Hovedpunkter fra bibellæsningen Salme 73 til 106
Hvorfor ’velsigne Jehova’?
Hvem af os føler ikke taknemmelighed når vi tænker over alt det Jehova har gjort for os, stadig gør og vil gøre i fremtiden? Ja, vore hjerter bør bevæge os til at velsigne vor Gud. At vi har stor grund til at velsigne Jehova bliver udmærket understreget i Salmernes tredje og fjerde bog. Mens vi nu ser nærmere på Salme 73 til 106, kan vi spørge os selv: ’Hvilke grunde har jeg til at velsigne Jehova?’
Misund ikke de ugudelige
Læs Salme 73 til 77. Disse salmer tilskrives Asaf, og det indbefatter åbenbart også hans sønner. Asaf indrømmer at han misundte de ugudelige — indtil han kom til fornuft. (Salme 73) Derefter begrædes Jerusalems ødelæggelse. (Salme 74) I de følgende salmer udtrykkes der taknemmelighed over for den „frygtindgydende“ Gud, hvorefter følger en bøn til den ’store Gud’ om at huske sit nødstedte folk. — Salme 75-77.
● 73:24 — Til hvilken „herlighed“ hentede Jehova salmisten?
Salmisten havde følt at de ugudelige var bedre stillet end de retfærdige, indtil han forstod at ’det bedste for ham var at søge nær til Gud’. (Salme 73:2-12, 28) At han lod Guds „råd“ føre sig, resulterede i at han modtog „herlighed“, hvilket vil sige at han fik Jehovas gunst og et velsignet forhold til Ham.
● 76:6 — Hvordan faldt „vognstyrer og hest“ i søvn?
Israelitterne var blevet oplært til at stole på Jehova i stedet for på heste og vogne. (Salme 20:7; Ordsprogene 21:31) Der var ingen grund til at de skulle frygte deres fjenders heste og deres vogne der havde leer på hjulene, for Jehova kunne gøre deres fjender magtesløse og få dem til at ’falde i søvn’. Den „søvn“ der hentydes til er „en varig søvn“ — døden. (Jeremias 51:39) Dette bør tjene som en advarsel for verdens ledere i dag der stoler på deres våbenmagt. — Salme 76:12.
Hvad vi kan lære heraf: Salme 75 indeholder en advarsel mod stolthed idet der siges: „Løft ikke jeres horn højt.“ (Vers 5) Hornet var et symbol på styrke og magt. (5 Mosebog 33:17) At løfte sit horn højt var at handle hovmodigt. Salmisten advarer her de ugudelige mod at gøre sig vigtige over deres tilsyneladende sikre magtposition, for ’de ugudeliges horn hugges om’ af Jehova. (Salme 75:10) At vide dette opmuntrer Guds tjenere til at forblive trofaste mod ham, til trods for at de ugudelige synes at have fremgang. — Jævnfør Salme 144:11-15a.
Adlyd „den Højeste“
Læs Salme 78 til 83. Asafs salmer fortsætter. Israels historie opsummeres. (Salme 78) Templets ødelæggelse bliver derefter begrædt, og så følger en bøn om at Israel må blive genopbygget. (Salme 79, 80) Efter en sang der handler om Guds udfrielse og som tilskynder hans folk til at adlyde ham, bønfaldes Jehova om at dømme de korrupte dommere og Israels fjender. — Salme 81-83.
● 82:1 — Hvordan dømmer Gud „midt blandt guderne“?
„Guderne“ må have været Israels dommere. De blev kaldt guder fordi de var mægtige hvad angik magt til at dømme. Som den øverste dommer havde Jehova guddommelig ret til at træde ind midt blandt sådanne dommere for at revse dem, fordi de undlod at dømme i overensstemmelse med hans lov. — Esajas 33:22; Salme 82:2-4.
● 83:9-15 — Ønskede salmisten hævn?
Slet ikke. Han bad om at Gud ville fælde dom over dem der „hader“ Jehova. (Vers 2) Derved ville andre nationer lære at den Gud hvis navn er Jehova virkelig er „den Højeste over hele jorden“. (Vers 18) Denne magtmanifestation ville føre til herliggørelse af Guds navn, Jehova, jorden over.
Hvad vi kan lære heraf: At Jehova rigt belønner dem der adlyder ham ses ud fra henvisningen til „hvedens fedme“. (Salme 81:16) Her bliver ordet „fedme“ brugt symbolsk i betydningen det bedste. (Jævnfør Salme 63:5.) Hvis israelitterne havde ’hørt på Jehovas røst’, ville han have velsignet dem med „hvedens fedme“ — den bedste og mest udsøgte del. (Salme 81:11; 5 Mosebog 32:13, 14) Hvis vi ’hører på Jehovas røst’ vil han også velsigne os rigt. — Ordsprogene 10:22.
At nærme sig Gud
Læs Salme 84 til 89. Salmisten giver udtryk for at han har tragtet efter Guds hus. (Salme 84) Dernæst beder de tilbagevendte landflygtige om at Gud må tage sin vrede bort. (Salme 85) David beder om ledelse og beskyttelse i tillid til at Jehova vil svare ham. (Salme 86) En sang med musikledsagelse om dem der er ’født i Zion’ efterfølges af en bøn fra en underkuet. (Salme 87, 88) Så følger en salme der ophøjer Jehovas loyale hengivenhed som den kommer til udtryk i pagten med David. — Salme 89.
● 84:3 — Hvorfor denne omtale af fugle?
Salmisten, en levit der nedstammede fra Kora, længtes efter at være ved Jehovas „prægtige bolig“. (Vers 1, 2) Men der var i titusindvis af levitter, og det var kun én gang hvert halve år at et skifte af levitter fik tildelt en uges tjeneste ved tabernaklet. I modsætning hertil havde endog små fugle et mere varigt hjem i helligdommen, eftersom de byggede deres reder der. Salmisten ville have været lykkelig for at prise Jehova ved på lignende måde at bo i Jehovas hus til stadighed!
● 89:49 — Hvori bestod denne „loyale hengivenhed fra tidligere“?
Udtalelsen „din loyale hengivenhed fra tidligere“ hentyder til rigspagten med alt hvad den indbefatter. I trængselstider var det ikke forkert af israelitterne at minde Jehova om disse løfter — ikke fordi de tvivlede på pagten, men for at bruge den som grundlag for at bønfalde Gud.
Hvad vi kan lære heraf: Salme 85 understreger hvad der bør få os til at længes efter Guds nye tingenes ordning. De materielle velsignelser nævnes kun kort. (Vers 12) Hovedvægten bliver lagt på de åndelige velsignelser: loyal hengivenhed, sandhed, retfærdighed og fred. (Vers 10-13) Jehova appellerer ikke til materialistiske ønsker men viser at den nye ordens åndelige velsignelser bør være det der motiverer os mest.
„Jehova er blevet konge!“
Læs Salme 90 til 100. Moses sammenligner Guds evighed med menneskets korte levetid og fremhæver derefter Jehova som kilden til tryghed. (Salme 90, 91) Jehovas fremragende egenskaber bliver prist, og de efterfølgende salmer fremhæver Guds magt, loyale hengivenhed og retfærdighed såvel som temaet om Riget. — Salme 92-100.
● 90:10 — Blev Moses ikke meget ældre end 80 år?
Moses, der blev 120 år, var ikke en typisk repræsentant for folk i almindelighed. Af den troløse generation der drog ud af Ægypten måtte alle de mønstrede „fra tyveårsalderen og opefter“ dø inden for 40 år, hvilket stemmer med Moses’ udsagn. (4 Mosebog 14:29-34) Bemærkningen om at Moses’ øje „ikke [var] svækket, og hans livskraft ikke svundet“ ved hans død, vidner om at han besad Guds opretholdende kraft. — 5 Mosebog 34:7.
● 95:3 — Hvordan er Jehova „konge over alle guder“?
Som den universelle Suveræn er Jehova den Højeste og konge over alle falske guddomme, idet han står langt over dem. Der er ganske enkelt ingen sammenligning mellem Jehova Gud og englene eller noget som helst andet der måtte blive tilbedt, deriblandt ikke-eksisterende falske guder.
Hvad vi kan lære heraf: Salme 91 giver os endnu en grund til at vi bør velsigne Jehova, nemlig at vi kan bo „i den Højestes skjul“. (Vers 1) Det er et sted med åndelig tryghed, med beskyttelse mod at lide åndelig fortræd, for dem der opfylder de krav der stilles i denne salme. Det er et „skjul“ i den forstand at det er ukendt for verdens mennesker der ikke har et åndeligt udsyn. At det er „den Højestes skjul“ antyder at det kun er hvis vi står på Jehovas side i det universelle stridsspørgsmål at vi vil finde tryghed der.
„I skal lovsynge Jah!“
Læs Salme 101 til 106. David beskriver her sin måde at forvalte statsanliggender på. (Salme 101) En nødstedt beder Jehova om at „opbygge Zion“. (Salme 102) De næste salmer opfordrer til at ’velsigne Jehova’ idet de henleder opmærksomheden på Guds barmhjertighed og storhed og hans skaberværk. Dette er også det første af 20 steder i Salmerne hvor udtrykket: „I skal lovsynge Jah!“ forekommer. (Salme 103, 104) Til sidst velsignes Jehova i to historiske salmer på grund af de gerninger han har gjort for sit folk. — Salme 105, 106.
● 102:25 — Hvem ’grundlagde jorden’?
Salmisten taler om Gud, men apostelen Paulus anvender disse ord om Jesus Kristus. (Hebræerne 1:10, 11) Ordene passer også på Jesus eftersom han optrådte som Jehovas værkmester i forbindelse med skabelsen af universet. (Kolossenserne 1:15, 16) Jesus kan derfor også siges at have ’grundlagt jorden’.
● 103:14 — Hvad betegner ordet „dannet“?
Ordet der her er gengivet med „dannet“ er beslægtet med navneordet „pottemageren“ der bliver brugt om den der former leret. (Esajas 29:16; Jeremias 18:2-6) Salmisten minder os altså om at Jehova er den store Pottemager, der behandler os nænsomt, idet han ved at vi er lige så skrøbelige som lerkar. — Jævnfør Andet Korintherbrev 4:7.
● 104:4 — Hvordan gør Jehova „sine engle til ånder“?
Eftersom engle jo netop er åndeskabninger, kan dette ikke hentyde til deres åndelige legemer. Ordet „ånd“ kan imidlertid også betyde „vind“ eller „virksom kraft“. Gud kan således gøre brug af sine engle som magtfulde hærstyrker der udfører hans vilje. De kan også bruges som eksekutionsstyrker — som „en fortærende ild“. Det er betryggende for kristne at vide at deres forkyndelsesarbejde bliver støttet af så magtfulde åndeskabninger. — Jævnfør Åbenbaringen 14:6, 7.
Hvad vi kan lære heraf: Salme 106 hjælper os til at forstå at Kora, Datan og Abiram misundte Moses hans stilling som leder af Guds folk. (Salme 106:16; 4 Mosebog 16:2-11) Til sidst blev oprøret slået ned da „en ild gav sig til at brænde“ blandt oprørerne. (Salme 106:18) Farerne ved misundelse og stolthed bliver på denne magtfulde måde slået fast. At tale imod Jehovas udnævnte tjenere i dag kan på samme måde resultere i hans mishag. — Hebræerne 13:17; Judas 4, 8, 11.
Jehova har givet os meget at være taknemmelige for. Når vi betragter alle de velsignelser han har skænket os, skulle vi da ikke følge salmistens tilskyndelse: „Velsign Jehova, min sjæl“? — Salme 103:1.