Vil du følge Jehovas kærlige vejledning?
„Enhver falsk sti hader jeg.“ — SL. 119:128.
1, 2. (a) Hvilken advarsel ville du sætte pris på når du beder om hjælp til at finde vej, og hvad er grunden? (b) Hvilke advarsler giver Jehova dem der tjener ham, og hvorfor?
FORESTIL dig følgende: Du skal rejse til en bestemt by. For at forhøre dig om vejen spørger du en god ven som kender den. Under beskrivelsen siger han for eksempel: „Pas på ved næste sving. Skiltet er misvisende. Der er mange der har fulgt det, og som er endt med at fare vild.“ Sætter du pris på hans omsorg, og vil du lytte til hans advarsel? Jehova er som en sådan ven. Han giver os nøjagtig vejledning om hvordan vi når vores mål, det evige liv, men han advarer os også om dårlige påvirkninger der kunne få os til at vælge en forkert vej. — 5 Mos. 5:32; Es. 30:21.
2 I denne og den følgende artikel vil vi behandle nogle påvirkninger som vores Ven, Jehova Gud, advarer os imod. Lad os huske at Jehova giver os sådanne advarsler fordi han har omsorg for os og elsker os. Han ønsker at vi skal nå vores mål. Det gør ham ondt at se nogle bukke under for en dårlig påvirkning og fare vild. (Ez. 33:11) I denne artikel vil vi komme ind på tre faktorer der kan påvirke os i en dårlig retning. Den første påvirkning kommer udefra; den anden indefra, fra os selv; og den tredje er ikke engang reel, men ikke desto mindre meget farlig. Vi har brug for at vide hvad det er for påvirkninger, og hvad vor himmelske Fader fortæller os om hvordan vi kan modstå dem. En af de inspirerede salmister sagde til Jehova: „Enhver falsk sti hader jeg.“ (Sl. 119:128) Har du det på samme måde? Lad os se hvordan vi kan forstærke dette had og handle i overensstemmelse med det.
„Du må ikke følge mængden“
3. (a) Hvorfor kan det være farligt at følge efter andre rejsende når vi ikke er sikre på hvilken vej vi skal tage? (b) Hvilket vigtigt princip finder vi i Anden Mosebog 23:2?
3 Hvad ville du gøre hvis du skulle ud på en lang rejse og ikke var sikker på hvilken vej du skulle vælge? Du kunne føle dig fristet til at følge efter andre rejsende — især hvis der var en hel del der tog den samme vej. Men det ville være risikabelt. Måske skal de slet ikke samme sted hen som du, og måske er de allerede faret vild. Vi kan i den forbindelse tænke på et princip der lå til grund for en af de love det gamle Israel fik. De der skulle tjene som dommere eller vidner i en retssag, blev advaret om faren ved at „følge mængden“. (Læs Anden Mosebog 23:2). Uden tvivl er det meget let for ufuldkomne mennesker at bukke under for gruppepres og derved komme til at bøje retten. Men gælder princippet om ikke at følge mængden kun i retssager? Nej.
4, 5. Hvilket pres blev Josua og Kaleb udsat for, og hvad satte dem i stand til at modstå det?
4 I virkeligheden kan presset til at „følge mængden“ stort set opstå når som helst. Det kan opstå pludseligt og være meget svært at modstå. Tænk for eksempel på det gruppepres Josua og Kaleb engang blev udsat for. De hørte til en gruppe på 12 mænd der blev sendt ind i det forjættede land for at udspejde det. Da gruppen vendte tilbage, aflagde de ti af mændene en meget negativ og nedslående rapport. De påstod endog at nogle af landets indbyggere var kæmper der nedstammede fra nefilim, et bastardafkom hvis fædre var oprørske engle som havde taget sig hustruer her på jorden. (1 Mos. 6:4) Det var selvfølgelig en absurd påstand. Dette bastardafkom var blevet udslettet i Vandfloden mange hundrede år før og havde ikke efterladt sig en eneste efterkommer. Men selv de mærkeligste idéer kan trænge ind og finde grobund hos dem der er svage i troen. De negative rapporter som de ti spejdere aflagde, spredte hurtigt frygt og rædsel blandt folket. Inden længe var de fleste sikre på at det ville være en fejltagelse at drage ind i det forjættede land, sådan som Jehova havde befalet. Hvad gjorde Josua og Kaleb i denne eksplosive situation? — 4 Mos. 13:25-33.
5 De fulgte ikke mængden. De fortalte sandheden og holdt sig til den, selvom det store flertal ikke ville høre og oven i købet truede med at stene dem til døde. Hvor fik de modet fra? Der er ingen tvivl om at det for en stor del skyldtes deres tro. De der har tro, ser tydeligt forskellen mellem menneskers ubegrundede påstande og Jehova Guds hellige løfter. Begge gav senere udtryk for deres syn på Jehovas evne til at opfylde hvert eneste af sine løfter. (Læs Josua 14:6, 8; 23:2, 14). Josua og Kaleb holdt fast ved deres trofaste Gud og kunne ikke drømme om at såre ham af hensyn til et troløst flertal. Så de stod fast og er dermed blevet et storslået eksempel for os i dag. — 4 Mos. 14:1-10.
6. På hvilke måder kunne vi føle os pressede til at følge mængden?
6 Føler du dig nogen sinde presset til at følge mængden? De der har fjernet sig fra Jehova, og som hånligt afviser hans moralnormer, er sandelig i overtal i dag. Med hensyn til underholdning og adspredelse gør de sig ofte til talsmænd for mærkelige idéer. De påstår for eksempel at den umoralitet, vold og okkultisme som tv, film og videospil skildrer, er helt uskadelig. (2 Tim. 3:1-5) Lader du andres sløve samvittighed påvirke dit valg og din samvittighed når du vælger underholdning og adspredelse til dig selv og din familie? Ville det ikke være det samme som at følge mængden?
7, 8. (a) Hvordan bliver vores „opfattelsesevne“ opøvet, og hvorfor er denne opøvelse bedre end en mængde stive regler? (b) Hvorfor er det dejligt at se hvad mange unge kristne gør?
7 Jehova har givet os en dyrebar gave som en hjælp til at træffe afgørelser — nemlig vores „opfattelsesevne“. Denne evne må imidlertid opøves „gennem brugen“. (Hebr. 5:14) At følge mængden vil ikke opøve vores opfattelsesevne. Det vil en række stive regler for hvordan man handler når det gælder samvittighedsspørgsmål, imidlertid heller ikke. Det er for eksempel grunden til at Jehovas folk ikke får en liste udleveret over film, bøger og internetsider som de bør undgå. En sådan liste ville hurtigt blive forældet eftersom forholdene i verden hurtigt ændrer sig. (1 Kor. 7:31) Endnu værre er det at det ville berøve os noget vigtigt. Det ville nemlig betyde at vi ikke personligt og under bøn skulle afveje de bibelske principper mod hinanden og på den baggrund træffe vores afgørelse. — Ef. 5:10.
8 Naturligvis kan de afgørelser vi træffer på grundlag af Bibelens principper, undertiden gøre os upopulære. De unge kan i skolen blive udsat for et stærkt pres til at se hvad alle andre ser, og gøre hvad alle andre gør. (1 Pet. 4:4) Det er derfor dejligt at opleve at kristne, unge som ældre, har en tro som Josua og Kaleb og ikke følger mængden.
„I må ikke følge jeres hjerter og øjne“
9. (a) Hvorfor kunne det under en køretur hvor man har et bestemt mål for øje, være farligt at følge en pludselig indskydelse? (b) Hvorfor var den lov vi finder i Fjerde Mosebog 15:37-39, relevant for Guds folk i fortiden?
9 Den anden farlige påvirkning vi vil se nærmere på, kommer indefra. Den kan illustreres på følgende måde: Forestil dig at du er ude at køre og har et bestemt mål for øje, men at du så beslutter at lægge vejkortet til side og blot følge dine egne indskydelser — ved for eksempel at vælge en hvilken som helst vej hvor der ser ud til at være en smuk udsigt. Det er klart at du ikke vil nå dit mål på den måde. Læg i denne forbindelse mærke til en anden af Jehovas love til Israel. Mange i dag vil finde det svært at forstå en lov om at sætte frynser og en blå snor forneden på deres klædedragt. (Læs Fjerde Mosebog 15:37-39). Men kan du se formålet med et sådant påbud? Når israelitterne så frynserne og den blå snor på deres klædedragt, ville det minde dem om Jehovas lov om at de skulle holde sig adskilt fra de hedenske folkeslag rundt om dem. Det var vigtigt hvis de ville opnå og bevare Jehovas godkendelse. (3 Mos. 18:24, 25) Men denne lov afslører også en farlig påvirkning der kommer indefra, og som kunne føre os bort fra vores mål, det evige liv. Hvordan det?
10. Hvordan har Jehova vist at han har indsigt i den menneskelige natur?
10 Læg mærke til den begrundelse Jehova gav sit folk for at indføre denne lov: „I må ikke følge jeres hjerter og øjne, som forleder jer til utugt.“ Jehova har dyb indsigt i den menneskelige natur. Han véd hvor let vort hjerte, vort indre jeg, kan blive forledt af det vi ser med øjnene. Bibelen indeholder følgende advarsel: „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat. Hvem kender det?“ (Jer. 17:9) Kan du se i hvor høj grad Jehovas advarsel til israelitterne var på sin plads? Han vidste udmærket at de ville være tilbøjelige til at iagttage de hedenske folk rundt om og ville blive ført på afveje af dét de så. De kunne blive fristet til at se ud som dem og derefter komme til at tænke, føle og handle som dem. — Ordsp. 13:20.
11. Hvordan kunne vi blive forført af vore sanser?
11 I vor tid er det endnu lettere for vort forræderiske hjerte at blive forført af vore sanser. Vi lever i en verden der er lagt an på at appellere til menneskers kødelige tilbøjeligheder. Hvordan kan vi i en sådan verden anvende princippet der ligger bag påbuddet i Fjerde Mosebog 15:39? Tænk over følgende: Lader du dig påvirke af det hvis du i skolen, på dit arbejde eller i dit nabolag er omgivet af nogle der klæder sig provokerende? Kunne du blive fristet til at ’følge dit hjerte og dine øjne’ og på den måde blive forført af det du ser? Og kunne det friste dig til at sænke din egen norm for hvordan du klæder dig? — Rom. 12:1, 2.
12, 13. (a) Hvad bør vi gøre hvis vore øjne er tilbøjelige til at se på noget de ikke bør se på? (b) Hvad kan motivere os så vi ikke bliver årsag til fristelse for andre?
12 Vi har i høj grad brug for at udvikle selvbeherskelse. Hvis vore øjne er tilbøjelige til at se på noget de ikke burde, lad os da tænke på den trofaste Jobs beslutning. Han sluttede en højtidelig pagt med sine øjne, idet han traf den faste beslutning ikke at vise en kvinde han ikke var gift med, nogen romantisk opmærksomhed. (Job 31:1) Og kong David sagde: „Jeg sætter ikke noget nedrigt frem for mine øjne.“ (Sl. 101:3) Alt hvad der kunne skade vores rene samvittighed og vores forhold til Jehova, kan betragtes som „noget nedrigt“. Hertil hører enhver fristelse der kunne appellere til vore øjne og på den måde forføre vort hjerte så vi handlede uret.
13 På den anden side ønsker vi heller ikke selv at blive „noget nedrigt“ for andre ved at friste dem til at handle uret. Vi tager derfor Bibelens inspirerede vejledning om at være klædt i en „velordnet klædning, med fordringsløshed,“ meget alvorligt. (1 Tim. 2:9) Hvad det vil sige at være fordringsløst klædt, kan ikke defineres efter eget forgodtbefindende. Vi må tage hensyn til andres samvittighed og følelser og lade deres velfærd og fred i sindet gå forud for vore egne ønsker. (Rom. 15:1, 2) Den kristne menighed kan glæde sig over at have mange tusind unge der er fremragende eksempler i denne henseende. Vi er stolte af at de ikke ’følger deres hjerter og øjne’, men vælger at behage Jehova i alt hvad de gør — også i måden de klæder sig på.
Følg ikke „tomme guder“
14. Hvilken advarsel angående „tomme guder“ udtalte Samuel over for israelitterne?
14 Forestil dig at du er på rejse gennem en udstrakt ørken. Hvad ville der ske hvis du bøjede af fra vejen for at følge en luftspejling? Det kunne koste dig livet! Jehova er opmærksom på denne fare. Her er et eksempel. Israelitterne ville gerne være som folkeslagene der boede rundt om dem, og som blev regeret af jordiske konger. Israelitternes ønske var en alvorlig synd, for det betød at de forkastede Jehova som deres konge. Han tillod at de fik en jordisk konge, men han lod profeten Samuel fremsætte en stærk advarsel til dem om ikke at følge „tomme guder“. — Læs Første Samuelsbog 12:21.
15. På hvilken måde kom israelitterne til at følge „tomme guder“?
15 Troede de at en jordisk konge på en eller anden måde ville være mere virkelig og mere pålidelig end Jehova? Hvis de gjorde det, var de i færd med at følge noget som var tomt, noget som kun var en illusion! Og de var i fare for at følge mange andre af Satans illusioner. Jordiske konger kunne meget let forføre dem til afgudsdyrkelse. Afgudsdyrkere begår den fejl at tro at fysiske genstande — guder af træ eller sten — på en eller anden måde er mere virkelige og mere pålidelige end den usynlige Gud, Jehova, som har skabt alle ting. Men som apostelen Paulus anførte, er afguder „intet“. (1 Kor. 8:4) De kan ikke se, høre, tale eller handle. Man kan måske se dem og røre ved dem, men hvis man tilbad dem, ville man følge noget der intet er, en tom illusion, og det ville kun føre til ulykke. — Sl. 115:4-8.
16. (a) Hvordan forfører Satan mange til at følge noget som intet er? (b) Hvordan kan vi sige at materielle ting intet er i sammenligning med Jehova Gud?
16 Satan er stadig en mester i at få folk til at følge „tomme guder“, noget som intet er. For eksempel har han forført utallige til at søge tryghed i materielle ting. Penge, materielle besiddelser og højtbetalte job ser måske ud til at give visse fordele. Men hvad kan materielle ting give en når helbredet svigter, økonomien smuldrer, eller man bliver offer for en naturkatastrofe? Hvad kan de give en når man føler sig tom indeni, ikke kan se et formål med sit liv, mangler en rettesnor og svarene på livets dybere spørgsmål? Hvilken trøst og lindring kan de give når man står over for døden? Hvis vi prøver at få materielle goder til at dække vore åndelige behov, vil vi blive skuffede. Materielle besiddelser kan ikke udfri os; de er tomhed. På langt sigt kan de ikke engang yde nogen fysisk sikkerhed, for de har ingen varig virkning på livets nuværende korthed eller på den omstændighed at vi bliver ramt af sygdom eller død. (Ordsp. 23:4, 5) Hvor langt mere virkelig er ikke vor Gud, Jehova! Virkelig sikkerhed finder vi kun i et nært forhold til ham. Det er en velsignelse som er noget værd! Lad os aldrig svigte ham til fordel for tomme guder, som intet er.
17. Hvad er du besluttet på med hensyn til de dårlige påvirkninger vi her har været inde på?
17 Er det ikke en velsignelse at have Jehova som Ven og Vejleder på vores rejse gennem livet? Hvis vi til stadighed lytter til hans kærlige advarsler mod tre faktorer som kan påvirke os i en dårlig retning — at følge mængden, vores eget hjerte og „tomme guder“ — vil der være langt større sandsynlighed for at vi når vores mål, det evige liv. I den følgende artikel vil vi se på yderligere tre advarsler som Jehova giver for at hjælpe os til at hade og undgå de ’falske stier’ der fører så mange på vildspor. — Sl. 119:128.
Hvad mener du?
Hvilke principper indeholder følgende skriftsteder, og hvordan kan du følge dem i dit liv?
[Illustration på side 11]
Føler du dig nogen sinde fristet til at følge mængden?
[Illustration på side 13]
Hvorfor er det farligt at følge en pludselig indskydelse?
[Illustration på side 14]
Jager du efter „tomme guder“?