De kendte Guds navn

DET første stykke litteratur der blev skrevet og udgivet i Englands amerikanske kolonier var den såkaldte Bay Psalm Book. Den originale udgave blev trykt af Stephen Daye i Bay-kolonien i Massachusetts i året 1640. Det var en oversættelse af Salmernes Bog i Bibelen fra hebraisk til engelsk, som det dengang blev talt og skrevet.

Noget bemærkelsesværdigt ved Bay Psalm Book var at den i nogle vers brugte Guds navn. Enhver der dengang, for 350 år siden, læste bogen havde derfor mulighed for at kende navnet på Skaberen. I denne første udgave stod der for eksempel i Salme 83:17, 18: „Lad dem blive gjort til skamme og forfærdes for stedse; ja, lad dem beskæmmes og forgå. At mennesker må kende at du hvis navn alene er JEHOVA, er den højeste over hele jorden.“

Selvfølgelig kræver den højeste Gud mere end at man véd at hans navn er Jehova. I Bay Psalm Book siges der i Salme 1:1, 2 at en „lykkelig mand“ ikke vandrer efter de ugudeliges råd, „men til Jehovas lov er hans lyst“. I den reviderede New England Psalms fra 1648 siges der: „Men til Jehovas lov har han sat sin hele lyst.“

Her i det 20. århundrede siger Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter: „Lykkelig er den mand der ikke har vandret efter de ugudeliges råd, og ikke har stået på synderes vej, og ikke har siddet på spotteres plads. Men til Jehovas lov har han lyst, og i hans lov læser han dæmpet dag og nat.“

Det gælder stadig. For at blive lykkelig må den enkelte afvise ugudelige menneskers råd. Han må ikke følge synderens eksempel og kan ikke være omgangsfælle med dem der spotter Gud. Han må også undgå at søge selskab med dem hvis råd og adfærd kunne forlede til umoralitet, alkoholmisbrug og andet der er i modstrid med Guds lov. Ja, ægte lykke afhænger af om vi lærer den sande Gud at kende, ham hvis navn er Jehova, og adlyder hans lov som står skrevet i Bibelen.