende, straks sendte hende tilbage til eunukken. Men da Ester kom til ham, blev han meget glad for hende. Han forelskede sig i hende og gjorde hende derpå til sin lovformelige hustru og holdt deres bryllup.“ — Jødernes Oldtidshistorie, XI. bog, s. 184-202, oversat til engelsk af Ralph Marcus (11. bog, kap. VI, 1. og 2. afsnit, i William Whistons oversættelse).

Ifølge denne verdslige beretning kunne det se ud som om jomfruerne stod i et umoralsk forhold til kongen, og at den eneste forskel mellem dem og Ester var at hendes umoralitet førte til at hun blev dronning. Bibelen giver os imidlertid mere nøjagtige og tilfredsstillende oplysninger.

Efter at have beskrevet skønhedskuren siger Bibelen: „Da kom [hver ung] kvinde ind til kongen på disse vilkår: . . . Hun gik derind om aftenen, og om morgenen vendte hun tilbage til kvindernes andet hus, til kongens eunuk Sja’asjgaz’ varetægt, han som passede på medhustruerne. Hun kom ikke mere ind til kongen, medmindre kongen havde fundet behag i hende og hun blev indbudt med navns nævnelse.“ — Ester 2:13, 14.

Bibelen siger at Ester ’blev hentet’ til „kvindernes hus“ for dér at gennemgå den foreskrevne og omfattende skønhedskur: „Ester blev derpå hentet til kong Ahasverus . . . Og kongen kom til at elske Ester højere end alle de andre kvinder, og hun vandt hans yndest og loyale hengivenhed fremfor alle de andre jomfruer; han satte derfor det kongelige diadem på hendes hoved og gjorde hende til dronning i stedet for Vasjti.“ — Ester 2:8, 9, 16, 17.

Læg mærke til hvor kvinderne ifølge Bibelen blev bragt hen efter at de havde tilbragt natten hos kongen. ’Til kvindernes andet hus, hvor kongens eunuk passede på medhustruerne.’ De var altså blevet medhustruer. Mordokaj, som har skrevet Esters bog, var hebræer, og Guds lov til Israel sagde at en mand kunne tage en fremmed pige som var blevet taget til fange under en krig, som medhustru, med de rettigheder og den juridiske beskyttelse dette indebar. (5 Mosebog 21:10-17; jævnfør Anden Mosebog 21:7-11.) Børn af en sådan retmæssig medhustru var ægtefødte og kunne arve. Jakobs 12 sønner, som blev stamfædre til Israels 12 stammer, var afkom af hans hustruer og lovformelige medhustruer. — 1 Mosebog 30:3-13.

Efter at jomfruerne havde været hos den persiske konge, kom de over i kvindernes andet hus, hvilket vidner om at de blev kongens medhustruer.

Hvad med Ester? Bibelen siger ikke at hun sov hos kongen og derved opnåede hans gunst. Den siger heller ikke at hun blev ført til kvindernes andet hus, men blot: „Ester blev derpå hentet til kong Ahasverus, til hans kongelige hus, . . . Og kongen kom til at elske Ester højere end alle de andre kvinder.“ Vi må ikke glemme at Ester tidligere, uden at hun på nogen måde var gået på kompromis og havde mistet sin dyd, havde vundet Hegajs loyale hengivenhed, „han som passede på kvinderne“. Der siges desuden: „Ester vandt til stadighed yndest hos alle som så hende.“ (Ester 2:8, 9, 15-17) Ester gjorde tydeligvis indtryk på kongen og vandt hans respekt, ligesom hun havde vundet andres respekt.

Vi kan være taknemmelige for at vi har de kendsgerninger og den indsigt som Bibelen giver. Skønt det er mere end to tusind år siden begivenhederne fandt sted, har vi her et grundlag for viden om at Ester handlede moralsk rigtigt og i overensstemmelse med de guddommelige principper.