Modstå satanisk propaganda
’LAD jer ikke bedrage. Jeres Gud kan ikke hjælpe jer. Overgiv jer, eller tag konsekvenserne!’ Det var essensen i det budskab som Rabsjake, assyrerkongen Sankeribs sendebud, overbragte Jerusalems indbyggere. Sankeribs hære havde invaderet Juda. Hensigten med sendebuddets ord var at nedbryde kampånden hos Jerusalems indbyggere og skræmme dem til at overgive sig. — 2 Kong. 18:28-35.
Assyrerne var kendt for deres brutalitet og grusomhed. De indgød deres fjender frygt ved i detaljer at gøre opmærksom på hvor grusomt de behandlede deres fanger. Ifølge historikeren Philip Taylor var det deres strategi „at kombinere rædsel med propaganda i den hensigt at holde besejrede folkeslag nede og skræmme potentielle fjender ved hjælp af benhård psykologisk krigsførelse og skrækindjagende billeder“. Propaganda er et effektivt våben. Det „angriber sindet“, siger Philip Taylor.
Sande kristne har en kamp „ikke imod blod og kød, men imod . . . ondskabens åndemagter“, det vil sige de åndeskabninger der gjorde oprør mod Gud. (Ef. 6:12) Deres leder er Satan Djævelen. Han gør også brug af frygt kombineret med propaganda.
Satan hævder at han kan få hvert eneste menneske til at gå på kompromis. På patriarken Jobs tid sagde han til Jehova Gud: „Et menneske giver alt hvad han har, for sin sjæl.“ Med andre ord: Hvis presset bliver stort nok, vil ethvert menneske før eller siden bryde sin integritet over for Gud. (Job 2:4) Har Satan ret? Har vi alle en grænse, som hvis den bliver overskredet, vil få os til at fravige vores principper for at redde livet? Det vil Satan gerne have os til at tro. For at få os til at tænke sådan, benytter han sig af snigende propaganda. Lad os se på nogle at Satans metoder og overveje hvordan vi kan modstå ham.
Deres „grundvold er i støvet“
Satan benyttede Elifaz, en at de tre såkaldte venner der besøgte Job, til at argumentere for at mennesker er håbløst svage. Han omtalte menneskene som „dem som bor i lerhuse“, og fortsatte: „[deres] grundvold er i støvet! Man maser dem lettere end møl. De knuses fra morgen til aften; de forgår for bestandig uden at nogen tager det til hjerte.“ — Job 4:19, 20.
Andre steder i Bibelen bliver vi sammenlignet med „lerkar“ — skrøbelige lerkrukker. (2 Kor. 4:7) Vores svaghed skyldes vores nedarvede synd og ufuldkommenhed. (Rom. 5:12) Overladt til os selv er vi sårbare over for Satans angreb. Som kristne er vi dog ikke ladt i stikken. Trods vores svagheder er vi dyrebare i Guds øjne. (Es. 43:4) Desuden giver Jehova hellig ånd til dem der beder ham. (Luk. 11:13) Hans ånd kan give os „den kraft som er ud over det normale“, og den vil sætte os i stand til at klare enhver prøvelse Satan måtte udsætte os for. (2 Kor. 4:7; Fil. 4:13) Hvis vi står Djævelen imod, „faste i troen“, vil Gud gøre os stærke. (1 Pet. 5:8-10) Vi har altså ingen grund til at frygte Satan Djævelen.
En mand „drikker uretfærdighed“
„Hvad er et dødeligt menneske at han skulle være ren, eller en kvindefødt at han skulle have ret?“ spurgte Elifaz, og besvarede selv spørgsmålet med ordene: „Se, sine hellige tror [Gud] ikke, og selv ikke himmelen er ren i hans øjne; hvor meget mindre den som er afskyelig og fordærvet — en mand der drikker uretfærdighed som var det vand.“ (Job 15:14-16) Elifaz sagde i virkeligheden til Job at intet menneske er retfærdigt i Guds øjne. Djævelen spiller også på menneskers negative tanker. Han vil gerne have os til at føle skyld på grund af tidligere fejltagelser, blive overdrevent selvkritiske og tro at vi er fuldstændigt håbløse. Han vil også gerne have os til at overvurdere Jehovas forventninger til os og undervurdere hans medfølelse, barmhjertighed og støtte.
Vi har selvfølgelig „alle . . . syndet og mangler Guds herlighed“. Intet ufuldkomment menneske kan leve op til Guds fuldkomne normer. (Rom. 3:23; 7:21-23) Men det er ikke ensbetydende med at vi ikke har nogen værdi i hans øjne. Jehova ved at „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan“, udnytter vores syndige tilstand. (Åb. 12:9, 10) Gud er klar over at „at vi er støv“. Af den grund bærer han over med os og ’bebrejder os ikke for bestandig’. — Sl. 103:8, 9, 14.
Hvis vi holder op med at handle ondt og nærmer os Jehova med et sønderbrudt hjerte og en angrende indstilling, vil „han . . . tilgive i rigt mål“. (Es. 55:7; Sl. 51:17) „Om så [vores] synder skulle være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne,“ siger Bibelen. (Es. 1:18) Lad os derfor være besluttede på aldrig at give op i vores bestræbelser for at gøre Guds vilje.
Som syndere kan vi aldrig gøre os fortjent til at få Guds godkendelse. Adam og Eva blev ufuldkomne og mistede dermed udsigten til at leve evigt. Den nedarvede ufuldkommenhed fik samme konsekvens for alle deres efterkommere. (Rom. 6:23) På grund af sin store kærlighed til menneskeheden sørgede Jehova imidlertid for at vi gennem tro på hans søns, Jesu Kristi, genløsningsoffer ville kunne få tilgivelse for vores synder. (Matt. 20:28; Joh. 3:16) Hvilket storslået udtryk for Guds „ufortjente godhed“! (Tit. 2:11) Der er altså håb for os! Hvorfor så give Satan lov til at få os til at tro at det ikke er tilfældet?
„Rør ved hans ben og hans kød“
Satan hævdede at Job ville fornægte sin tro hvis han mistede sit gode helbred. Djævelen udfordrede Jehova med ordene: „Rør [engang] ved hans ben og hans kød, og se om han ikke vil forbande dig lige op i dit ansigt.“ (Job 2:5) Det ville i høj grad glæde Guds modstander hvis han kunne gøre os modløse på grund af vores fysiske svagheder.
Men Jehova slår ikke hånden af os hvis vi ikke længere kan udrette så meget som tidligere i tjenesten for ham. Lad os forestille os at en af vores personlige venner bliver overfaldet og kommer til skade. Ville han være mindre værd i vores øjne fordi han ikke længere kunne gøre så meget for os som tidligere? Bestemt ikke! Vi ville fortsat holde af ham og have omsorg for ham — især hvis han var kommet til skade fordi han prøvede at gøre noget for os. Skulle vi forvente mindre af Jehova? „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn,“ siger Bibelen. — Hebr. 6:10.
Bibelen taler om „en fattig enke“ som muligvis havde ydet en indsats for at fremme tilbedelsen af Gud igennem mange år. Betragtede Jesus hende og hendes bidrag som noget der var uden betydning da han så hende „lægge to småmønter af meget ringe værdi“ i en af bidragsbøsserne? Nej, tværtimod. Han roste hende for at gøre alt hvad hun efter omstændighederne formåede, for at støtte den sande tilbedelse. — Luk. 21:1-4.
Hvis vi bevarer vores integritet, kan vi være sikre på at vores gode forhold til Jehova vil bestå, uanset hvor stor skade vores ufuldkommenhed påfører os som følge af alder eller sygdom. Gud vil aldrig svigte dem der trofast gør hans vilje, blot fordi modgang begrænser deres muligheder for at tjene ham. — Sl. 71:9, 17, 18.
Tag imod „frelsens hjelm“
Hvordan kan vi beskytte os mod Satans propaganda? Apostelen Paulus skrev: „Bliv ved med at hente kraft i Herren og i hans styrkes vælde. Ifør jer den fulde rustning fra Gud, så I kan stå fast over for Djævelens listige anslag.“ En del af denne åndelige rustning er „frelsens hjelm“. (Ef. 6:10, 11, 17) På grund af Satans propaganda bør vi sikre os at vi har iført os denne hjelm og beholder den på. Hjelmen beskytter soldatens hoved. Vores „frelseshåb“ — tilliden til at Guds løfter om en vidunderlig ny verden vil gå i opfyldelse — vil beskytte vores sind mod Satans løgne. (1 Thess. 5:8) Vi må sørge for at styrke dette håb og holde det levende ved flittigt at studere Guds ord.
Job udholdt Satans onde og hadefulde angreb. Hans tro på opstandelsen var så stærk at selv truslen om døden ikke kunne få ham til at give efter. I stedet sagde han til Jehova: „Du vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ (Job 14:15) Om så Job skulle dø fordi han ønskede at bevare sin integritet, var han sikker på at Guds kærlighed til sine trofaste tjenere ville motivere ham til at kalde dem til live igen.
Lad os have samme stærke tillid til den sande Gud. Jehova kan råde bod på alt hvad Satan og hans håndlangere måtte påføre os af ondt. Husk også at Paulus gav os denne forsikring: „Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ — 1 Kor. 10:13.
[Illustration på side 20]
Jehova sætter pris på vores trofaste tjeneste
[Illustration på side 21]
Vi må iføre os frelsens hjelm og beholde den på