„Undersøg mig, Gud“
„Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. . . . Før mig ad den vej der varer evindelig.“ — SALME 139:23, 24.
1. Hvordan behandler Jehova sine tjenere?
VI ØNSKER alle at andre viser os forståelse, tager hensyn til vores situation, hjælper os når vi kommer til kort, og ikke kræver mere af os end vi kan overkomme. Det er sådan Jehova Gud behandler sine tjenere. I Salme 103:14 står der: „Han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ Jesus Kristus, der afspejler sin Fader til fuldkommenhed, har givet os denne hjertelige indbydelse: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer [eller: „Stil jer under mit åg sammen med mig“, fodnote i studieudgaven] og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ — Mattæus 11:28-30.
2. (a) Hvordan adskilte Jehovas syn på Jesus Kristus sig fra menneskers? (b) Hvordan betragter Jehova Kristi disciple?
2 Jehova betragter ofte sine tjenere helt anderledes end mennesker gør. Han anskuer forholdene fra en anden synsvinkel og tager aspekter i betragtning som mennesker måske ikke kender til. Da Jesus Kristus gik på jorden blev han „ringeagtet og undgået af folk“. De der ikke troede på at han var Messias „regnede ham ikke for noget“. (Esajas 53:3; Lukas 23:18-21) Men Gud kaldte ham: „Min søn, den elskede,“ og sagde: „Jeg har godkendt dig.“ (Lukas 3:22; 1 Peter 2:4) Blandt Jesu Kristi disciple findes også mennesker der bliver set ned på fordi de er materielt fattige og de må udholde mange genvordigheder. Men Jehova og hans søn kan betragte sådanne som rige. (Romerne 8:35-39; Åbenbaringen 2:9) Hvad er det der gør forskellen?
3. (a) Hvorfor betragter Jehova ofte folk meget anderledes end mennesker gør? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi ransager vort eget indre?
3 Vi finder svaret i Jeremias 11:20: „Jehova . . . prøver nyrer og hjerte.“ Han ser hvordan vi er inderst inde, også de sider af vor personlighed som er skjult for andre. Han lægger hovedsagelig mærke til de egenskaber og forhold der er nødvendige for at man kan opnå et godt forhold til ham, egenskaber der vil være til varig gavn for os. Dette er betryggende, men også tankevækkende. Eftersom Jehova er opmærksom på hvordan vi er inderst inde, er det vigtigt at vi ransager os selv, så vi kan blive den slags mennesker han ønsker i sin nye verden. Hans ord hjælper os med at foretage en sådan selvransagelse. — Hebræerne 4:12, 13.
Hvor er Guds tanker dyrebare!
4. (a) Hvad motiverede salmisten til at sige at Guds tanker var dyrebare for ham? (b) Hvorfor bør de også være dyrebare for os?
4 Efter at have mediteret over bredden og dybden af Guds viden om sine tjenere, samt over Guds særlige evne til at yde den hjælp vi behøver, skrev salmisten David: „Ja, hvor er dine tanker mig dyrebare, Gud!“ (Salme 139:17a) Disse tanker, der findes i Guds skrevne ord, er langt højere end noget som mennesker har udtænkt, uanset hvor fremragende deres tanker måtte forekomme. (Esajas 55:8, 9) Guds tanker hjælper os til at fokusere på de mere vigtige ting i livet og til at være nidkære i tjenesten for ham. (Filipperne 1:9-11) De hjælper os til at anlægge Guds syn på tingene. De hjælper os også til at være ærlige over for os selv og se i øjnene hvordan vi er som mennesker. Er du villig til det?
5. (a) Hvad opfordrer Guds ord os til at vogte „mere end alt andet“? (b) Hvordan kan vi drage nytte af den bibelske beretning om Kain? (c) Hvordan kan Moseloven hjælpe os til at forstå hvad der behager Jehova, skønt vi ikke er underlagt den i dag?
5 Mennesker er tilbøjelige til at lægge for megen vægt på ydre forhold, men Bibelen giver os denne vejledning: „Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes.“ (Ordsprogene 4:23) Det hjælper Bibelen os til at gøre, både gennem forskrifter og eksempler. Den beretter om hvordan Kain bragte Gud et offer for et syns skyld, mens han i sit hjerte først nærede uvilje og siden had til sin broder Abel. Og den opfordrer os til ikke at være som han. (1 Mosebog 4:3-5; 1 Johannes 3:11, 12) Den indeholder Moselovens krav om lydighed. Men den understreger også at Loven først og fremmest krævede at de der tilbad Jehova måtte elske ham af hele deres hjerte, sind, sjæl og styrke; det næstvigtigste bud var budet om at de skulle elske deres næste som sig selv. — 5 Mosebog 5:32, 33; Markus 12:28-31.
6. Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv i lyset af det der siges i Ordsprogene 3:1?
6 I Ordsprogene 3:1 opfordres vi til ikke blot at holde Guds bud men også at sikre os at vor lydighed er et udtryk for hvad der bor i os. Vi bør hver især spørge os selv: ’Adlyder jeg Guds bud af hjertet?’ Hvis vi opdager at vore motiver og vor tankegang på nogle områder lader noget tilbage at ønske — og ingen af os er fuldkomne — så må vi spørge os selv: ’Hvad gør jeg for at rette op på situationen?’ — Ordsprogene 20:9; 1 Johannes 1:8.
7. (a) Hvordan kan Jesu fordømmelse af farisæerne i Mattæus 15:3-9 hjælpe os til at vogte vort hjerte? (b) Hvad kan kræve at vi tager drastiske forholdsregler for at tugte vort sind og hjerte?
7 Da de jødiske farisæere foregav at ære Gud mens de underfundigt fremmede en praksis der udsprang af egoisme, fordømte Jesus dem som hyklere og lod dem forstå at deres tilbedelse var forgæves. (Mattæus 15:3-9) Jesus sagde også advarende at hvis man vil behage Gud, der kan se ens hjerte, er det ikke nok at føre et moralsk retskaffent liv udadtil, hvis man samtidig finder glæde ved at lade sit sind beskæftige sig med umoralske tanker. Det kan være nødvendigt at tage drastiske forholdsregler for at tugte sit sind og sit hjerte. (Ordsprogene 23:12; Mattæus 5:27-29) En sådan tugt er også nødvendig hvis man som følge af sit verdslige arbejde, eller den uddannelse og underholdning man vælger, efterligner verden og lader den forme én efter dens normer. Lad os aldrig glemme at disciplen Jakob kalder dem der hævder at tilhøre Gud men ønsker at være venner med verden, for ægteskabsbrydere. Hvorfor bruger han dette udtryk? Fordi „hele verden ligger i den ondes magt“. — Jakob 4:4; 1 Johannes 2:15-17; 5:19.
8. Hvad må vi gøre for at få fuldt udbytte af Guds dyrebare tanker?
8 For at få fuld gavn af Guds tanker om disse og andre spørgsmål må vi sætte tid af til at læse og lytte til dem. Vi må desuden studere dem, tale om dem og meditere over dem. Mange af Vagttårnets læsere overværer regelmæssigt Jehovas Vidners menighedsmøder, hvor Bibelen drøftes. Dette kræver at de må købe tid fra andre gøremål. (Efeserne 5:15-17) Det de får til gengæld er langt mere værd end materiel rigdom. Føler du ikke det?
9. Hvorfor gør nogle der overværer de kristne møder hurtigere fremskridt end andre?
9 Nogle af dem der overværer disse møder gør imidlertid hurtigere åndelige fremskridt end andre. De lader i højere grad sandheden forme deres liv. Hvad skyldes det? Det skyldes ofte at de er flittige med deres personlige studium. De erkender at vi ikke lever af brød alene, at det er lige så vigtigt at vi hver dag får åndelig føde som at vi får vore daglige måltider. (Mattæus 4:4; Hebræerne 5:14) Derfor bestræber de sig på hver dag at læse i Bibelen eller i publikationer der forklarer den. De forbereder sig til menighedens møder, studerer på forhånd det materiale der skal gennemgås, slår skriftstederne efter og mediterer over stoffet. Deres studievaner omfatter at de alvorligt overvejer hvordan det de lærer bør indvirke på deres liv. I takt med at de vokser åndeligt kommer de til at føle ligesom salmisten, der skrev: „Hvor jeg elsker din lov! . . . Dine formaninger er underfulde.“ — Salme 1:1-3; 119:97, 129.
10. (a) Hvor længe vil man have udbytte af at studere Guds ord? (b) Hvordan fremgår dette af Bibelen?
10 Hvis Guds tanker er dyrebare for os, vil dét at studere hans ord aldrig blot blive en rutine, og det gælder hvad enten vi har studeret i ét år, i fem år eller i halvtreds år. Uanset hvor meget vi har lært fra Bibelen vil der altid være noget vi ikke ved. „Gud! Hvor må deres fulde sum være mægtig!“ sagde David. „Vil jeg tælle dem, er de talrigere end sandskornene.“ Vi er ude af stand til at tælle Guds tanker. Hvis vi gennem en hel dag forsøgte at opregne Guds tanker og faldt i søvn undervejs, ville der stadig være meget at tænke over når vi om morgenen vågnede igen. Derfor skrev David: „Jeg vågnede, men stadig er jeg hos dig.“ (Salme 139:17, 18) Vi vil kunne lære om Jehova og hans veje i al evighed. Vi vil aldrig nå dertil hvor vi ved alt. — Romerne 11:33.
Had det Jehova hader
11. Hvorfor er det vigtigt at vi ikke blot kender Guds tanker men også nærer de samme følelser som han?
11 Vi studerer ikke blot Guds ord for at fylde hjernen med oplysninger. Når vi lader Guds ord påvirke hjertet vil vi begynde at nære de samme følelser som Gud nærer, og det er yderst vigtigt. Hvad kan det medføre hvis vi ikke opdyrker sådanne følelser? Vi er måske i stand til at redegøre for hvad Bibelen forbyder, men har alligevel lyst til det forkerte, eller vi føler måske at de krav der stilles er en byrde. Det er sandt at vi på grund af den menneskelige ufuldkommenhed kan have brug for at kæmpe en hård kamp mod det forkerte, og det endda selv om vi hader det. (Romerne 7:15) Men kan vi forvente at behage Jehova, „den der ransager hjerter“, hvis ikke vi gør en oprigtig indsats for at forme vort indre menneske efter det der er rigtigt? — Ordsprogene 17:3.
12. Hvor vigtigt er det at elske det Gud elsker og hade det han hader?
12 Hvis vi hader det Gud hader, vil det beskytte os mod at gøre det forkerte; og hvis vi elsker det Gud elsker, vil vi finde glæde ved at gøre det rette. (1 Johannes 5:3) Bibelen opfordrer os gentagne gange til at opdyrke både kærlighed og had. „I som elsker Jehova, had det onde.“ (Salme 97:10) „Afsky det onde, hold jer til det gode.“ (Romerne 12:9) Gør vi det?
13. (a) Hvilken bøn af David om at de ugudelige må blive udryddet kan vi helt tilslutte os? (b) Hvem var de ugudelige som David bad Gud om at udslette?
13 Jehova har tydeligt fortalt os at det er hans hensigt at udrydde de onde fra jorden og skabe en ny jord hvori retfærdighed skal bo. (Salme 37:10, 11; 2 Peter 3:13) De der elsker retfærdighed længes efter den dag. De er helt enige med salmisten David, der bad: „Ville du, Gud, blot dræbe den ugudelige! Så fjernede blodskyldige mænd sig fra mig, de som taler rænkefuldt om dig; dine modstandere har brugt dit navn til noget som er uden værdi.“ (Salme 139:19, 20) David længtes ikke efter personligt at dræbe de ugudelige. Han bad om at Jehova ville gengælde dem. (5 Mosebog 32:35; Hebræerne 10:30) Der er ikke her tale om nogen der på en eller anden måde havde forsyndet sig mod David personligt. Nej, det var nogle der havde givet et forkert billede af Gud og brugt hans navn til noget som var uden værdi. (2 Mosebog 20:7) De hævdede på uærlig vis at de tjente ham, men de brugte hans navn til at fremme deres egne planer. David havde ingen kærlighed til dem der valgte at være modstandere af Gud.
14. Findes der ugudelige mennesker som kan hjælpes? I givet fald hvordan?
14 Der er milliarder af mennesker der ikke kender Jehova. Mange af dem giver sig i deres uvidenhed af med noget Guds ord fordømmer som ugudeligt. Hvis de fortsætter hermed vil de være blandt dem der går til grunde i den store trængsel. Men Jehova finder ikke behag i den ugudeliges død, og det bør vi heller ikke gøre. (Ezekiel 33:11) Så længe tiden er til det, prøver vi ihærdigt at hjælpe dem til at lære Jehovas veje at kende og rette sig ind efter dem. Men hvad hvis nogle ligefrem hader Jehova?
15. (a) Hvem betragtede salmisten som sine fjender? (b) Hvordan kan vi i dag vise at vi „hader“ dem der gør oprør mod Jehova?
15 Om sådanne siger salmisten: „Hader jeg ikke dem der hader dig, Jehova, og ledes jeg ikke ved dem der rejser sig mod dig? Med fuldkomment had hader jeg dem. Mine fjender er de blevet.“ (Salme 139:21, 22) Det var på grund af deres had til Jehova at David betragtede dem med afsky. Frafaldne hører til dem der viser deres had til Jehova ved at gøre oprør mod ham. Nogle frafaldne hævder at de kender og tjener Gud, men samtidig afviser de nogle af de læresætninger og krav der findes i hans ord. Andre hævder at de tror på Bibelen, men de vrager den organisation Jehova benytter og forsøger aktivt at hindre dens virke. Når de med overlæg vælger det forkerte efter at have fået kendskab til det der er sandt, når ondskaben bliver så indgroet at den er en uadskillelig del af deres personlighed, så må en kristen uvægerlig hade (i ordets bibelske forstand) dem der har knyttet ubrydelige bånd til det onde. Sande kristne nærer de samme følelser for sådanne frafaldne som Jehova gør; de er ikke nysgerrige efter at få indblik i frafaldnes tanker. Tværtimod „ledes“ de ved dem der har gjort sig selv til Guds fjender, men de overlader hævnen til Jehova. — Job 13:16; Romerne 12:19; 2 Johannes 9, 10.
Når Gud undersøger os
16. (a) Hvorfor ønskede David at Jehova skulle undersøge ham? (b) Hvad bør vi bede Gud om hjælp til at finde ud af i forbindelse med vort hjerte?
16 David ønskede under ingen omstændigheder at være som de onde. Mange mennesker forsøger at skjule hvordan de virkelig er, men David bad ydmygt: „Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker, og se om der er en smertens vej i mig, og før mig ad den vej der varer evindelig.“ (Salme 139:23, 24) David taler ikke her om sit bogstavelige hjerte. Nej, det er et symbolsk udtryk der henviser til hvordan han var inderst inde, i det indre menneske. Vi bør også ønske at lade Gud undersøge vort hjerte og se om vi tillader urette ønsker, følelser, hensigter, tanker eller motiver at bo der. (Salme 26:2) Jehova giver os denne opfordring: „Min søn, giv mig dit hjerte, og måtte dine øjne synes om mine veje.“ — Ordsprogene 23:26.
17. (a) Hvad bør vi gøre frem for at skjule foruroligende tanker? (b) Bør det overraske os hvis vi opdager at vi har dårlige tilbøjeligheder i hjertet, og hvad bør vi gøre ved det?
17 Hvis vi går og gemmer på smertelige, foruroligende tanker fordi vi har urette motiver og ønsker, eller en forkert handlemåde, ønsker vi afgjort Jehovas hjælp til at få forholdet bragt i orden. Moffatts oversættelse gengiver udtrykket „en smertens vej“ med „en forkert kurs“, og The New English Bible siger „en vej der bedrøver dig [det vil sige Gud]“. Vi forstår måske ikke helt vore foruroligende tanker og ved derfor ikke hvordan vi skal forklare problemet for Gud, men han forstår vores situation. (Romerne 8:26, 27) Det bør ikke overraske os at der findes dårlige tilbøjeligheder i vort hjerte, men vi bør ikke undskylde dem. (1 Mosebog 8:21) Vi bør søge Guds hjælp til at fjerne dem fuldstændigt. Hvis vi oprigtigt elsker Jehova og hans veje, kan vi henvende os til ham og bede om hjælp i tillid til at „Gud er større end vort hjerte og kender alle ting“. — 1 Johannes 3:19-21.
18. (a) Hvordan fører Jehova os ad den vej der varer evindelig? (b) Hvilken belønning kan vi forvente at modtage hvis vi fortsat følger Jehovas ledelse?
18 I overensstemmelse med salmistens bøn ’fører’ Jehova virkelig sine ydmyge og lydige tjenere „ad den vej der varer evindelig“. Det er ikke en vej der blot giver dem et langt liv på den måde at de undgår at gøre det onde og derfor ikke dør før tiden — nej, han fører dem ad vejen til evigt liv. Han indskærper os at vi har brug for værdien af Jesu sonoffer. Gennem sit ord og sin organisation tilvejebringer han den nødvendige vejledning så vi kan gøre hans vilje. Han understreger vigtigheden af at vi tager imod hans hjælp, så vi også i vort indre menneske er hvad vi giver os ud for at være. (Salme 86:11) Han ansporer os hertil ved at love os fuldkommen sundhed i en retfærdig ny verden hvor vi i al evighed vil kunne tjene ham, den eneste sande Gud. Hvis vi loyalt fortsætter med at følge hans ledelse, vil han kunne sige det samme til os som han sagde til sin søn: „Jeg har godkendt dig.“ — Lukas 3:22; Johannes 6:27; Jakob 1:12.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvorfor betragter Jehova ofte sine tjenere anderledes end mennesker gør?
◻ Hvad kan hjælpe os til at finde ud af hvad Gud ser når han undersøger vort hjerte?
◻ Hvilken form for studium vil hjælpe os til at opnå kundskab og vogte vort hjerte?
◻ Hvorfor er det vigtigt både at vide hvad Gud siger og at nære de samme følelser som han?
◻ Hvorfor bør vi bede: „Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte“?
[Illustration på side 16]
Bestræb dig for at tilegne dig Guds tanker og følelser når du studerer
[Illustration på side 18]
Jehovas tanker er „talrigere end sandskornene“
[Kildeangivelse på side 18]
Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.