„Velsign Jehova, min sjæl“

„I DE seneste måneder har jeg udført min tjeneste uden lyst eller glæde,“ siger Nancy.a I cirka 10 år har hun været pioner og forkyndt den gode nyhed på heltidsbasis. Hun fortæller videre: „Jeg bryder mig ikke om det der er ved at ske med mig. Det er som om jeg blot fremholder budskabet om Riget rutinemæssigt, uden egentlig at have hjertet med i det. Hvad skal jeg gøre?“

Keith, som er ældste i en af Jehovas Vidners menigheder, blev meget overrasket da hans kone sagde: „Der må være et eller andet du går og spekulerer over. I den bøn du netop bad, takkede du for maden, men det er ikke spisetid nu.“ Keith forklarer: „Mine bønner er nok blevet lidt mekaniske.“

Vi ønsker selvfølgelig ikke at vores lovprisning af Jehova Gud bliver følelseskold og overfladisk. Nej, vi ønsker at den kommer fra hjertet og udspringer af en følelse af taknemmelighed. En følelse kan man imidlertid ikke tage af og på som en overfrakke. Den må komme indefra. Hvordan opdyrker man taknemmelighed i hjertet? Salme 103 giver os indblik i dette.

Det er kong David fra fortidens Israel der har skrevet Salme 103. Han indleder med ordene: „Velsign Jehova, min sjæl, ja, alt i mig, hans hellige navn.“ (Salme 103:1) Et opslagsværk siger: „Anvendt om Gud betyder ordet velsigne at lovprise, og det indebærer altid at man nærer stor hengivenhed for ham og føler taknemmelighed.“ David havde et stærkt ønske om at lovprise Jehova af et hjerte fyldt med kærlighed og værdsættelse, og han formaner derfor sin sjæl — altså sig selv — til at ’velsigne Jehova’. Men hvad var det der i Davids hjerte fremkaldte denne varme følelse for den Gud han tilbad?

David fortsætter: „Glem ikke alle hans [Jehovas] gerninger.“ (Salme 103:2) Det at føle taknemmelighed over for Jehova er tydeligvis forbundet med at man grunder over „hans gerninger“ med værdsættelse. Hvilke af Jehovas gerninger tænkte David på? Når man ser Jehova Guds skaberværk, for eksempel en stjernebestrøet nattehimmel, fyldes hjertet i mange tilfælde med taknemmelighed over for Skaberen. Stjernehimmelen gjorde dybt indtryk på David. (Salme 8:3, 4; 19:1) I Salme 103 er det imidlertid nogle andre af Jehovas gerninger David mindes.

Jehova „tilgiver al din brøde“

I denne salme opregner David nogle af Guds gerninger som viser hans loyale hengivenhed. Idet han henviser til den første og største af disse, synger han: ’Jehova tilgiver al din brøde.’ (Salme 103:3) David var afgjort bevidst om sin egen syndighed. Da profeten Natan havde konfronteret ham med hans utugtige forhold til Batseba, indrømmede David: „Mod dig [Jehova], mod dig alene har jeg syndet, og det der er ondt i dine øjne har jeg gjort.“ (Salme 51:4) Sønderknust bønfaldt han: „Vis mig din gunst, Gud, i din loyale hengivenhed. Slet mine overtrædelser i din store barmhjertighed. Vask mig grundigt ren for min misgerning, og rens mig for min synd.“ (Salme 51:1, 2) David må være blevet dybt taknemmelig over at blive tilgivet. Da han var ufuldkommen, begik han også andre fejl i løbet af sin levetid, men hver gang angrede han, tog imod retledning og rettede op på sin handlemåde. David har tænkt nærmere over hvordan Gud viste ham stor venlighed, og det har fået ham til at velsigne Jehova.

Vi er også syndere. (Romerne 5:12) Apostelen Paulus sukkede: „Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det menneske jeg er i det indre, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske! Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død?“ (Romerne 7:22-24) Vi kan være taknemmelige for at Jehova ikke holder regnskab med vore overtrædelser. Han sletter dem villigt når vi vender om og søger hans tilgivelse.

David gav sig selv følgende påmindelse: „[Jehova] helbreder alle dine sygdomme.“ (Salme 103:3) At helbrede har at gøre med at genoprette, så det indebærer mere end blot at tilgive én hans overtrædelser. Det indebærer at „sygdomme“, de negative følger af vore fejl, tages bort. I den nye verden som Jehova skaber, vil han netop fjerne syndens fysiske konsekvenser, deriblandt sygdom og død. (Esajas 25:8; Åbenbaringen 21:1-4) Allerede nu helbreder Gud vore åndelige sygdomme. For nogles vedkommende drejer det sig om en dårlig samvittighed og et ødelagt gudsforhold. „Glem ikke“ hvad Jehova allerede har gjort for hver enkelt af os i den henseende.

Han „genløser dit liv“

„[Jehova] genløser dit liv fra gravens dyb,“ synger David. (Salme 103:4) „Gravens dyb“ er menneskehedens fælles grav, Sheol, eller Hades. Før David blev konge af Israel, var han i fare for at miste livet. For eksempel nærede kong Saul af Israel et morderisk had til ham og forsøgte ved forskellige lejligheder at dræbe ham. (1 Samuel 18:9-29; 19:10; 23:6-29) Også filistrene ønskede David død. (1 Samuel 21:10-15) Men hver gang reddede Jehova ham fra „gravens dyb“. Det må have fyldt David med taknemmelighed at tænke tilbage på disse gerninger som Jehova havde udført.

Hvad med dig? Har Jehova holdt dig oppe i perioder med nedtrykthed eller i forbindelse med et dødsfald? Eller har du hørt om nutidige tilfælde hvor han har genløst sine trofaste tjeneres liv fra Sheols dyb? Måske har du i dette blad læst nogle gribende beretninger om hvordan han har udfriet enkeltpersoner. Hvorfor ikke bruge nogen tid på med værdsættelse at tænke nærmere over disse gerninger som den sande Gud har udført? Vi har selvfølgelig alle grund til at være taknemmelige over for Jehova på grund af opstandelseshåbet. — Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15.

Jehova har ikke alene givet os livet, men også sørget for at vi kan glæde os over det, og at det er værd at leve. Salmisten erklærer: „[Gud] kroner dig med loyal hengivenhed og med barmhjertighed.“ (Salme 103:4) Når vi har behov for hjælp, vil Jehova ikke forlade os, men vil støtte os gennem sin synlige organisation og de udnævnte ældste, eller hyrder, i menigheden. En sådan hjælp sætter os i stand til at klare prøvende omstændigheder uden at vi mister selvrespekten og værdigheden. Kristne hyrder har stor omsorg for fårene. De opmuntrer de syge og nedtrykte og gør alt hvad de kan, for at rejse dem op som er faldet. (Esajas 32:1, 2; 1 Peter 5:2, 3; Judas 22, 23) Jehovas ånd motiverer disse hyrder til at være medfølende og til at elske hjorden. Hans ’loyale hengivenhed’ og „barmhjertighed“ er som en krone der pryder os og giver os værdighed. Lad os aldrig glemme Jehovas gerninger, men derimod være med til at velsigne ham og hans hellige navn.

Salmisten David fortsætter med at påminde sig selv i sang: „[Jehova] mætter din tilværelse med godt; din ungdom fornys som ørnens.“ (Salme 103:5) Det liv Jehova skænker os, giver tilfredshed og glæde. Ja, alene det at kende sandheden er en uvurderlig skat og en stor glæde. Desuden er det arbejde Jehova har givet os med at forkynde og gøre disciple, meget berigende. Det er en fornøjelse at finde nogle der er interesserede i at få noget at vide om den sande Gud, og hjælpe dem til at lære Jehova at kende og lære at velsigne ham. Men uanset om folk i vores distrikt ønsker at lytte eller ej, er det en stor forret at være med i et arbejde der er forbundet med at hellige Jehovas navn og hævde hans suverænitet.

Vi holder ud i arbejdet med at forkynde Guds rige, men hvem kan sige sig fri for at blive træt eller mat? Jehova bliver imidlertid ved med at give sine tjenere ny styrke og får dem til at blive „som ørne“ der med kraftfulde vinger svinger sig højt op på himmelen. Vi kan med rette være taknemmelige for at vores kærlige himmelske Fader giver os styrke til trofast at udføre vor tjeneste dag efter dag. — Esajas 40:29-31.

Et eksempel: Clara arbejder på fuldtid og bruger samtidig cirka 50 timer om måneden i forkyndelsesarbejdet. Hun siger: „Til tider er jeg meget træt, og jeg må tvinge mig selv til at tage ud i forkyndelsen fordi jeg har aftalt det med en eller anden. Men når jeg først er ude, føler jeg mig altid styrket.“ Du har måske selv erfaret hvilken styrke der kommer af at få hjælp fra Gud til at udføre den kristne tjeneste. Det er vort ønske at du vil føle dig tilskyndet til at sige som David gjorde i salmens indledning: „Velsign Jehova, min sjæl, ja, alt i mig, hans hellige navn.“

Jehova udfrier sit folk

Salmisten synger videre: „Jehova øver retfærdighed og ret for alle der udbyttes. Han gjorde sine veje kendt for Moses, sine gerninger for Israels sønner.“ (Salme 103:6, 7) David tænker sandsynligvis her på at israelitterne på Moses’ tid blev ’udbyttet’ af ægypterne. Da David grundede over hvordan Jehova gjorde sine veje for udfrielse kendt for Moses, fyldte det Davids hjerte med taknemmelighed.

Vi kan opdyrke samme taknemmelighed ved at reflektere over hvordan Gud tog sig af israelitterne. Vi bør dog ikke undlade at beskæftige os indgående med det som Jehovas nutidige tjenere har erfaret, som beskrevet i kapitel 29 og 30 i bogen Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige. De beretninger der fortælles deri og i andre af Vagttårnsselskabets publikationer, giver os indblik i hvordan Jehova har hjulpet sine nutidige tjenere til at udholde fængsling, pøbeloverfald, forbud og ophold i koncentrationslejre og arbejdslejre. Der har været prøvelser i krigshærgede lande som Burundi, Liberia, Rwanda og det tidligere Jugoslavien. Hver gang der er udbrudt forfølgelse, har Jehovas hånd støttet hans trofaste tjenere. Når vi tænker nærmere over disse gerninger som vor store Gud, Jehova, har udført, får vi måske samme følelse som David da han grundede over beretningen om udfrielsen fra Ægypten.

Tænk også over den kærlighed hvormed Jehova udfrier os fra syndens byrde. Han har tilvejebragt „Messias’ blod“ til at „rense vor samvittighed fra døde gerninger“. (Hebræerne 9:14) Når vi angrer vore synder og søger tilgivelse på grundlag af Kristi udgydte blod, fjerner Gud vore overtrædelser fra os — „så langt som solopgang er fra solnedgang“ — og vi mærker igen hans gunst. Og hvad mener du om alt det Jehova har givet os i form af kristne møder, opbyggende samvær, hyrder i menigheden og bibelske publikationer som vi modtager gennem „den trofaste og kloge træl“? (Mattæus 24:45) Er det ikke sandt at alle disse gerninger som Jehova har udført, styrker vores forhold til ham? David udbrød: „Jehova er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed. . . . Han har ikke handlet mod os efter vore synder; og han har ikke gengældt os efter vore misgerninger.“ (Salme 103:8-14) Ved at tænke nærmere over Jehovas kærlige omsorg, vil vi sikkert føle os tilskyndet til at ære ham og prise hans hellige navn.

„Velsign Jehova, alle hans værker“

Jehova er udødelig, „den evige Gud“, hvorimod de „dage“ et dødeligt menneske lever, er et meget kort tidsrum — ja, „som det grønne græs er dets dage“. Men David tænker taknemmeligt: „Jehovas loyale hengivenhed varer fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid for dem der frygter ham, og hans retfærdighed varer til sønnernes sønner, for dem der holder hans pagt og for dem der husker hans bestemmelser så de følger dem.“ (1 Mosebog 21:33, fodnoten; Salme 103:15-18) Jehova glemmer ikke dem der frygter ham. Til sin tid vil han skænke dem evigt liv. — Johannes 3:16; 17:3.

David giver nu udtryk for sin værdsættelse af Jehovas kongedømme med ordene: „I himmelen har Jehova grundfæstet sin trone; og hans kongedømme behersker alt.“ (Salme 103:19) Jehovas kongedømme blev for en tid udøvet synligt gennem Israel, men hans trone er i himmelen. Eftersom Jehova er Skaberen, er han universets suveræne Hersker, og han gennemfører sin vilje i himmelen og på jorden i overensstemmelse med sin hensigt.

David kommer desuden med en opfordring til englene i himmelen. Han synger: „Velsign Jehova, I hans engle, som er vældige i kraft, som udfører hans ord, ved at høre når hans ord lyder. Velsign Jehova, alle hans hærstyrker, hans tjenere som udfører hans vilje. Velsign Jehova, alle hans værker, overalt hvor han hersker. Velsign Jehova, min sjæl.“ (Salme 103:20-22) Når vi mediterer over hvordan Jehova har vist os loyal hengivenhed, burde vi da ikke føle os tilskyndet til at velsigne ham? Så afgjort! Og vi kan være sikre på at vores stemme med lovprisning til Gud ikke vil drukne i det mægtige lovprisningskor som englene også er en del af. Måtte vi helhjertet prise vor himmelske Fader idet vi altid taler godt om ham. Ja, lad os tage Davids ord til os: „Velsign Jehova, min sjæl.“

[Fodnote]

[Illustration på side 23]

David grundede over hvordan Jehova viste loyal hengivenhed. Gør du også det?