Ret ikke bebrejdelser mod Jehova
„Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham. For han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ — SALME 103:13, 14
1, 2. Hvem var Abraham, og hvordan kom hans nevø Lot til at bo i den gudløse by Sodoma?
JEHOVA bærer ikke skylden for de vanskeligheder som vore egne fejl påfører os. Lad os i den forbindelse betragte noget der skete for cirka 3900 år siden. Guds ven Abraham (Abram) og hans nevø Lot var blevet meget velstående. (Jakob 2:23) Faktisk havde de så talrige ejendele og hjorde at ’landet ikke tillod dem at bo sammen’. Der opstod en strid mellem de to mænds kvæghyrder. (1 Mosebog 13:5-7) Hvad kunne de gøre ved det?
2 For at gøre ende på striden foreslog Abraham at de skiltes, og han lod Lot vælge område først. Skønt Abraham var den ældste og det havde været passende at hans nevø havde ladet ham få det bedste område, valgte Lot de mest udsøgte græsgange — hele den vandrige nedre Jordanegn. Men Lot havde forregnet sig, for lige i nærheden lå de moralsk fordærvede byer Sodoma og Gomorra. Lot flyttede på et tidspunkt ind i Sodoma med sin familie, og det udsatte dem for åndelig fare. Desuden blev de taget til fange da kong Kedorlaomer og hans forbundsfæller besejrede Sodomas hersker. Abraham og hans mænd frelste Lot og hans familie, men de flyttede tilbage til Sodoma. — 1 Mosebog 13:8-13; 14:4-16.
3, 4. Hvordan gik det Lot, hans hustru og deres døtre da Gud udslettede Sodoma og Gomorra?
3 På grund af Sodomas og Gomorras seksuelle perversiteter og moralske fornedrelse besluttede Jehova at udslette disse byer. Barmhjertigt sendte han to engle som førte Lot, hans hustru og deres to døtre ud af Sodoma. De måtte ikke se sig tilbage, men det gjorde Lots hustru alligevel, måske af længsel efter de ejendele de havde efterladt. I det samme blev hun til en saltstøtte. — 1 Mosebog 19:1-26.
4 Lot og hans døtre led et stort tab. Døtrene måtte forlade de mænd som de skulle giftes med. Lot mistede sin hustru og sin ejendom. Han måtte endda nøjes med at bo i en hule med sine døtre. (1 Mosebog 19:30-38) Det der havde set så tiltalende ud havde vist sig at være det stik modsatte. Selv om Lot havde begået alvorlige fejltagelser blev han siden kaldt „den retfærdige Lot“. (2 Peter 2:7, 8) Men det var afgjort ikke Jehova Gud der havde skylden for Lots fejltagelser.
„Hvem ænser altid egne fejltrin?“
5. Hvad mente David om fejltrin og overmod?
5 Vi begår alle fejl, eftersom vi er ufuldkomne og syndige. (Romerne 5:12; Jakob 3:2) Ligesom Lot ser vi måske ikke bag om tingene, men bedømmer noget forkert. Salmisten David bad derfor denne bøn: „Hvem ænser altid egne fejltrin? Frikend mig for skjulte synder. Hold også din tjener tilbage fra overmodige gerninger; lad dem ikke beherske mig. Da vil jeg være uangribelig, ja, jeg vil ikke være skyldig i megen overtrædelse.“ (Salme 19:12, 13) David vidste at han kunne synde uforvarende og bad derfor om tilgivelse for overtrædelser som end ikke han selv vidste af. Når hans ufuldkomne kød drev ham til at følge urette tilskyndelser så han begik alvorlige fejltrin, higede han efter Jehovas hjælp. Han bad Gud om at hindre ham i overmodige handlinger, for han ville ikke beherskes af overmod. Han ville gerne være fuldkommen uangribelig i sin hengivenhed for Jehova Gud.
6. Hvilken trøst finder vi i Salme 103:10-14?
6 Vi der i dag er indviet til Jehova og tjener ham er også ufuldkomne og begår derfor fejl. Ligesom Lot vælger vi måske et dårligt sted at bo. Måske forpasser vi en mulighed for at udvide vor hellige tjeneste for Gud. Jehova ser sådanne fejltrin, men han véd hvis hjerte der er ret indstillet. Selv hvis vi begår alvorlige synder, tilgiver og hjælper han os hvis vi ændrer sind, og regner os fortsat for gudfrygtige. „Han har ikke handlet mod os efter vore synder; og han har ikke gengældt os efter vore misgerninger,“ sagde David. „For så høj som himmelen er over jorden, er hans loyale hengivenhed overvældende mod dem der frygter ham. Så langt som solopgang er fra solnedgang, så langt har han fjernet vore overtrædelser fra os. Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham. For han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ (Salme 103:10-14) Vor barmhjertige himmelske Fader giver os måske mulighed for at gøre den skade god igen som vi har forvoldt, eller giver os en ny anledning til at udvide vor hellige tjeneste til hans pris.
Forkert at bebrejde Gud
7. Hvorfor kommer vi ud for modgang?
7 Når noget går os imod er det en menneskelig tilbøjelighed at give noget eller nogen skylden for det. Nogle giver endog Gud skylden. Men Jehova påfører ikke mennesker ulykker. Han gør os godt, ikke ondt. Ja, „han lader [endog] sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige“! (Mattæus 5:45) En af hovedårsagerne til at vi kommer ud for modgang er at vi lever i en verden der er styret af selviske principper og ligger i Satan Djævelens magt. — 1 Johannes 5:19.
8. Hvad gjorde Adam da han bragte sig i vanskeligheder?
8 Det er uklogt og farligt, ja, det kan koste os livet, at laste Jehova Gud for de trængsler som skyldes vore egne fejl. Det første menneske, Adam, burde have givet Gud æren for alt det gode han fik. Ja, Adam burde have været Gud dybt taknemmelig for selve livet og for de velsignelser han modtog i den naturskønne Edens have. (1 Mosebog 2:7-9) Men hvad gjorde Adam da han var ulydig mod Jehova, spiste af den forbudte frugt og mærkede de sørgelige følger? Han sagde bebrejdende til Gud: „Kvinden som du satte hos mig, hun gav mig frugt fra træet, og så spiste jeg.“ (1 Mosebog 2:15-17; 3:1-12) Vi bør afgjort ikke give Jehova skylden, sådan som Adam gjorde.
9. (a) Hvad kan vi trøste os med hvis vi kommer i vanskeligheder fordi vi handler uklogt? (b) Hvad gør nogle ifølge Ordsprogene 19:3 når de selvforskyldt kommer i knibe?
9 Hvis vi kommer i vanskeligheder fordi vi handler uklogt, kan vi imidlertid hente trøst i bevidstheden om at Jehova forstår vore svagheder bedre end vi selv gør, og vil udfri os af trængslerne hvis vi viser ham udelt hengivenhed. Vi bør påskønne den hjælp Gud giver os og aldrig skyde skylden på ham når vi selvforskyldt kommer i knibe. I den forbindelse siger et víst ordsprog: „Det er menneskets dårskab der fører det på gale veje, men det er mod Jehova dets hjerte raser.“ (Ordsprogene 19:3) En anden oversættelse gengiver verset sådan: „Nogle mennesker ødelægger sig selv ved deres dumme handlinger, og så skyder de skylden på HERREN.“ (Today’s English Version) En tredje oversættelse siger det sådan: „Et menneskes uvidenhed forkludrer dets forhold, og det farer op over for Jehova.“ — Byington.
10. Hvordan førte Adams dårskab ham ’på gale veje’?
10 Ganske i tråd med dette ordsprog handlede Adam selvisk og lod sin dåragtighed ’føre ham på gale veje’. Han vendte sit hjerte fra Jehova Gud og afstak sin egen selviske, uafhængige kurs. Adam blev så utaknemmelig at han gav Gud skylden og gjorde sig derved til fjende af den Højeste. Adams synd førte ham og hans slægt i fordærv. Heri ligger der en stærk advarsel. De der er tilbøjelige til at laste Jehova for deres modgang bør spørge sig selv: Giver jeg Gud æren for det gode jeg oplever? Er jeg taknemmelig for livet han har givet mig? Kan mine vanskeligheder skyldes mine egne fejl? Følger jeg Jehovas vejledning som den kommer til udtryk i hans inspirerede ord, sådan at jeg gør mig fortjent til hans hjælp og gunst?
Også Guds tjenere må tage sig i agt
11. Hvilken skyld pådrog de jødiske religiøse ledere i det første århundrede sig over for Jehova?
11 De jødiske religiøse ledere i det første århundrede hævdede at tjene Gud, men ignorerede hans ord og støttede sig til deres egen forstand. (Mattæus 15:8, 9) De dræbte Jesus fordi han afslørede deres forkvaklede tankegang, og de fór frem mod hans disciple i voldsomt raseri. (Apostelgerninger 7:54-60) De var på så gale veje at de endog rasede mod Jehova. — Jævnfør Apostelgerninger 5:34, 38, 39.
12. Hvilket eksempel viser at selv nogle der hører til den kristne menighed forsøger at give Jehova skylden for deres problemer?
12 Det er endog sket at enkeltpersoner i den kristne menighed har udviklet en farlig tænkemåde idet de forsøger at give Gud skylden for deres vanskeligheder. For eksempel så de ældste i en menighed sig nødsaget til venligt men bestemt at vejlede en ung gift kvinde om at holde op med at komme sammen med en verdslig mand. Under en drøftelse bebrejdede hun Gud at han ikke hjalp hende til at modstå den fristelse som hun selv udsatte sig for ved stadig at komme sammen med denne mand. Hun sagde endog at hun var vred på Gud! Ræsonnementer ud fra Bibelen og gentagne bestræbelser for at hjælpe hende var nytteløse, og hendes umoralske adfærd medførte siden at hun måtte udstødes af den kristne menighed.
13. Hvorfor må vi undgå en klagende holdning?
13 Hvis man har en klagende ånd kan det få én til at rette bebrejdelser mod Jehova. „Ugudelige“ der havde sneget sig ind i menigheden i det første århundrede havde en sådan negativ indstilling foruden andre åndeligt fordærvede holdninger. Som disciplen Judas sagde, ’forvandlede de vor Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed og fornægtede vor eneste Ejer og Herre, Jesus Kristus.’ Han tilføjede: „Det er dem der knurrer og klager over deres lod i livet.“ (Judas 3, 4, 16) Loyale tjenere for Jehova beder klogeligt om at de må have en taknemmelig indstilling, ikke en klagende holdning der med tiden kan gøre dem så forbitrede at de mister troen på Gud og bringer deres forhold til ham i fare.
14. Hvad kunne man komme til hvis man tog anstød af noget en trosfælle gjorde, men hvorfor ville det være ufornuftigt?
14 Du mener måske at det aldrig kunne ske for dig. Men vi kan komme dertil at vi giver Gud skylden for noget der skyldes vore egne eller andres fejl. For eksempel kunne man tage anstød af noget en trosfælle siger eller gør. Selv om man har tjent Jehova loyalt i mange år kunne man måske finde på at sige: ’Jeg kommer ikke til møderne så længe den eller den er i menigheden.’ Man kunne endda blive så uligevægtig at man tænkte: ’Hvis det eller det fortsætter, har jeg ikke lyst til at være i menigheden.’ Men bør kristne tænke sådan? Hvis man er blevet stødt af en anden, hvorfor så lade det gå ud over en hel menighed der har Guds godkendelse og tjener ham loyalt? Hvorfor skulle en der har indviet sig til Jehova høre op med at gøre Guds vilje som en slags hævn? Hvor fornuftigt er det at lade nogen eller noget som helst spolere ens gode forhold til Jehova? Det ville afgjort være tåbeligt og syndigt at lade noget få én til at holde op med at tilbede Jehova Gud. — Jakob 4:17.
15, 16. Hvad gjorde Diotrefes sig skyldig i, men hvordan forholdt Gajus sig?
15 Forestil dig at du var i menighed med den kærlige kristne broder Gajus. Han ’udførte et trofast arbejde’ ved at være gæstfri over for besøgende trosfæller, og det endda fremmede. Men den stolte Diotrefes hørte tilsyneladende til samme menighed. Han tog ikke med respekt imod noget fra Johannes, en af Jesu Kristi apostle, men snakkede om ham med onde ord. Johannes skrev: „Og ikke nok med dette: selv tager [Diotrefes] ikke imod brødrene med respekt, og dem som ønsker at gøre det prøver han at hindre deri og at støde ud af menigheden.“ — 3 Johannes 1, 5-10.
16 Hvis Johannes kom til menigheden ville han minde om Diotrefes’ gerninger. Men hvordan forholdt Gajus og menighedens andre gæstfri medlemmer sig i mellemtiden? Intet i Bibelen tyder på at nogen af dem sagde: ’Jeg vil ikke være i menigheden og komme til møderne så længe Diotrefes er her.’ Gajus og andre med samme indstilling stod utvivlsomt fast. De lod intet hindre dem i fortsat at gøre Guds vilje, og de rasede afgjort ikke mod Jehova. De bukkede ikke under for Satan Djævelens listige anslag, så han kunne ikke fryde sig over at de svigtede Jehova ved at give Ham skylden for det der skete. — Efeserne 6:10-18.
Bliv aldrig vred på Jehova!
17. Hvad bør vi gøre hvis vi bliver misfornøjede med eller tager anstød af noget eller nogen i menigheden?
17 Hvis vi blev misfornøjede med noget eller nogen i menigheden, eller tog anstød, ville vi føre os selv på gale veje hvis vi i forurettelse holdt op med at komme sammen med Jehovas folk. Det ville ikke være at bruge sin opfattelsesevne fornuftigt. (Hebræerne 5:14) Vær derfor besluttet på at bevare din uangribelighed trods al modgang. Forbliv loyal mod Jehova Gud, Jesus Kristus og den kristne menighed. (Hebræerne 10:24, 25) Ingen andre steder kan man finde sandheden der fører til evigt liv.
18. Hvilken tillid kan vi have til Jehova Gud selv om vi ikke altid forstår hans handlemåde?
18 Husk også at Jehova aldrig prøver nogen med ondt. (Jakob 1:13) Gud er indbegrebet af kærlighed og gør godt, især mod dem der elsker ham. (1 Johannes 4:8) Vi forstår måske ikke altid Guds handlemåde, men vi kan have tillid til at Jehova Gud usvigelig sikkert vil gøre det der er bedst for sine tjenere. Som Peter sagde: „Ydmyg jer derfor under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer; kast samtidig al jeres bekymring på ham, for han tager sig af jer.“ (1 Peter 5:6, 7) Ja, Jehova tager sig virkelig af sit folk. — Salme 94:14.
19, 20. Hvordan bør vi forholde os når prøvelser nu og da gør os nedtrykte?
19 Lad derfor ikke nogen eller noget bringe dig til at snuble. Som salmisten så rigtigt sagde: „Stor fred har de der elsker [Jehova Guds] lov, og for dem er der ingen snublesten.“ (Salme 119:165) Vi kommer alle ud for prøvelser og kan derfor nu og da blive nedtrykte og mismodige. Men lad aldrig bitterhed slå rod i dit hjerte, især ikke mod Jehova. (Ordsprogene 4:23) Tag imod hans hjælp. Løs på et bibelsk grundlag de problemer der kan løses, og affind dig med dem du ikke kan løse. — Mattæus 18:15-17; Efeserne 4:26, 27.
20 Lad aldrig dine følelser forlede dig til at handle dåragtigt og komme på gale veje. Sørg for at det du siger og gør fryder Jehovas hjerte. (Ordsprogene 27:11) Bed indtrængende til Jehova i forvisningen om at han virkelig tager sig af dig fordi du tjener ham, og at han vil give dig den nødvendige visdom til at blive på livets vej sammen med hans folk. (Ordsprogene 3:5, 6) Bliv frem for alt ikke vred på Gud. Giv aldrig Jehova skylden når noget går skævt i din tilværelse.
Hvad vil du svare?
◻ Hvilken fejl begik Lot, men hvordan så Gud på ham?
◻ Hvad mente David om fejltrin og overmod?
◻ Hvorfor bør vi ikke give Gud skylden når noget går os imod?
◻ Hvad vil hjælpe os til ikke at ’rase mod Jehova’?
[Illustration på side 15]
Lot valgte et dårligt sted at bosætte sig da han skiltes fra Abraham