Jehova fortjener at vi priser ham i enhed
„I skal lovsynge Jah!“ — SL. 111:1.
1, 2. Hvad betyder „halleluja“, og hvordan bruges det i De Kristne Græske Skrifter?
„HALLELUJA!“ Det ord høres ofte i kristenhedens kirker. Nogle steder bruges ordet som forstærkende udtryk i daglig tale. Kun få kender imidlertid ordets oprindelige religiøse betydning, og mange af dem der bruger det, har en livsstil der vanærer Gud. (Tit. 1:16) En bibelordbog forklarer at „halleluja“ er et „ord som flere salmister bruger for at få alle til at deltage i lovprisningen af Jehova“. Ifølge mange forskere betyder „halleluja“ i virkeligheden: „’Lovpris Jah’, [det vil sige] Jehova.“
2 Forståeligt nok gengiver Ny Verden-Oversættelsen udtrykket i Salme 111:1 med „I skal lovsynge Jah!“ En græsk form af dette udtryk forekommer fire gange i Åbenbaringen 19:1-6 i forbindelse med at falsk religion tilintetgøres. Når det sker, vil sande tilbedere have en særlig grund til at bruge udtrykket „halleluja“ på en respektfuld måde.
Hans storslåede gerninger
3. Hvad er hovedformålet med at vi regelmæssigt samles i menigheden og ved stævner?
3 Den der skrev Salme 111, anfører mange grunde til at Jehova med rette fortjener at vi priser ham i enhed. I vers 1 står der: „Jeg priser Jehova af hele mit hjerte i retskafnes fortrolige kreds og i forsamlingen.“ Jehovas Vidner føler det på samme måde i dag. Hovedformålet med at vi regelmæssigt kommer sammen, både i lokale menigheder og ved store stævner, er at prise Jehova.
4. Hvordan kan vi mennesker ’søge Jehovas gerninger’?
4 „Jehovas gerninger er store, søges af alle som har lyst til dem.“ (Sl. 111:2) Læg mærke til udtrykket „søges“. Ifølge et opslagsværk kan dette vers anvendes om mennesker som gør Guds gerninger „til genstand for et seriøst og dybtgående studium og alvorlig eftertanke“. Jehovas skaberværk vrimler med vidnesbyrd om en storslået hensigt. Han har anbragt solen, jorden og månen på deres pladser og bestemt deres indbyrdes forhold så jorden bliver forsynet med varme og lys, og der er en skiften mellem nat og dag, mellem forskellige årstider og mellem ebbe og flod.
5. Hvad har de fremskridt mennesket har gjort angående forståelsen af universet, vist?
5 Forskere har ikke kun opnået stor viden om jordens placering i solsystemet, men også om månens masse, store størrelse og bane om jorden, faktorer som passer perfekt til samspillet med vores planet. Placeringen af disse himmellegemer og det indbyrdes forhold imellem dem muliggør det smukke og regelmæssige skift mellem årstiderne. I dag ved man også meget om den fine balance mellem de fundamentale naturkræfter i universet. I en artikel med titlen „The Designed ’Just So’ Universe” (Det designede og ’nøje afstemte’ univers) siger en professor i maskinkonstruktion: „Det er ikke så svært at forstå hvorfor mange forskere har ændret mening i løbet af de sidste 30 år. De indrømmer at det kræver en stærk tro at mene at universet kan forklares som en tilfældig kosmisk hændelse. Jo større forståelse vi får af hvor sindrigt indrettet vores jordiske bolig er, jo mere overbevisende bliver vidnesbyrdene om at der står en intelligent designer bag.“
6. Hvad mener du om den måde Gud har skabt mennesket på?
6 Den måde vi er skabt på, er endnu et storslået eksempel på Jehovas skaberevne. (Sl. 139:14) Da Gud skabte mennesket, gav han det en hjerne, et legeme med alle de organer der var behov for, og evne og kapacitet til at udføre arbejde. Tænk for eksempel på det mirakel der ligger i at Gud har givet os evnen til at kunne tale og høre og evnen til at kunne lære at læse og skrive. De fleste af os har disse evner. Dit legeme, der er skabt til at gå oprejst, er også et mesterværk. Det design og den balance der kendetegner dit legeme, dets kemi og dets mekaniske funktioner, virker ærefrygtindgydende på os. Desuden er det enestående netværk af nerveforbindelser der ligger bag hjernens og sansernes funktion, uden sidestykke i alt hvad videnskabsmænd og forskere har udtænkt. I virkeligheden er alt hvad vi mennesker kan udrette, kun muligt på grund af den hjerne og de sanser Gud har udstyret os med. Selv den mest veluddannede og dygtige ingeniør kunne ikke have frembragt noget så formfuldendt og praktisk anvendeligt som de ti smukt designede griberedskaber vi er udstyret med — vores fingre. Spørg dig selv: ’Kunne de imponerende bygninger og kunstværker mennesker har frembragt, være blevet til uden behændig brug af de fingre Gud har skabt os med?’
Guds storslåede gerninger og egenskaber
7. Hvorfor bør vi betragte Bibelen som en af Jehovas storslåede gerninger?
7 Som det er beskrevet i Bibelen, omfatter Jehovas storslåede gerninger andre imponerende bedrifter til gavn for menneskeheden. Ja, Bibelen er i sig selv et bemærkelsesværdigt og harmonisk mesterværk. I modsætning til alle andre bøger er den „inspireret af Gud og gavnlig til undervisning“. (2 Tim. 3:16) Første Mosebog forklarer hvordan Gud rensede jorden for ondskab i Noas dage. I Anden Mosebog viser Jehova hvem der virkelig er Gud, ved at udfri Israel fra trældommen i Ægypten. Formentlig var det sådanne begivenheder salmisten havde i tanke da han skrev: „[Jehovas] værk er værdighed og pragt, og hans retfærdighed består for evigt. Et minde har han sat for sine undere. Jehova er nådig og barmhjertig.“ (Sl. 111:3, 4) Synes du ikke at Jehovas gerninger i historiens løb — inklusive de ting han har udrettet i din levetid — er et minde om hans „værdighed og pragt“?
8, 9. (a) På hvilken måde adskiller Guds gerninger sig fra mange menneskers? (b) Nævn nogle egenskaber hos Gud som du især værdsætter.
8 Læg mærke til at salmisten også fremhæver Jehovas tiltalende egenskaber, såsom retfærdighed, nåde og barmhjertighed. Som bekendt er det sjældent retfærdighed der er motivet til syndige menneskers handlinger. Ofte er det grådighed, misundelse og hovmodighed der ligger bag. Det fremgår af de grusomme våben som mennesker har fremstillet til de krige de udkæmper, og for at opnå økonomisk gevinst. Disse krige har bragt uhørte lidelser og rædsler over millioner af uskyldige ofre. Meget af det vi mennesker har udrettet, er desuden sket på bekostning af nogle som i forvejen er undertrykte og fattige. Et eksempel mange kender til, er de slaver der blev brugt da man byggede pyramiderne. Disse bygningsværker blev hovedsagelig anvendt som gravsteder for de stolte faraoner. Mange nutidige projekter som mennesker står bag, virker ikke blot undertrykkende; de er også med til at ’ødelægge jorden.’ — Læs Åbenbaringen 11:18.
9 Det forholder sig helt anderledes med Jehovas gerninger som altid er baseret på det der er ret. Hans gerninger omfatter den barmhjertige foranstaltning han har truffet for at frelse den syndige menneskehed. Gud „[viste] sin egen retfærdighed“ ved at tilvejebringe genløsningen. (Rom. 3:25, 26) Ja, „hans retfærdighed består for evigt“! Hvad angår Guds nåde er den kommet til udtryk i den tålmodige måde hvorpå han har behandlet syndige mennesker. Nogle gange var han ligefrem imødekommende over for israelitterne når han indtrængende opfordrede dem til at vende sig bort fra deres skadelige adfærd og handle ret. — Læs Ezekiel 18:25.
Trofast mod sine løfter
10. Hvordan har Jehova i forbindelse med Abrahamspagten været et eksempel for os når det gælder trofasthed?
10 „Føde har han givet dem der frygter ham. Han vil huske sin pagt til fjerne tider.“ (Sl. 111:5) Det ser ud til at salmisten her refererer til Abrahamspagten. Jehova havde lovet at velsigne Abrahams afkom og sagt at de ville tage deres fjenders port i besiddelse. (1 Mos. 22:17, 18; Sl. 105:8, 9) Som en første opfyldelse af disse løfter blev Abrahams afkom til nationen Israel. Israelitterne var i en lang periode trælle i Ægypten, men „Gud huskede sin pagt med Abraham“ og udfriede dem. (2 Mos. 2:24) Den måde Jehova efterfølgende behandlede dem på, viser hvor storsindet han er. Han gav dem mad og sørgede også for åndelig føde til sindet og hjertet. (5 Mos. 6:1-3; 8:4; Neh. 9:21) I de århundreder der fulgte, vendte folket sig ofte bort fra Gud, selvom han sendte profeter for at tilskynde dem til at vende tilbage til ham. Mere end 1500 år efter udfrielsen af israelitterne fra Ægypten sendte Gud sin enestefødte søn til jorden. Men hovedparten af jøderne forkastede Jesus og lod ham blive henrettet. Jehova dannede så en ny nation, „Guds Israel“, en åndelig nation. Denne nation udgør sammen med Kristus Abrahams åndelige afkom, hvorigennem Jehova havde forudsagt at han ville velsigne menneskeheden. — Gal. 3:16, 29; 6:16.
11. Hvordan viser Jehova at han fortsat ’husker sin pagt’ med Abraham?
11 Jehova viser fortsat at han ’husker sin pagt’ og de velsignelser han gav løfte om gennem denne pagt. I dag sørger han for rigelig åndelig føde på mere end 400 sprog. Han besvarer også fortsat bønner angående vores fysiske behov. Det gælder for eksempel bønnen: „Giv os vort brød for denne dag efter dagens behov.“ — Luk. 11:3; Sl. 72:16, 17; Es. 25:6-8.
Jehovas vældige kraft
12. Hvordan fik fortidens Israel „nationernes arvelod“?
12 „Sine gerningers kraft har han meddelt sit folk ved at give dem nationernes arvelod.“ (Sl. 111:6) Måske har salmisten tænkt på den mirakuløse udfrielse fra Ægypten, en enestående begivenhed i Israels historie. Og da Jehova endelig lod israelitterne gå ind i det forjættede land, var de i stand til at erobre riger øst og vest for Jordanfloden. (Læs Nehemias 9:22-25). Ja, Jehova gav Israel „nationernes arvelod“. En storslået manifestation af Guds kraft!
13, 14. (a) Hvilken manifestation af Guds kraft i forbindelse med Babylon kan salmisten have haft i tanke? (b) Hvilke andre storslåede gerninger som førte til udfrielse, har Jehova gennemført?
13 Vi ved imidlertid at israelitterne, trods alt hvad Jehova havde gjort for dem, ikke viste respekt hverken for ham eller for deres forfædre Abraham, Isak og Jakob. De blev ved med at gøre oprør indtil Gud benyttede Babylon til at fordrive dem fra deres land og føre dem i landflygtighed. (2 Krøn. 36:15-17; Neh. 9:28-30) Hvis salmisten som skrev Salme 111, levede efter at Israelitterne var vendt hjem fra landflygtigheden i Babylon — og det er der nogle forskere der mener — havde han endnu større grund til at prise Jehova for hans loyalitet og kraft. Gud viste disse egenskaber ved at udfri jøderne fra Babylon — en verdensmagt som var kendt for ikke at give sine fanger fri. — Es. 14:4, 17.
14 Cirka fem hundrede år senere gjorde Jehova brug af sin kraft på en endnu mere storslået måde. Han udfriede mennesker som er villige til at ændre sind, fra synd og død. (Rom. 5:12) Det åbnede vejen for at 144.000 mennesker kunne blive Kristi åndssalvede disciple. I 1919 benyttede Jehova sin kraft til at udfri en lille rest af disse salvede fra fangenskab i falsk religion. Hvad de har udrettet her i endens tid, kan kun skyldes Guds kraft. Efter at have vist sig trofaste til døden vil de sammen med Jesus Kristus fra himmelen udøve herredømme over jorden til gavn for de mennesker der har ændret sind. (Åb. 2:26, 27; 5:9, 10) De vil arve jorden i en langt større forstand end fortidens Israel gjorde. — Matt. 5:5.
Eviggyldige, pålidelige principper
15, 16. (a) Hvad er indbefattet i Jehovas hænders gerninger? (b) Hvilke bud gav Gud fortidens Israel?
15 „Hans hænders gerninger er sandhed og ret; alle hans bestemmelser er pålidelige, velfunderede for evigt, til fjerne tider, håndhævede i sandhed og retskaffenhed.“ (Sl. 111:7, 8) Indbefattet i „[Jehovas] hænders gerninger“ var to stentavler med ti vigtige bud til Israels folk. (2 Mos. 31:18) Disse bud som var indgraveret i tavlerne, og alle de andre bestemmelser som blev en del af Moseloven, er baseret på eviggyldige, pålidelige principper.
16 Et af buddene på disse stentavler lød: „Jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed.“ I dette bud står der også at Jehova „viser loyal hengivenhed mod endog den tusinde generation af dem der elsker [ham] og holder [hans] bud“. Teksten på stentavlerne indeholdt også eviggyldige principper som „ær din fader og din moder“, „du må ikke stjæle“ og buddet om at man ikke må begære noget som tilhører andre; et bud som viser Skaberens dybe indsigt i menneskets natur. — 2 Mos. 20:5, 6, 12, 15, 17.
Vor hellige, ærefrygtindgydende Genløser
17. Hvilke grunde havde israelitterne til at betragte Guds navn som helligt?
17 „Løskøbelse har han sendt sit folk. Han har påbudt sin pagt til fjerne tider. Hans navn er helligt og frygtindgydende.“ (Sl. 111:9) Her har salmisten måske igen tænkt på Jehovas loyalitet over for sit pagtsløfte til Abraham. I harmoni med dette løfte svigtede Jehova ikke sit folk, hverken da det var i trældom i fortidens Ægypten, eller da det senere var i fangenskab i Babylon. I begge tilfælde løskøbte han sit folk. Alene på grund af det Gud udrettede ved disse to lejligheder, burde israelitterne have vist at de betragtede Guds navn som helligt. — Læs Anden Mosebog 20:7; Romerne 2:23, 24.
18. Hvorfor er det efter din mening et privilegium at bære Guds navn?
18 Det samme gælder kristne i dag. De er blevet løskøbt fra trældom under synd og død; en trældom som de ellers ikke havde noget håb om at slippe ud af. Vi bør gøre alt hvad vi kan, for at leve i harmoni med den første anmodning i mønsterbønnen: „Lad dit navn blive helliget.“ (Matt. 6:9) At grunde over dette storslåede navn burde fylde os med gudsfrygt. Den der skrev Salme 111, gav udtryk for det rigtige syn på gudsfrygt da han fastslog: „Frygt for Jehova er visdoms begyndelse. Alle som handler derefter [holder hans bud] har god indsigt.“ — Sl. 111:10.
19. Hvad vil den næste artikel handle om?
19 En sund frygt for Gud vil hjælpe os til at hade det onde. Den vil også hjælpe os til at efterligne Guds gode egenskaber. Det fremgår af Salme 112, som vi vil gennemgå i den næste artikel. Salme 112 viser os hvordan vi kan gøre os værdige til at være blandt de millioner som vil kunne glæde sig over at prise Gud i al evighed. Han fortjener intet mindre. „Hans lovsang består for evigt.“ — Sl. 111:10.
Spørgsmål til eftertanke
• Hvorfor fortjener Jehova at vi priser ham i enhed?
• Hvilke af Jehovas egenskaber fremgår af hans gerninger?
• Hvordan betragter du det privilegium det er at bære Guds navn?
[Illustration på side 20]
Hovedformålet med at samles regelmæssigt i menigheden er at prise Jehova
[Illustration på side 23]
Alle Jehovas love er baseret på eviggyldige, pålidelige principper