Slangen afsløres

„Så indtraf den dag da gudssønnerne kom og stillede sig foran Jehova, og blandt dem kom også Satan.“ — JOB 1:6.

 1. (a) Hvorfra stammer navnet „Satan“, og hvad betyder det? (b) Hvor mange gange forekommer navnet „Satan“ i Bibelen, og hvilke spørgsmål opstår i den forbindelse?

HVORFRA stammer navnet Satan? Hvad betyder det? I Bibelen dannes det af de tre hebraiske bogstaver ש (sjin), ט (tēth), og נ (nun), og deres vokalpunkter. Ifølge forskeren Edward Langton er ordet „Satan“ „afledt af et rodord der betyder ’at modstå’ eller ’at være eller at opføre sig som en modstander’“. (Jævnfør Første Petersbrev 5:8.) Navnet „Satan“ forekommer over 50 gange i Bibelen, men heraf kun 18 gange i De Hebraiske Skrifter, og kun i Første Krønikebog, Jobs bog og Zakarias’ bog. Det er derfor nærliggende at spørge: Hvornår blev menneskene opmærksomme på Satans oprør og hans virke? Hvor i De Hebraiske Skrifter beskrives Satan for første gang tydeligt?

 2. Hvilket spørgsmål blev ikke besvaret umiddelbart efter Adams og Evas oprør?

² Bibelen forklarer på en enkel men indgående måde hvordan synden og oprøret opstod på jorden. Det skete i en paradisisk have i Mellemøsten, hvor en slange ifølge beretningen lokkede Adam og Eva til at være ulydige. (Se Første Mosebog, kapitlerne 2 og 3.) Men der gives ingen ledetråde som umiddelbart kan føre os på sporet af den kraft og intelligens der brugte slangen som talerør. Adam havde dog rigelig tid til at tænke tilbage på de begivenheder i Edens have der resulterede i at han blev bortvist derfra. — 1 Mosebog 3:17, 18, 23; 5:5.

 3. Hvordan syndede Adam skønt han ikke blev bedraget, og med hvilket resultat for menneskeheden?

³ Adam vidste selvfølgelig at dyr ikke kan tale på et menneskeligt intelligensniveau, og Gud havde aldrig henvendt sig til ham gennem et dyr. Hvem kunne det da være der havde rådet hans kone til at være ulydig mod Gud? Paulus skriver at kvinden blev grundigt bedraget, men at Adam ikke blev det. (1 Mosebog 3:11-13, 17; 1 Timoteus 2:14) Måske var Adam klar over at det var en usynlig skabning der tilbød dem et alternativ til lydigheden mod Gud. I hvert fald valgte han at gøre fælles sag med sin kone, selv om slangen ikke havde henvendt sig til ham. Adams overlagte ulydighed brød fuldkommenheden, indførte syndens defekt og resulterede i den forudsagte fordømmelse til død. Derved blev Satan, gennem slangen, den første manddraber. — Johannes 8:44; Romerne 5:12, 14.

 4, 5. (a) Hvilken profetisk dom blev udtalt over slangen? (b) Hvilke gåder rummer denne profeti?

⁴ Oprøret i Eden fremkaldte en profetisk dom fra Gud. Denne dom omfattede ’en hellig hemmelighed’ som først skulle blive helt åbenbaret flere tusind år efter. Gud sagde til slangen: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ — Efeserne 5:32; 1 Mosebog 3:15.

⁵ Denne profeti rummer flere gåder. Hvem var „kvinden“? Var det Eva, eller var det en symbolsk kvinde der havde langt større betydning end hun? Hvem var ’kvindens afkom’ og ’slangens afkom’? Og hvem var den ’slange’ hvis afkom ville være en fjende af kvindens afkom? Som vi vil se, havde Jehova tydeligvis besluttet at disse spørgsmål skulle blive besvaret når hans tid var inde til det. — Jævnfør Daniel 12:4 og Kolossenserbrevet 1:25, 26.

Andre vidnesbyrd om et oprør i himmelen

 6. Hvilket vidnesbyrd om et oprør i himmelen forekom før Vandfloden?

⁶ Det åbenbares længere fremme i den bibelske beretning at der umiddelbart før Vandfloden, cirka 1500 år efter syndefaldet, forekom et andet oprør, nu på et højere plan. Beretningen oplyser: „Gudssønnerne [lagde] mærke til menneskedøtrene, hvor godt de så ud; og de tog sig hustruer, nemlig alle dem de udvalgte.“ Resultatet af disse unaturlige ægteskaber var et bastardafkom der blev kaldt „nefilim“, „de vældige krigere som levede i gamle dage, de navnkundige mænd“. (1 Mosebog 6:1-4; jævnfør Job 1:6, som viser hvem „gudssønnerne“ var.) Omkring 2400 år senere kommenterede Judas kort denne begivenhed med ordene: „De engle som ikke bevarede deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig, har [Gud] holdt forvaret med evige lænker under tæt mørke til dommen på den store dag.“ — Judas 6; 2 Peter 2:4, 5.

 7. Hvad nævnes der intet om i mange af Bibelens historiske bøger, trods menneskenes ondskab?

⁷ Men selv på dette tidspunkt før Vandfloden da „menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og . . . enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang“, oplyses det ikke i den inspirerede Første Mosebog at det var Satan der stod bag englenes oprør og menneskenes ondskab. (1 Mosebog 6:5) I Dommerbøgerne, Samuelsbøgerne og Kongebøgerne, de inspirerede beretninger om Israels og Judas folks historie og deres ustandselige tilbagefald til afgudsdyrkelsen, nævnes Satan heller ikke ved navn, skønt han selv på et tidspunkt sagde at han havde „strejfet om på jorden“. — Job 1:7; 2:2.

 8. Var Job i begyndelsen klar over hvilken betydning Satan havde for hans lidelser? Hvordan kan vi vide det?

⁸ Selv når vi betragter den betydningsfulde beretning i Jobs bog, ser vi at Job ikke på noget tidspunkt giver modstanderen, Satan, skylden for sine prøvelser. På det tidspunkt kendte han åbenbart intet til det stridsspørgsmål der ville blive afgjort gennem hans adfærd. (Job 1:6-12) Han var ikke klar over at det var Satan der havde fremkaldt denne krise ved at sætte spørgsmålstegn ved Jobs uangribelighed over for Jehova. Da Jobs kone bebrejdede ham med ordene: „Holder du stadig fast ved din uangribelighed? Forband Gud og dø!“ svarede han derfor roligt: „Skal vi blot tage imod det gode fra den sande Gud og ikke tage imod det dårlige?“ Da han ikke vidste hvem der i virkeligheden stod bag hans prøvelser, mente han at de kom fra Gud og at han derfor burde „tage imod“ dem. Dette betød at disse prøvelser føltes meget hårde. — Job 1:21; 2:9, 10.

 9. Hvilket spørgsmål kunne vi stille angående Moses?

⁹ Nu opstår der imidlertid et spørgsmål. Hvis den antagelse at det var Moses der skrev Jobs bog er sand, vidste han at Satan strejfede om på jorden. Hvorfor omtalte han da ikke Satan ved navn i de fem Mosebøger, som han også skrev? Ja, hvorfor omtales Satan så sjældent i De Hebraiske Skrifter?a

Satans gradvise afsløring

10. Hvad fortælles der om Satan i De Hebraiske Skrifter?

¹⁰ Skønt Jehova fordømmer dæmoninspirerede handlinger, har han i sin visdom haft gode grunde til at sørge for at hans modstander, Satan, kun fik begrænset omtale i De Hebraiske Skrifter. (3 Mosebog 17:7; 5 Mosebog 18:10-13; 32:16, 17; 2 Krønikebog 11:15) De der nedskrev De Hebraiske Skrifter må have haft et vist kendskab til Satan og hans oprør i himmelen, men de blev kun inspireret til at omtale og afsløre de synder der blev begået af Guds folk og de omgivende folkeslag, samt til at formane dem på grund af deres ondskab. (2 Mosebog 20:1-17; 5 Mosebog 18:9-13). Kun sjældent blev Satan nævnt ved navn.

11, 12. Hvordan kan vi vide at de mænd der nedskrev De Hebraiske Skrifter ikke var uvidende om Satan og hans indflydelse?

¹¹ I betragtning af begivenhederne i Edens have, ’gudssønnernes’ fornedrende handlinger og beretningen i Jobs bog, kan de inspirerede skribenter af De Hebraiske Skrifter ikke have været uvidende om Satans onde, overnaturlige indflydelse. Profeten Zakarias, der skrev sin bog i slutningen af det sjette århundrede f.v.t., havde et syn af ypperstepræsten Josua „mens Satan stod til højre for [Josua] for at modstå ham. Da sagde Jehovas engel til Satan: ’Måtte Jehova irettesætte dig, Satan, ja måtte Jehova irettesætte dig.’“ (Zakarias 3:1, 2) Ezra, den skriftlærde mand der nedskrev Israels og Judas historie i det femte århundrede f.v.t., nævnte også at „Satan [trådte] op imod Israel og æggede David til at holde folketælling over Israel“. — 1 Krønikebog 21:1.

¹² På Zakarias’ tid lod den hellige ånd altså Satans rolle fremgå tydeligere af Skrifterne. Men der skulle gå endnu fem hundrede år før denne onde åndeskabning blev helt afsløret i Guds ord. Hvilken begrundelse for denne gradvise afsløring af Satan kan vi udlede af Bibelen?

Nøglen til gåden

13-15. (a) Hvilke grundlæggende sandheder kan hjælpe os til at forstå hvorfor Satan ikke afsløres fuldt ud i De Hebraiske Skrifter? (b) Hvordan blev Satan afsløret da Jesus kom?

¹³ Den højere bibelkritik, der betragter Bibelen som intet andet end et litterært mesterværk, et produkt af menneskers tanker, kan hverken give troende kristne svaret på disse spørgsmål eller de andre vi har rejst. Nøglen findes i to grundlæggende bibelske sandheder. Den første ligger i de ord kong Salomon skrev: „De retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag.“ (Ordsprogene 4:18; jævnfør Daniel 12:4; Andet Petersbrev 1:19-21.) Sandheden åbenbares gradvis i Guds ord når hans tid er inde, alt efter hvad hans tjenere har brug for og hvad de er i stand til at forstå. — Johannes 16:12, 13; jævnfør 6:48-69.

¹⁴ Den anden grundlæggende sandhed ligger i det apostelen Paulus skrev til den kristne discipel Timoteus: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, . . . så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:16, 17) Guds søn, Jesus, ville afsløre Satan, og dette ville blive nedskrevet i Bibelen, hvilket ville sætte den kristne menighed i stand til at modstå Satan og støtte Jehovas suverænitet. — Johannes 12:28-31; 14:30.

¹⁵ På dette grundlag er gåderne i Første Mosebog 3:15 langsomt blevet opklaret. Under ledelse af Guds hellige ånd, hans virksomme kraft, har De Hebraiske Skrifter kastet små lysglimt over den kommende Messias, ’kvindens afkom’. (Esajas 9:6, 7; 53:1-12) Sideløbende hermed har de gradvis kastet større lys over Satans rolle som Guds modstander og menneskenes fjende. Men da Jesus kom blev Satan fuldstændig afsløret, idet denne åbent og direkte angreb det lovede afkom, Jesus Kristus. Efterhånden som begivenhederne udviklede sig i det første århundrede, blev det klarere ridset op i De Kristne Græske Skrifter hvilken opgave henholdsvis „kvinden“, Jehovas usynlige organisation i himmelen, og afkommet, Jesus Kristus, havde. Samtidig blev der åbenbaret mere om Satan, „slangen fra fortiden“. — Åbenbaringen 12:1-9; Mattæus 4:1-11; Galaterne 3:16; 4:26.

Den hellige hemmelighed åbenbares

16, 17. Hvad omfattede „den hellige hemmelighed om Messias“?

¹⁶ Apostelen Paulus skrev en hel del om „den hellige hemmelighed om Messias“. (Efeserne 3:2-4; Romerne 11:25; 16:25) Denne hellige hemmelighed havde at gøre med det sande „afkom“, der i sidste instans skulle knuse „slangen fra fortiden“, Satan Djævelen. (Åbenbaringen 20:1-3, 10) Hemmeligheden gik blandt andet ud på at Jesus var det første og primære medlem af dette „afkom“, men at andre „medarvinger“ ville slutte sig til ham, først fra jøderne og dernæst fra samaritanerne og hedningerne, indtil ’afkommet’ var fuldtalligt. — Romerne 8:17; Galaterne 3:16, 19, 26-29; Åbenbaringen 7:4; 14:1.

¹⁷ Paulus forklarede: „I andre generationer blev denne hemmelighed ikke gjort kendt for menneskenes sønner, som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved ånden.“ Hvad gik denne hemmelighed ud på? „At folk fra nationerne skulle være arvinger med os og lemmer på legemet med os og parthavere med os i løftet i samhørighed med Kristus Jesus gennem den gode nyhed.“ — Efeserne 3:5, 6; Kolossenserne 1:25-27.

18. (a) Hvordan viste Paulus at åbenbarelsen af „den hellige hemmelighed“ krævede tid? (b) Hvordan ville åbenbarelsen af denne „hemmelighed“ berøre afsløringen af „slangen fra fortiden“?

¹⁸ Paulus fandt det betagende at netop han kunne bruges i forbindelse med forkyndelsen af „den gode nyhed om Messias’ uudgrundelige rigdom for folk fra nationerne og lade mennesker se hvordan den hellige hemmelighed administreres, den som siden en ukendt fortid har været skjult i Gud, som har skabt alt.“ Eller som han udtrykte det i brevet til kolossenserne: „Den hellige hemmelighed som har været skjult siden de tidligere tingenes ordninger og siden de tidligere generationer. Men nu er den blevet gjort kendt for Guds hellige.“ Hvis hemmeligheden om ’afkommet’ skulle åbenbares fuldt ud, måtte det indbefatte en fuldstændig afsløring af den store modstander, „slangen fra fortiden“. Jehova valgte øjensynlig at lade stridsspørgsmålet med Satan ligge indtil Messias kom. Og hvem skulle kunne afsløre Satan bedre end ’afkommet’, Kristus Jesus? — Efeserne 3:8, 9; Kolossenserne 1:26.

Jesus afslører modstanderen

19. Hvordan afslørede Jesus Modstanderen?

¹⁹ Ved begyndelsen af sin tjeneste afviste Jesus Fristeren med ordene: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ (Mattæus 4:3, 10) Ved en anden lejlighed afslørede Jesus nogle af sine bagtaleriske fjender der ønskede at slå ham ihjel. Han fordømte den de tjente og påviste at det var den samme som stod bag slangen i Eden, idet han sagde: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ — Johannes 8:44.

20. På hvilket grundlag kunne Jesus afsløre Satan?

²⁰ Hvordan kunne Jesus være så sikker på at de anklager han rettede mod Satan var sande? Hvordan kunne han kende ham så godt? Jo, han havde levet i himmelen, sammen med Satan. Som „Ordet“ havde Jesus kendt Satan endnu før denne i stolthed gjorde oprør mod den suveræne Herre, Jehova. (Johannes 1:1-3; Kolossenserne 1:15, 16) Han havde iagttaget Satans listige anslag gennem slangen i Edens have. Han havde set hvilken indflydelse Satan i al hemmelighed øvede på Kain, der slog sin broder ihjel. (1 Mosebog 4:3-8; 1 Johannes 3:12) Senere var Jesus til stede i himmelen da „gudssønnerne kom og stillede sig foran Jehova, og blandt dem kom også Satan“. (Job 1:6; 2:1) Jesus kendte derfor Satan til bunds og var rede til at afsløre ham som det han var: En løgner, en morder, en bagvasker og en modstander af Gud. — Ordsprogene 8:22-31; Johannes 8:58.

21. Hvilke spørgsmål står endnu åbne?

²¹ Da vi ved at en så magtfuld fjende øver indflydelse på menneskeheden og dens historie, må vi spørge: I hvilket omfang afsløres Satan yderligere i De Kristne Græske Skrifter? Og hvordan kan vi modstå hans listige anslag og bevare vor kristne uangribelighed? — Efeserne 6:11.

[Fodnote]

Husker du?

◻ Hvilke gåder i forbindelse med Første Mosebog 3:15 måtte opklares?

◻ Hvilke vidnesbyrd om et oprør i himmelen finder vi i De Hebraiske Skrifter?

◻ Hvilke to sandheder hjælper os til at forstå hvorfor Satan ikke nævnes så ofte i De Hebraiske Skrifter?

◻ Hvad har „den hellige hemmelighed om Messias“ at gøre med afsløringen af Satan?

[Illustrationer på side 9]

Det er tydeligt at Satan påvirkede menneskene før Vandfloden

[Illustration på side 10]

Det var Satan — en virkelig person — der rejste tvivl om Jobs uangribelighed over for Jehova