De fleste af os vil nok aldrig, som disse ni minearbejdere, blive spærret inde i en underjordisk hule eller på anden måde udsat for livsfare på grund af en katastrofe. Ikke desto mindre har vi alle behov for at blive reddet. Ingen af os kan nemlig undslippe den nedbrydende virkning som sygdom og alderdom har, og vi kan heller ikke undgå døden. Den trofaste patriark Job sagde: „Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro. Han bryder frem som en blomst og skæres af, og han flygter som skyggen og bliver ikke stående.“ (Job 14:1, 2) I dag, cirka 3500 år senere, er det stadig sådan. Hvem af os kan undgå at vores liv ender med døden? Uanset hvor vi bor og hvor godt vi passer på vores helbred, har vi behov for at blive reddet fra det greb vi bliver fastholdt i af lidelser, alderdom og død.

Uanset om du er enig med Job i hans betragtninger angående livet og døden eller ej, er det uundgåeligt at også du, efterhånden som årene går, vil ’flygte som skyggen’ — væk fra dine venner, din familie, dit hjem og alt hvad du har udrettet — og dø. Den vise kong Salomon fra fortidens Israel skrev: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting, og til dem er der ikke længere nogen løn, for mindet om dem er glemt.“ — Prædikeren 9:5.