3. Evige eller forgængelige?

Aristoteles mente at der var en kolossal forskel på himmelen og Jorden. Jorden, sagde han, er foranderlig, vil nedbrydes og forfalde, mens æteren som stjernehimmelen består af, er fuldstændig uforanderlig, evig. Aristoteles’ krystalsfærer og himmellegemerne der var fastgjort på dem, ville aldrig forandres, nedbrydes eller dø.

Er det også det Bibelen siger? I Salme 102:25-27 står der: „For længe siden grundlagde du jorden, og himmelen er dine hænders værk. De vil gå til grunde, men du vil blive stående; som en klædning vil de alle slides op. Som en dragt vil du skifte dem ud, ja, de udskiftes. Men du er den samme, og dine år slipper ikke op.“

Læg mærke til at salmisten, der måske nedskrev disse ord to århundreder før Aristoteles’ tid, ikke pegede på nogen modsætning mellem Jorden og stjernehimmelen, som om Jorden nedbrydes, mens stjernerne er evige. Tværtimod stillede han både himmelen og Jorden op som en kontrast til Gud, den mægtige Ånd der står bag skabelsen af dem.d Denne salme antyder at stjernerne er lige så forgængelige som det der er på Jorden. Hvad er den moderne videnskab så nået frem til?

Geologien støtter både Bibelens og Aristoteles’ udsagn om at det der er på Jorden, nedbrydes. Faktisk bliver klipper og bjerge hele tiden nedbrudt gennem erosion, og nye bliver dannet som følge af vulkansk og anden geologisk aktivitet.

Hvad så med stjernerne? Kan de, som Bibelen antyder, forgå, eller er de evige af natur, som Aristoteles mente? I det 16. århundrede begyndte europæiske astronomer at tvivle på Aristoteles’ forestilling om evige stjerner da de, for første gang, observerede en supernova, en spektakulær stjerneeksplosion. Forskere har senere observeret at stjerner dør i voldsomme eksplosioner, brænder langsomt ud eller endda kollapser. Astronomer har imidlertid også observeret nye stjerner der fødes i gasskyer af materiale fra gamle stjerner der er eksploderet. Bibelskribentens illustration med tøj der slides op og skiftes ud, er derfor utrolig rammende.e Er det ikke interessant at denne salmist fra fortiden formåede at skrive noget der harmonerer så godt med de nyeste opdagelser?

Nu kan det godt være at du tænker: ’Lærer Bibelen at Jorden eller stjernehimmelen som et hele en dag vil forgå og skal erstattes?’ Nej, Bibelen lover at de vil bestå for evigt. (Salme 104:5; 119:90) Men det skyldes ikke at de i sig selv er evige; derimod har Gud der skabte dem, lovet at opretholde dem. (Salme 148:4-6) Han siger ikke noget om hvordan, men er det ikke indlysende at den der har skabt universet, har den kraft der skal til for at opretholde det? Det kunne sammenlignes med at en murermester kærligt vil vedligeholde et hus han har bygget til sig selv og sin familie.