Jehovas svar på en inderlig bøn

„Så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ — SL. 83:18.

 1, 2. Hvad har mange erfaret, og hvilke spørgsmål kunne man stille?

FOR nogle år siden blev en kvinde dybt rystet over en tragisk hændelse i nabolaget. Da hun var født i en romerskkatolsk familie, søgte hun hjælp hos den lokale præst, men han ville ikke engang tale med hende. Så bad hun til Gud og sagde: „Jeg ved ikke hvem du er . . . , men jeg ved du er der. Hjælp mig til at lære dig at kende!“ Kort tid efter fik hun besøg af Jehovas Vidner, og de trøstede hende og hjalp hende til at få den kundskab hun havde søgt. Blandt mange andre ting lærte de hende at Gud har et personligt navn, Jehova. Den oplysning gjorde et dybt indtryk på hende. „Tænk,“ sagde hun, „det var den Gud jeg havde længtes efter at kende lige fra jeg var barn!“

² Ja, det har gjort et dybt indtryk på mange at lære Guds navn at kende. Første gang de har set navnet Jehova, har ofte været når de har læst Salme 83:18 i Bibelen. I Ny Verden-Oversættelsen lyder dette vers: „Så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ Men har du nogen sinde spekuleret over hvorfor Salme 83 blev skrevet? Hvilke begivenheder ville tvinge alle til at anerkende at Jehova er den eneste sande Gud? Hvad kan vi lære af denne salme i dag? Det er de spørgsmål vi vil se på i denne artikel.a

En sammensværgelse mod Jehovas folk

 3, 4. Hvem skrev Salme 83, og hvilken trussel beskriver salmisten?

³ Ifølge overskriften er Salme 83 „en sang med musikledsagelse; af Asaf“. Den der skrev salmen, var sandsynligvis en efterkommer af levitten Asaf, en fremtrædende musiker i kong Davids regeringstid. I denne salme bønfalder salmisten Jehova om at gribe ind for at hævde sin suverænitet og gøre sit navn kendt. Salmen må være skrevet nogen tid efter Salomons død. Hvorfor? Jo, for i Davids og Salomons regeringstid var Tyrus’ konge venligt indstillet over for Israel. Men på det tidspunkt hvor Salme 83 blev skrevet, havde Tyrus’ indbyggere vendt sig mod Israel og allieret sig med dets fjender.

⁴ Salmisten nævner ti folkeslag der stiftede en sammensværgelse imod Guds folk for at ødelægge det. Disse fjender omgav Israel på alle sider og bestod af: „Edoms telte og ismaelitterne, Moab og hagritterne, Gebal og Ammon og Amalek, Filisterland sammen med Tyrus’ indbyggere. Også Assyrien har sluttet sig til dem.“ (Sl. 83:6-8) Hvilken historisk begivenhed henviser salmen til? Nogle antager at den sigter til det angreb Israel blev udsat for da Ammon, Moab og indbyggerne i Se’irs bjergland på Josafats tid havde sluttet sig sammen imod det. (2 Krøn. 20:1-26) Andre mener at den omhandler den generelle fjendtlighed Israel blev mødt med fra sine nabolande op gennem historien.

 5. Hvilken gavn kan kristne i dag have af Salme 83?

⁵ Uanset hvordan det forholder sig, er det tydeligt at Jehova Gud inspirerede nedskrivningen af denne sang der er formet som en bøn, på et tidspunkt hvor hans folk var i fare. Salmen er også til opmuntring for Guds tjenere i dag, der gennem hele deres historie gang på gang er blevet angrebet af fjender der har været fast besluttede på at ødelægge dem. Og den vil helt sikkert være til styrke for os når Gog fra Magog i nær fremtid samler sine tropper i et sidste forsøg på at ødelægge alle der tilbeder Gud i ånd og sandhed. — Læs Ezekiel 38:2, 8, 9, 16.

Hvad der var vigtigst for salmisten

 6, 7. (a) Hvad beder salmisten om i de indledende ord til Salme 83? (b) Hvad lå salmisten stærkest på sinde?

⁶ Salmisten udøser sine følelser i bøn og siger: „Gud, forhold dig ikke tavs; vær ikke stum og vær ikke stille, du Guddom. For, se! Dine fjender larmer op, og de der hader dig har løftet hovedet. Med list holder de fortroligt samråd mod dit folk . . . For de har lagt råd op med enigt hjerte; mod dig slutter de en pagt.“ — Sl. 83:1-3, 5.

⁷ Hvad lå salmisten stærkest på sinde? Han må naturligvis have været meget bekymret for sin egen og sin families personlige sikkerhed. Men temaet i hans bøn var den skam der ville blive bragt over Jehovas navn, og de trusler der blev fremsat mod det folk der bar hans navn. Måtte vi alle bevare en lignende, afbalanceret indstilling mens vi holder ud i de vanskelige sidste dage for denne tingenes ordning. — Læs Mattæus 6:9, 10.

 8. Hvilket motiv havde Israels nabolande til at sammensværge sig imod det?

⁸ Salmisten citerer Israels fjender for at sige: „Kom, lad os udslette dem som nation, så Israels navn ikke længere huskes.“ (Sl. 83:4) Ja, disse folkeslag nærede et stærkt had til Guds udvalgte folk! Men de havde endnu et motiv til at sammensværge sig imod det. De begærede Israels landområde og sagde hovmodigt: „Lad os gøre Guds bosteder til vor besiddelse.“ (Sl. 83:12) Har noget lignende gjort sig gældende i vore dage? Ja!

„Dit hellige bosted“

 9, 10. (a) Hvad var Guds hellige bosted i fortiden? (b) Hvilke velsignelser glæder den salvede rest og de „andre får“ sig over i dag?

⁹ I fortiden blev det forjættede land omtalt som Guds hellige bosted. Tænk på den sejrssang som israelitterne sang efter at de var blevet udfriet af Ægypten: „Du har i din loyale hengivenhed ført det folk som du har genløst; du vil med din styrke lede det til dit hellige bosted.“ (2 Mos. 15:13) Senere kom dette „hellige bosted“ til at omfatte et tempel med et præsteskab og en hovedstad, Jerusalem, med en række konger der nedstammede fra David og sad på Jehovas trone. (1 Krøn. 29:23) Ikke uden grund kaldte Jesus Jerusalem for „den store Konges by“. — Matt. 5:35.

¹⁰ Hvordan er det i vor tid? I år 33 blev en ny nation, „Guds Israel“, født. (Gal. 6:16) Denne nation, der bestod af Jesu Kristi salvede brødre, påtog sig den opgave som det kødelige Israel i sidste ende svigtede, nemlig at være vidner om Guds navn. (Es. 43:10; 1 Pet. 2:9) Jehova gav denne nation det samme løfte som han havde givet fortidens Israel: „Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.“ (2 Kor. 6:16; 3 Mos. 26:12) I 1919 blev de tilbageværende medlemmer af „Guds Israel“ særlig begunstiget af Jehova, og de tog et „land“ i besiddelse, et åndeligt virkeområde hvor de kunne glæde sig over et åndeligt paradis. (Es. 66:8) Siden 1930’erne har millioner af „andre får“ sluttet sig til dem. (Joh. 10:16) Disse nutidige kristnes glæde og åndelige velstand er et magtfuldt vidnesbyrd om retmæssigheden af Jehovas suverænitet. (Læs Salme 91:1, 2). Det gør Satan aldeles rasende!

11. Hvad er fortsat Guds fjenders hovedmål?

¹¹ Gennem hele endens tid har Satan ægget sine jordiske håndlangere til at modstå den salvede rest og dens medarbejdere, de andre får. Det skete i Vesteuropa under nazistyret og i Østeuropa under Sovjetunionens kommuniststyre. Det er også sket i mange andre lande, og det vil ske igen, især under Gog fra Magogs sidste angreb. Under dette angreb vil modstanderne måske grådigt beslaglægge Jehovas folks ejendomme, ligesom fjenderne har gjort i fortiden. Satans hovedmål har imidlertid altid været at knuse os som folk betragtet så det navn vi bærer, ikke længere vil blive husket. Hvad gør Jehova når hans suverænitet på denne måde bliver udfordret? Lad os igen kaste et blik på salmistens ord.

To afgørende sejre

12-14. Hvilke to historiske sejre i nærheden af byen Megiddo skriver salmisten om?

¹² Læg mærke til salmistens stærke tro på Jehovas evne til at forvirre fjendtlige folkeslags planer. Han nævner to afgørende sejre som Israel havde vundet over sine fjender nær oldtidsbyen Megiddo, der lå ved en dalslette af samme navn. Om sommeren snor Kisjons tørre flodseng sig gennem dalsletten. Om vinteren får regnskyl Kisjon til at gå over sine bredder så den oversvømmer sletten. Måske er det grunden til at regnfloden også kaldes „Megiddos vande“. — Dom. 4:13; 5:19.

¹³ Omkring 15 kilometer fra Megiddo, på den anden side af dalen, ligger Morehøjen hvor Midjans, Amaleks og alle Østens sønners forenede styrker samledes for at kæmpe mod Israel. (Dom. 7:1, 12) Gideons lille hær bestod til sidst kun af 300 mand, men med Jehovas hjælp sejrede de over fjendernes store hærstyrke. Hvordan? De fulgte Guds anvisninger og omringede fjendens lejr om natten, og i hænderne havde de krukker der skjulte brændende fakler. Da Gideon gav signal til det, knuste hans mænd krukkerne så de skjulte fakler pludselig kom til syne. Samtidig blæste mændene i deres horn og råbte: „Jehovas og Gideons sværd!“ Dette forvirrede fjenderne fuldstændig, og de begyndte at slå hinanden ihjel; de overlevende flygtede over på den anden side af Jordanfloden. I mellemtiden sluttede flere israelitter sig til forfølgelsen af fjenden. I alt blev 120.000 fjendtlige soldater slået ihjel. — Dom. 7:19-25; 8:10.

¹⁴ Omkring seks kilometer bag Morehøjen, på den anden side af Megiddos dalslette, ligger Tabors Bjerg. Dér havde dommeren Barak tidligere samlet 10.000 israelitiske krigere som skulle kæmpe mod kong Jabin af Hazors hær, der blev ledet af hærføreren Sisera. Denne kana’anæiske hær havde 900 stridsvogne der var forsynet med dødbringende lange jernleer som drejede rundt sammen med hjulene. Samtidig med at Israels dårligt udrustede mænd samledes på Tabors Bjerg, blev Siseras hær lokket ned i dalen. Dér „skabte Jehova forvirring iblandt Sisera og alle hans stridsvogne og hele lejren“. Sandsynligvis fik et pludseligt regnskyl Kisjon til at gå over sine bredder, og vognene sank ned i mudderet. Hele hæren blev slået af israelitterne. — Dom. 4:13-16; 5:19-21.

15. (a) Hvad beder salmisten om at Jehova vil gøre? (b) Hvad minder navnet på Guds endelige krig os om?

¹⁵ Salmisten bønfalder Jehova om at gøre noget lignende over for de nationer der på hans tid truede Israels eksistens. Han beder: „Gør med dem som med Midjan, som med Sisera, som med Jabin ved Kisjons Regnflod. De blev tilintetgjort ved En-Dor; de blev til gødning for agerjorden.“ (Sl. 83:9, 10) Det er bemærkelsesværdigt at Guds endelige krig mod Satans verden kaldes Harmagedon (der betyder „Megiddos Bjerg“). Dette navn minder os om de dramatiske kampe der fandt sted i nærheden af Megiddo. At Jehova vandt sejr i disse krige i fortiden, forvisser os om at han med sikkerhed vil sejre i harmagedonslaget. — Åb. 16:13-16.

Bed om at Jehovas suverænitet må blive hævdet

16. Hvordan er modstandernes ansigter i dag blevet ’fyldt med vanære’?

¹⁶ I disse „sidste dage“ har Jehova forpurret alle forsøg på at udslette hans folk. (2 Tim. 3:1) Derfor er modstanderne blevet gjort til skamme. Dette blev forudsagt i Salme 83:16 med ordene: „Fyld deres ansigter med vanære, så man giver sig til at søge dit navn, Jehova.“ I det ene land efter det andet er modstandernes forsøg på at gøre Jehovas Vidner tavse slået fuldstændig fejl. Den trofasthed og udholdenhed som forkynderne i disse lande har lagt for dagen, har været et vidnesbyrd for retsindige, og mange har ’givet sig til at søge Jehovas navn’. I en del af de lande hvor Jehovas Vidner tidligere blev voldsomt forfulgt, er der nu titusinder, endda hundredtusinder, der glade priser Jehova. Hvilken sejr for Jehova! Og hvilken skændsel for hans fjender! — Læs Jeremias 1:19.

17. Hvilken kritisk situation står menneskeheden over for, og hvilke ord vil vi snart mindes?

¹⁷ Vi ved selvfølgelig godt at kampen ikke er forbi. Og vi fortsætter med at forkynde den gode nyhed — selv for modstandere. (Matt. 24:14, 21) Men den mulighed der nu står åben for at sådanne modstandere kan ændre sind og opnå frelse, vil snart være forbi. Helligelsen af Jehovas navn er langt vigtigere end menneskers frelse. (Læs Ezekiel 38:23). Når nationerne slutter sig sammen i det forudsagte globale forsøg på at ødelægge Guds folk, vil vi mindes disse ord fra salmistens bøn: „Måtte de blive til skamme og forfærdes for evigt, og måtte de beskæmmes og gå til grunde.“ — Sl. 83:17.

18, 19. (a) Hvad venter der dem som er besluttede på at modstå Jehovas suverænitet? (b) Hvordan påvirker det dig at Jehova snart vil hævde sin suverænitet én gang for alle?

¹⁸ Der venter de forhærdede modstandere af Jehovas suverænitet et ydmygende endeligt. Guds ord viser at de der „ikke adlyder den gode nyhed“ — og derfor bliver udryddet i Harmagedon — vil lide „evig undergang“. (2 Thess. 1:7-9) Det at de bliver tilintetgjort, og at de der tilbeder Jehova i sandhed, overlever, vil være et overbevisende vidnesbyrd om at Jehova er den eneste sande Gud. I den nye verden vil denne store sejr altid blive husket. De der får livet igen når der sker en ’opstandelse af retfærdige og uretfærdige’, vil høre om Jehovas store gerninger. (Apg. 24:15) I den nye verden vil de se overbevisende vidnesbyrd om visdommen i at underordne sig Jehovas suveræne herredømme. Og sagtmodige iblandt dem vil hurtigt blive overbevist om at Jehova er den eneste sande Gud.

¹⁹ Hvor er det en vidunderlig fremtid vor kærlige himmelske Fader stiller sine trofaste tjenere i udsigt! Du føler dig sikkert bevæget til at bede Jehova om at han snart vil give et endegyldigt svar på salmistens bøn: „Måtte [dine fjender] blive til skamme og forfærdes for evigt, og måtte de beskæmmes og gå til grunde, så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ — Sl. 83:17, 18.

[Fodnote]

Kan du forklare følgende?

• Hvilken situation befandt Israel sig i da Salme 83 blev skrevet?

• Hvad var det vigtigste for den der skrev Salme 83?

• Hvem er blevet udsat for Satans had i dag?

• Hvordan vil Jehova til sidst besvare den bøn der findes i Salme 83:18?

[Kort på side 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Hvad har de slag der blev udkæmpet ved Megiddo, at gøre med vores fremtid?

Kisjons Regnflod

Harosjet

Karmels Bjerg

Jizre’elsletten

Megiddo

Ta’anak

Gilboas Bjerg

Harodkilden

Morehøjen

En-Dor

Tabors Bjerg

Galilæas Sø

Jordanfloden

[Illustration på side 12]

Hvad fik en salmist til at nedskrive en inderlig bøn?