Vores søgen efter et længere liv

„Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro. Han bryder frem som en blomst og skæres af, og han flygter som skyggen og bliver ikke stående.“ — Job 14:1, 2.

SELV i dag vil kun de færreste benægte sandheden i denne udtalelse om livets korthed, skønt den blev nedfældet for cirka 3500 år siden. Mennesket har altid fundet det utilfredsstillende at nå sin bedste alder for derefter at ældes og dø. Det er grunden til at man op gennem historien på alle mulige måder har søgt at forlænge livet.

På Jobs tid spiste ægyptere testikler fra dyr i et forgæves forsøg på at genvinde deres ungdom. I middelalderen var et af alkymisternes vigtigste mål at fremstille en eliksir som kunne give dem et længere liv. Mange alkymister troede at man ved hjælp af kunstigt fremstillet guld kunne opnå udødelighed, og at man kunne forlænge livet ved at spise af guldtallerkener. Fortidens kinesiske taoister mente at de blandt andet ved hjælp af meditation, åndedrætsøvelser og diætkost kunne ændre kroppens kemi og opnå udødelighed.

Den spanske opdagelsesrejsende Juan Ponce de León er kendt for sin utrættelige søgen efter ungdommens kilde. En læge fra det 18. århundrede anbefalede i sin bog Hermippus Redivivus at man lod unge jomfruer opholde sig i et lille værelse om foråret for at opsamle den luft de udåndede, i flasker og bruge den som livseliksir. Det er vel overflødigt at nævne at ingen af disse forsøg gav resultat.

I dag, cirka 3500 år efter at Moses nedfældede Jobs udtalelse, har mennesket gået på Månen, opfundet bilen og computeren og forsket i atomet og cellen. Men trods alle disse teknologiske fremskridt kan det stadig siges at vi „lever kun kort og mættes af uro“. Det er sandt at levealderen i de mere udviklede lande er steget betydeligt i løbet af det sidste århundrede, men det skyldes hovedsagelig fremskridt på sundhedsområdet, mere effektive hygiejniske forholdsregler og bedre ernæring. For eksempel er den gennemsnitlige levealder i Danmark fra midten af det 19. århundrede til midten af 1990’erne steget fra 43 til knap 73 år for mænd og fra 45 til 78 år for kvinder. Men betyder det at menneskets ønske om at leve længere er blevet opfyldt til fulde?

Nej, for selv om stadig flere mennesker i nogle lande når en høj alder, er de ord Moses skrev for mange år siden, stadig gældende: „Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år; og hvis de på grund af særlig styrke er firs år, . . . er [det] hurtigt forbi, og vi flyver af sted.“ (Salme 90:10) Vil dette forandre sig i den nærmeste fremtid? Vil vi på et tidspunkt være i stand til at leve meget længere end vi gør i dag? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.