ZOAN

(Zoʹan).

En gammel ægyptisk by, bygget syv år efter Hebron. Den fandtes derfor allerede omkring den tid da Abraham drog ind i Kana’an (i 1943 f.v.t.). (4Mo 13:22; 1Mo 12:5; 13:18) Det bibelske navn Zoan svarer til det ægyptiske navn (d‛nt) på en by der lå i den nordøstlige del af Nildeltaet, omkring 56 km sydvest for Port Said. Byen var bedre kendt under sit græske navn, Tanis (i nærheden af det nuværende San el-Hagar), og den lå ved den såkaldte tanitiske gren af Nilen.

I Salme 78:12, 43 bruges udtrykket „Zoans mark“ parallelt med „Ægyptens land“ i beretningen om de mirakler Jehova gjorde for israelitterne, og som førte til at de kunne forlade Ægypten. Det har fået nogle forskere til at antage at Moses’ møder med Farao fandt sted i Zoan. Det har også ført til bestræbelser for at forbinde Zoan (Tanis) med byen Rameses, samt med byen Avaris, som Manetho omtaler i sin beretning om de såkaldte Hyksoskonger. Mange nyere opslagsværker siger således at Zoan skiftede navn til Avaris under „Hyksos“ og derefter til Rameses under Ramsesdynastiet, og at den til sidst fik navnet Zoan igen (i den græske form Tanis). Det er dog værd at bemærke at navnet Zoan i Bibelen konsekvent bruges i forbindelse med tiden før udgangen af Ægypten (tilbage til Abrahams tid), under udvandringen og helt frem til det 8., 7. og 6. århundrede f.v.t. (på profeterne Esajas’ og Ezekiels tid).

Hvis det var i Zoan at Moses mødtes med Farao, ville det være et fingerpeg om hvor ruten for israelitternes udgang af Ægypten begyndte. Flere faktorer rejser dog tvivl om denne opfattelse. Hvis Zoan var dette udgangspunkt, måtte udtrykket „Zoans mark“ ikke betragtes som en parallel til „Ægyptens land“, men som et langt mere specifikt udtryk der betegnede det præcise sted hvor miraklerne fandt sted. En sådan begrænsning af udtrykkets betydning stemmer imidlertid ikke med omstændighederne, for de ti plager ramte ikke blot en del af Ægypten (som for eksempel en del af Nildeltaet), men hele landet. Dette synes at støtte den opfattelse at „Zoans mark“ bruges som en parallel til „Ægyptens land“.

De forskere der prøver at fastslå at Farao på tidspunktet for udgangen boede i Zoan (eller Avaris eller Rameses, ifølge den forbindelse de knytter mellem de tre navne), må også se i øjnene at Bibelen i flere henseender ikke støtter eller stemmer med denne opfattelse. Bibelen viser at Moses første gang mødte Farao ved Nilens bred. (2Mo 7:14, 15) Zoan (Tanis) ligger imidlertid ikke ved selve Nilen, men ved udløbet af en af hovedflodens gamle forgreninger. I forsøget på at identificere Rameses med Zoan, eller Tanis, overser de også at Zoan allerede eksisterede på Abrahams tid, hvorimod det bibelske Ra’amses („Rameses“, NE) først begyndte at blive bygget af israelitterne i Ægypten omkring 400 år senere (medmindre udtrykket „bygge“ i Bibelen her betyder „genopbygge“ eller „befæste“). — 2Mo 1:11.

Disse forskere mener at Zoan (som de identificerer med Avaris-Rameses) var Ægyptens hovedstad i tiden for udgangen af Ægypten, hvorimod Bibelen blot omtaler Rameses som ’et forrådssted’. Og når de påstår at Ramses II var den farao der herskede ved israelitternes udvandring, fordi han gør krav på at have bygget byen Rameses (eller, mere nøjagtigt, et sted ved navn Per-Ramses), overser de at opførelsen af Bibelens Rameses begyndte mindst 80 år før israelitterne drog ud af Ægypten (nemlig før Moses’ fødsel [2Mo 1:11–2:10]), mens Ramses II ifølge historikerne kun herskede i ca. 66 år. — Se RA’AMSES, RAMESES.

Spørgsmålet om hvorfor „Zoans mark“ øjensynlig bruges som en parallel til „Ægyptens land“ i forbindelse med Jehovas mirakler, står således stadig åbent. Mens en forbindelse til Faraos hof ikke helt kan udelukkes, er det dog også muligt at salmisten blot har omtalt byen på denne måde på grund af dens høje alder, eftersom den åbenbart var en af de første byer der blev grundlagt i Ægypten. Eller grunden kan være Zoans betydning og dens fremtrædende beliggenhed som ’port’ til Ægypten for dem der kom fra Palæstina; den var måske den første større by som Jakobs familie kom til da de nåede Ægypten. (Jf. Es 30:2-4; se HANES.) Eftersom Zoan ligger i det nordligste Ægypten, kan udtrykket „Zoans mark“ også billedligt sigte til hele Nildalen fra Zoan og sydpå, til Ægyptens sydgrænse.

Der er ingen tvivl om at Zoan (Tanis) var en betydningsfuld by, især med hensyn til handel og religion. Der er vidnesbyrd om kongelige bygningsværker i byen helt tilbage fra tiden for de første dynastier af ægyptiske konger. For eksempel har man udgravet et næsten 305 m langt tempel. Farao Ramses II rejste en kæmpestatue af sig selv i Tanis. Den var udhugget i én blok, var ca. 28 m høj og vejede over 800 tons. De assyriske konger Asarhaddon og Assurbanipal omtaler Zoan (der kaldes Sa’nu eller Si’nu i inskriptionerne) som en kongeby under en fyrste. Før dem havde profeten Esajas, i et guddommeligt budskab om Ægypten, omtalt „Zoans fyrster“ og sidestillet dem med fyrsterne fra Nof (Memfis) og fremhævede således Zoans politiske betydning. (Es 19:1, 11-13) Tirhaka, Ægyptens ætiopiske hersker som levede samtidig med Esajas, skal have brugt Zoan (Tanis) som administrativt sæde for det nordlige Ægypten.

Assyriens erobring af Ægypten ved Asarhaddon og Assurbanipal beviste at Zoans rådgivere var ’dåragtige’. (Es 19:13) Omkring 591 f.v.t. advarede profeten Ezekiel om en anden erobring, ved den babyloniske konge Nebukadnezar, som ville „sætte ild på Zoan“. (Ez 29:17; 30:1, 10, 14) Men Zoan (Tanis) kom åbenbart på fode igen og var den vigtigste by i Nildeltaet indtil Alexander den Stores tid. Derefter begyndte det at gå tilbage for byen, idet dens stilling som vigtig handelsby blev overtaget af den nye by Alexandria.