Lad os vandre med et forenet hjerte

„Lær mig, Jehova . . . Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ — SALME 86:11

 1. Hvordan belønner Jehova sine loyale tjenere?

’JEHOVA, du er Gud, du alene.’ (Salme 86:8, 10) Davids store værdsættelse fik ham til at lovprise Gud. Allerede før David blev konge over hele Israel havde Jehova udfriet ham fra Saul og fra filistrene. Han kunne derfor synge: „Jehova er mit klippebjerg og min borg og den der bringer mig i sikkerhed. Mod den loyale handler du loyalt.“ (2 Samuel 22:2, 26) Jehova havde givet sin loyale tjener styrke til at udholde mange prøvelser. David kunne nære tillid til sin loyale Gud, men han havde fortsat behov for vejledning. David bad derfor til Gud og sagde: „Lær mig, Jehova, din vej.“ — Salme 86:11.

 2. Hvordan har Jehova gjort det muligt for os at blive oplært af ham?

² David ønskede ikke at have noget at gøre med verdslig filosofi. Han ønskede at blive „oplært af Jehova“, sådan som Guds profet senere udtrykte det. (Esajas 54:13) David kunne sandsynligvis kun meditere over ni af de bøger vi i dag har adgang til i Bibelen. Men denne vejledning fra Jehova var dyrebar for ham. Vi kan i dag lade os oplære ved at læse i alle Bibelens 66 bøger, samt i den righoldighed af publikationer som tilvejebringes gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45) Lad os ligesom David bede Jehova om at hans ånd må hjælpe os til at fordybe os i „det [Gud har] beredt dem der elsker ham“, hvilket endog omfatter „Guds dybder“. — 1 Korinther 2:9, 10.

 3. Hvordan kan vejledningen fra Bibelen gavne os?

³ Bibelen har svaret på ethvert spørgsmål eller problem der kan opstå i vort liv. „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ (Romerne 15:4) Når vi tilegner os vejledningen fra Jehova vil det styrke os til at udholde prøvelser, trøste os når vi er deprimerede og gøre håbet om Riget lyslevende for os. Måtte vi finde glæde ved at læse i Guds ord og meditere over det „dag og nat“, for visdommen i Bibelen er som „et livets træ for dem der griber fat i den, og de der holder den fast prises lykkelige“. — Salme 1:1-3; Ordsprogene 3:13-18; se også Johannes 17:3.

 4. Hvilket eksempel satte Jesus for os?

⁴ Guds søn Jesus, der også blev kaldt „Davids søn“, så altid hen til Jehova efter vejledning. (Mattæus 9:27)a Han sagde: „Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faderen gøre. For hvad denne end gør, dette gør også Sønnen på samme måde.“ ’Jeg gør intet af mig selv; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.’ (Johannes 5:19; 8:28) Jesus efterlod os et forbillede „så [vi] kan følge lige i hans fodspor“. (1 Peter 2:21) Tænk engang! Hvis vi studerer ligesom Jesus må have gjort, vil vi altid kunne handle sådan som Jehova ønsker at vi skal handle. Og den måde Jehova ønsker at vi skal gøre tingene på, er altid den rigtige.

 5. Hvad er „sandhed“?

⁵ David erklærede videre: „Jeg vil vandre i din sandhed.“ (Salme 86:11) Tusind år senere spurgte Pilatus Jesus, Davids søn: „Hvad er sandhed?“ Men Jesus havde netop besvaret dette spørgsmål og sagt til Pilatus: „Mit rige er ikke en del af denne verden,“ og han havde tilføjet: „Du siger selv at jeg er en konge. Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Johannes 18:33-38) Jesus gjorde således opmærksom på at sandheden er centreret om det messianske rige. Faktisk er temaet i Bibelen helligelsen af Jehovas navn gennem dette rige. — Ezekiel 38:23; Mattæus 6:9, 10; Åbenbaringen 11:15.

 6. Hvad bør vi være opmærksomme på mens vi vandrer i sandheden?

⁶ Hvad vil det sige at vandre i sandheden? Det vil sige at man lader håbet om Riget være det væsentlige i ens tilværelse. Vi må leve sandheden. Vi må ubetinget sætte Rigets interesser først i vort liv og så vidt vore omstændigheder tillader det nidkært følge Jesu eksempel og vidne om sandheden om Riget. (Mattæus 6:33; Johannes 18:37) Vi kan ikke vandre i sandheden noget af tiden og blot yde en symbolsk tjeneste, for derefter at foretage selvbehagelige svinkeærinder i form af overdrevent mange adspredelser, en tidskrævende karriere eller ved at ’trælle for rigdom’. (Mattæus 6:24) Vi kunne fare vild på en af disse biveje og aldrig finde tilbage til ’den trange vej som fører til livet’. Lad os derfor ikke vige bort fra denne vej. (Mattæus 7:13, 14) Vor store Lærer, Jehova, oplyser denne vej gennem sit ord og sin organisation og siger: „’Dette er vejen. Gå på den!’ — hvis I skulle gå til højre eller hvis I skulle gå til venstre.“ — Esajas 30:21.

Den rette frygt

 7. Hvordan kan vi ’forene’ vort hjerte?

⁷ Davids bøn fortsætter i vers 11: „Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ Vi bør ligesom David ønske at have et hjerte der er helt og fuldt optaget af at gøre Guds vilje. Dette er også i overensstemmelse med Moses’ vejledning: „Og nu, Israel, hvad beder Jehova din Gud dig om andet end at frygte Jehova din Gud, så du vandrer på alle hans veje og elsker ham og tjener Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl; at holde Jehovas bud og hans forskrifter som jeg pålægger dig i dag, til dit bedste?“ (5 Mosebog 10:12, 13) Det er afgjort til vort bedste at vi tjener Jehova med hele vor sjæl og hele vort hjerte. Derved viser vi den rette frygt for hans ophøjede navn. Jehovas navn betyder bogstaveligt „Han lader blive“, især i forbindelse med at virkeliggøre sine storslåede hensigter. Navnet står endvidere for at han er den der har den øverste myndighed over hele universet. Når vi tjener Gud med ærefrygt for hans majestæt vil vi ikke lade menneskefrygt føre os ud på et sidespor. Vort hjerte vil ikke være delt. Vi vil derimod frygte for at gøre noget der mishager Jehova, den øverste Dommer og suveræne Herre, der holder vort liv i sin hånd. — Esajas 12:2; 33:22.

 8, 9. (a) Hvad vil det sige at man ikke er „en del af verden“? (b) Hvilke skridt må vi tage eftersom vi er „et skuespil for verden“?

⁸ Selv når vi bliver skældt ud og forfulgt vil vi følge Jesu frygtløse eksempel og undgå at blive en del af den onde verden der omgiver os. (Johannes 15:17-21) Det betyder ikke at Jesu disciple skulle leve som eremitter eller leve afsondret i et kloster. Jesus sagde i en bøn til sin Fader: „Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde. De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden. Hellige dem ved hjælp af sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, har jeg også sendt dem til verden.“ (Johannes 17:15-18) Vi er ligesom Jesus sendt ud for at forkynde sandheden om Riget. Jesus var omgængelig. Hans måde at undervise på virkede forfriskende på folk. (Jævnfør Mattæus 7:28, 29; 11:28, 29; Johannes 7:46.) Vi bør undervise på samme måde.

⁹ Retsindige mennesker vil føle sig tiltrukket af vores venlighed, pæne soignering og fremtræden og vort rene sprog. Vi må undgå en sjusket og uanstændig klædedragt, samvær der kan føre til at man bliver engageret i den gamle verden, samt den løsagtige og principløse livsform som vi ser i verden omkring os. Da „vi er blevet et skuespil for verden, både for engle og for mennesker“, må vi i alle døgnets 24 timer tjene og leve som eksemplariske kristne. (1 Korinther 4:9; Efeserne 5:1-4; Filipperne 4:8, 9; Kolossenserne 4:5, 6) Vort hjerte må være forenet om dette.

10. Hvordan husker Jehova dem der forener deres hjerte om hellig tjeneste?

¹⁰ Når vi forener vort hjerte om at frygte Jehovas navn, mediterer over hans storslåede hensigter og fylder vor tilværelse med hellig tjeneste, vil vi blive husket af Jehova. „Hvad Jehova angår, hans øjne skuer ud over hele jorden for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham.“ (2 Krønikebog 16:9) I Malakias 3:16, der er en profeti som gælder vor tid, står der: „Da talte de som frygter Jehova med hinanden, og Jehova gav agt og hørte efter, hvorpå der i hans nærværelse blev skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke.“ Måtte vort hjerte også være forenet i en sund frygt for Jehova.

Jehovas loyale hengivenhed

11. Hvordan vil Jehovas loyale hengivenhed komme til udtryk over for de loyale?

¹¹ David siger videre i sin inderlige bøn: „Jeg priser dig, Jehova min Gud, med hele mit hjerte, og jeg vil herliggøre dit navn til fjerne tider; for din loyale hengivenhed er stor imod mig, og du har udfriet min sjæl fra Sheols dyb.“ (Salme 86:12, 13) Det er anden gang i denne salme at David priser Jehova for hans loyale hengivenhed. Denne kærlighed er så stor at den kan udfri os selv fra tilsyneladende umulige situationer. Da Saul efterstræbte David i ørkenen har David måske haft allermest lyst til at krybe hen i et hjørne og dø. Det var som at stå ansigt til ansigt med Sheols, eller gravens, dyb. Men Jehova udfriede ham! På samme måde er Jehova ofte på forunderlig vis kommet sine nutidige tjenere til hjælp, og han har også opretholdt dem der har bevaret deres uangribelighed lige til døden. Alle der tjener ham loyalt vil få deres belønning, om nødvendigt ved en opstandelse. — Jævnfør Job 1:6-12; 2:1-6, 9, 10; 27:5; 42:10; Ordsprogene 27:11; Mattæus 24:9, 13; Åbenbaringen 2:10.b

12. Hvordan har gejstligheden optrådt formasteligt og tyrannisk, og hvad vil blive deres lod?

¹² David siger om sine forfølgere: „Gud, de overmodige har rejst sig mod mig; og forsamlingen af tyranner har efterstræbt min sjæl, og de har ikke holdt sig dig for øje.“ (Salme 86:14) I dag har kristenhedens gejstlige været blandt forfølgerne. De foregiver at tilbede Gud men erstatter hans hellige navn med titlen „Herre“ og fremstiller ham som en mystisk treenighed der slet ikke er omtalt i Bibelen. Hvor formasteligt! Hertil kommer at de forsøger at få Jehovas Vidner forbudt og forkynderne kastet i fængsel, hvilket stadig sker i et forbavsende stort antal lande rundt omkring på jorden. Disse spottere af Guds navn vil sammen med alle de øvrige skøgelignende dele af Babylon den Store høste som de har sået. — Åbenbaringen 17:1, 2, 15-18; 19:1-3.

13. Hvilke egenskaber viser Jehova for at gøre sin godhed kendt?

¹³ Som en dejlig kontrast hertil fortsætter Davids bøn: „Men du, Jehova, er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed.“ (Salme 86:15) Vor Guds egenskaber er ypperlige. Disse ord minder os om det der skete på Sinaj Bjerg da Moses bad om at måtte se Jehovas herlighed. Jehovas svar lød: „Jeg vil lade al min godhed drage forbi dit ansigt, og jeg vil udråbe Jehovas navn foran dig.“ Men han gav Moses denne advarsel: „Du kan ikke se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og leve.“ Derefter viste Jehova sig i skyen og sagde: „Jehova, Jehova, en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed.“ (2 Mosebog 33:18-20; 34:5, 6) David citerede disse ord i sin bøn. Disse egenskaber hos Jehova betyder langt mere for os end en fysisk tilsynekomst. Værdsætter vi ikke af egen erfaring Jehovas godhed sådan som den kommer til udtryk i disse tiltalende egenskaber?

’Et tegn som viser hans godhed’

14, 15. Hvordan giver Jehova sine tjenere ’et tegn som viser hans godhed’?

¹⁴ David trygler igen om Jehovas velsignelse og siger: „Vend om til mig og vis mig din gunst. Giv din tjener styrke fra dig og frels din trælkvindes søn. Gør et tegn i forbindelse med mig, et som viser din godhed, så de der hader mig kan se det og blive til skamme. For du, Jehova, har hjulpet og trøstet mig.“ (Salme 86:16, 17) David erkender at han som ’Jehovas trælkvindes søn’ tilhører Jehova. Det samme gælder alle os som i dag har indviet vort liv til Jehova og er hans trælle. Vi har behov for Jehovas frelsende styrke gennem hans hellige ånd. Vi beder derfor Gud om at ’gøre et tegn som viser hans godhed’. Jehovas godhed omfatter de tiltalende egenskaber vi netop har drøftet. Hvilket tegn kan vi derfor forvente at Jehova vil give os?

¹⁵ Jehova er den der er ophav til „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“, og Jesus forsikrer os om at han gavmildt giver „hellig ånd til dem der beder ham“. (Jakob 1:17; Lukas 11:13) Den hellige ånd er en af Jehovas uvurderlige gaver. Ved sin hellige ånd kan Jehova gøre vort hjerte glad, selv når vi forfølges. Da Jesu apostle blev ført for domstolen kunne de derfor med glæde erklære at Gud giver hellig ånd til dem der adlyder ham som deres hersker. (Apostelgerninger 5:27-32) Helligåndens glæde gav dem til stadighed ’et tegn som viste Jehovas godhed’. — Romerne 14:17, 18.

16, 17. (a) Hvilket tegn på sin godhed gav Jehova Paulus og Barnabas? (b) Hvilket tegn fik de forfulgte thessalonikere?

¹⁶ Da Paulus og Barnabas var på missionsrejse gennem Lilleasien blev de udsat for prøvelser, endog hård forfølgelse. Da de forkyndte i Antiochia i Pisidien afviste jøderne deres budskab. Derfor begyndte de at forkynde for folk fra nationerne. Med hvilket resultat? „Da de der var fra nationerne hørte dette, begyndte de at fryde sig og at herliggøre Jehovas ord, og de fik tro, alle som med rette var indstillet til evigt liv.“ Men jøderne skabte tumulter så at missionærerne blev udvist af landet. Tog det modet fra dem? På ingen måde, for „disciplene var fortsat fyldt med glæde og hellig ånd“. (Apostelgerninger 13:48, 52) Jehova gav dem dette tegn på sin godhed.

¹⁷ Senere blev den nydannede menighed i Thessalonika forfulgt. Dette fik apostelen Paulus til at skrive et brev til dem hvori han trøstede dem og roste dem for deres udholdenhed under trængsel. De havde taget „imod ordet under megen trængsel med hellig ånds glæde“. (1 Thessaloniker 1:6) ’Den hellige ånds glæde’ fortsatte med at styrke dem, hvilket var et tydeligt tegn fra Gud der er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed.

18. Hvordan har vore brødre i Østeuropa vist værdsættelse af Jehovas godhed?

¹⁸ I den senere tid har Jehova vist godhed mod vore trofaste brødre i Østeuropa, idet han har gjort deres hadefulde forfølgere til skamme. Skønt disse kære brødre for nylig er blevet befriet fra årtiers undertrykkelse, må de stadig være udholdende eftersom mange har alvorlige økonomiske problemer. Men ’den hellige ånds glæde’ trøster dem. Hvilken større glæde kunne de få end at bruge deres nyvundne frihed til at aflægge et endnu større vidnesbyrd? Mange lytter til dem, hvilket antallet af stævnedeltagere og døbte vidner om. — Jævnfør Apostelgerninger 9:31.

19. Hvordan kan vi gøre ordene i Salme 86:11 til vore egne?

¹⁹ Det vi har drøftet i denne og den foregående artikel bekræfter Davids inderlige bøn til Jehova: „Lær mig, Jehova . . . Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ (Salme 86:11) Lad os gøre disse ord, der er årsteksten for 1993, til vore egne, idet vi helhjertet arbejder på at støtte Rigets interesser og viser vor værdsættelse af den uudtømmelige godhed som vor Gud, den suveræne Herre Jehova, besidder.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvad viser vi ved at bede: „Lær mig, Jehova“?

◻ Hvad vil det sige at vort hjerte er forenet om at frygte Jehovas navn?

◻ Hvordan vil Jehova vise de trofaste loyal hengivenhed?

◻ Hvordan giver Jehova os ’et tegn som viser hans godhed’?

[Ramme på side 16]

Årsteksten for 1993: „Lær mig, Jehova . . . Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ — Salme 86:11.

[Illustration på side 15]

Jehova er et klippebjerg og en borg for dem der vandrer redeligt i sandhed

[Illustration på side 18]

Jehovas Vidners internationale stævne „Lysbærere“ i Skt. Petersborg i Rusland i juni 1992 blev overværet af 46.214, og 3256 blev døbt. Det er en fryd at se hvorledes disse drager nytte af Jehovas godhed, „med hellig ånds glæde“