Er du „fuldvoksen“ som kristen?
„DA jeg var mindreårig, plejede jeg at tale som en mindreårig, at tænke som en mindreårig, at ræsonnere som en mindreårig.“ Sådan skrev apostelen Paulus. Ja, vi har alle engang været små, hjælpeløse børn. Men det blev vi ikke ved med at være. Som Paulus videre sagde: „Men nu da jeg er blevet mand, har jeg aflagt de træk der hører den mindreårige til.“ — 1 Korinther 13:11.
På samme måde begynder alle kristne med at være børn i åndelig forstand. Men med tiden kan de nå frem til „enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til en fuldvoksen mands stade, til det mål af vækst som hører Messias’ fylde til“. (Efeserne 4:13) I Første Korintherbrev 14:20 lyder opfordringen: „Brødre, vær ikke børn i forstandighed, men vær spædbørn i slethed; vær derimod fuldvoksne i forstandighed.“
Modne, fuldvoksne kristne er en velsignelse for Guds folk i dag, især fordi der er så mange nye. Fuldvoksne kristne giver en menighed stabilitet. De har en gavnlig indflydelse på den ånd, den fremherskende indstilling, der præger den menighed de tilhører.
Mens den legemlige vækst sker mere eller mindre automatisk, kommer den åndelige vækst kun ved at man gør en indsats. Ikke overraskende var der på Paulus’ tid nogle kristne som ikke ’havde skyndt sig frem til modenhed’ til trods for at de havde tjent Gud i mange år. (Hebræerne 5:12; 6:1) Hvordan forholder det sig med dig? Hvad enten du har tjent Gud i mange eller kun få år, vil det være på sin plads at du ærligt bedømmer dig selv. (2 Korinther 13:5) Er du blandt dem der virkelig kan kaldes modne, fuldvoksne kristne? Hvis ikke, hvordan kan du da blive det?
„Fuldvoksne i forstandighed“
Et åndeligt spædbarn bliver let ’kastet om som af bølger og ført hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved deres list i at udtænke vildfarelse’. Derfor sagde Paulus: „Lad os i alt ved kærlighed vokse op til ham som er hovedet, Kristus.“ (Efeserne 4:14, 15) Hvordan gør man det? I Hebræerbrevet 5:14 siges der: „Den faste føde er for de modne, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret.“
Læg mærke til at det er „gennem brugen“, det vil sige ved i praksis at følge Bibelens principper, at de som er modne, har fået deres opfattelsesevne opøvet. Man bliver altså ikke moden fra den ene dag til den anden. Det tager tid at vokse åndeligt. Men man kan gøre meget for at fremme den åndelige vækst ved personligt studium, især af de dybere emner i Guds ord. I den senere tid har Vagttårnet behandlet mange dybe emner. De som er modne, viger ikke tilbage for sådanne artikler fordi de indeholder „nogle ting som er vanskelige at forstå“. (2 Peter 3:16) Tværtimod giver de sig ivrigt i kast med dem som ’fast føde’.
Flittige forkyndere og lærere
Jesus gav sine disciple befalingen: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Flittig deltagelse i forkyndelsen vil også fremme den åndelige vækst. Hvorfor ikke stræbe efter at have så stor en andel i forkyndelsen som dine omstændigheder tillader? — Mattæus 13:23.
Undertiden kan tilværelsens krav gøre det svært at finde tid til forkyndelsen. Men ved at ’kæmpe energisk’ viser man at man tillægger „den gode nyhed“ stor betydning. (Lukas 13:24; Romerne 1:16) På den måde kan man blive „et eksempel for de troende og trofaste“. — 1 Timoteus 4:12.
Uangribelige
Vil man vokse til modenhed, må man også gøre en indsats for at bevare sin uangribelighed. Ifølge Salme 26:1 sagde David: „Døm mig, Jehova, for jeg har vandret i min uangribelighed.“ Det hebraiske ord for uangribelighed indeholder tanken om moralsk sundhed, at være hel, fuldstændig og udadlelig. Det vil dog ikke sige at man er fuldkommen. David selv begik flere alvorlige synder. Men ved at tage imod tugt og retledning viste han at han i hjertet stadig nærede ægte kærlighed til Jehova Gud. (Salme 26:2, 3, 6, 8, 11) At være uangribelig vil også sige at man af hjertet er Jehova helt og fuldstændigt hengiven. David sagde til sin søn Salomon: „Kend din faders Gud og tjen ham af et helt hjerte.“ — 1 Krønikebog 28:9.
At bevare sin uangribelighed betyder desuden at man „ikke er en del af verden“, det vil sige at man holder sig fri af politik og ikke deltager i nationernes krige. (Johannes 17:16) Man vil også tage afstand fra en uren og fordærvet levevis, som for eksempel utugt, ægteskabsbrud og narkotikamisbrug. (Galaterne 5:19-21) Men det betyder mere end det. Salomon advarede: „Døde fluer får salveblanderens olie til at stinke og boble op. Sådan er en lille smule tåbelighed hos den der er værdsat for sin visdom og herlighed.“ (Prædikeren 10:1) Ja, selv „en lille smule tåbelighed“, som for eksempel at sige upassende spøgefuldheder eller at flirte med det modsatte køn, kan sætte en plet på en der ellers er „værdsat for sin visdom“. (Job 31:1) Giv derfor bevis på din modenhed ved en eksemplarisk adfærd og ved ’at holde dig fra det onde, uanset hvordan det tager sig ud’. — 1 Thessaloniker 5:22, Seidelin.
Loyale
Den der er fuldvoksen som kristen, er også loyal. Som Paulus’ opfordring til de kristne i Efeserbrevet 4:24 lyder: „[I skal] iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ I De Græske Skrifter indeholder ordet for „loyalitet“ tanken om hellighed, retfærdighed, gudsfrygt og fromhed. Den der er loyal, opfylder alle sine forpligtelser over for Gud.
Hvordan kan man opdyrke en sådan loyalitet? Ved blandt andet at samarbejde med den lokale menigheds ældste. (Hebræerne 13:17) Modne kristne anerkender at Kristus er den kristne menigheds hoved, og vil som følge deraf være loyale mod dem der er indsat til at „vogte Guds menighed“. (Apostelgerninger 20:28) Det vil være meget illoyalt at rejse tvivl om eller undergrave de udnævnte ældstes myndighed. Desuden vil de være loyale over for „den trofaste og kloge træl“ og de redskaber den bruger til at uddele åndelig „mad i rette tid“. (Mattæus 24:45) De vil være hurtige til at læse og gøre brug af de oplysninger der findes i Vagttårnet og andre af Vagttårnsselskabets publikationer.
Viser kærlighed i handling
Paulus skrev til de kristne i Thessalonika: „Den kærlighed som I alle hver især har over for hinanden, øges.“ (2 Thessaloniker 1:3) At vokse i kærlighed er en meget vigtig side af den åndelige vækst. Jesus sagde, som vi læser i Johannes 13:35: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ Broderkærligheden består ikke blot i at man nærer varme følelser for hinanden. I Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words siges der: „Kærligheden kendes kun på de gerninger den fremkalder.“ Ja, man skynder sig frem til modenhed på dette område ved at vise kærlighed i handling!
For eksempel siges der i Romerbrevet 15:7: „I skal . . . acceptere hinanden.“ En af de måder hvorpå man kan vise kærlighed, er ved at hilse hjerteligt på sine trosfæller og de nyinteresserede ved møderne. Man bør lære dem personligt at kende og vise interesse for dem. (Filipperne 2:4) Måske kan man også vise gæstfrihed og invitere forskellige med hjem. (Apostelgerninger 16:14, 15) Andres ufuldkommenheder kan undertiden være en prøve på ens kærlighed, men efterhånden som man lærer ’at affinde sig med sine brødre i kærlighed’, viser man at man er ved at blive fuldvoksen. — Efeserne 4:2.
Bruger sine aktiver til fremme af den rene tilbedelse
Det var ikke alle blandt Guds folk i fortiden der opfyldte deres forpligtelser over for Jehovas tempel og støttede det med bidrag. Derfor sendte Gud profeter som Haggaj og Malakias til dem for at vække dem til dåd i denne henseende. (Haggaj 1:2-6; Malakias 3:10) Modne kristne i dag bruger med glæde deres midler til at støtte tilbedelsen af Jehova. Man kan efterligne dem ved at følge det princip vi finder i Første Korintherbrev 16:1, 2, og lægge noget til side som bidrag til menigheden og til Jehovas Vidners verdensomspændende forkyndelse. Guds ord giver løftet: „Den der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.“ — 2 Korinther 9:6.
Andre aktiver man kan gøre brug af, er for eksempel tid og kræfter. Man kan ’købe tid’ fra mindre betydningsfulde aktiviteter. (Efeserne 5:15, 16; Filipperne 1:10) Man kan lære at få mere ud af tiden. Måske vil det være muligt at deltage i opførelse og vedligeholdelse af rigssale eller andre lignende projekter til fremme af tilbedelsen af Jehova. At bruge sine aktiver på denne måde vil være et yderligere vidnesbyrd om at man er ved at blive fuldvoksen som kristen.
Skynd dig frem til modenhed!
Mænd og kvinder som bruger tid på at studere og har god kundskab, som er flittige forkyndere, er uangribelige, loyale og kærlige og villige til at yde praktisk og økonomisk støtte til Rigets arbejde, er en stor velsignelse. Det er derfor ikke mærkeligt at Paulus’ opfordring lød: „Lad os . . ., nu da vi har ladt grundlærdommen om Messias bag os, skynde os frem til modenhed.“ — Hebræerne 6:1.
Er du en fuldvoksen, moden kristen? Eller er du stadig i nogle henseender et åndeligt spædbarn? (Hebræerne 5:13) Vær under alle omstændigheder besluttet på at studere personligt, at deltage i forkyndelsen og at vise kærlighed til dine brødre. Vær indstillet på at rette dig efter den vejledning og tugt der gives af dem der er modne. (Ordsprogene 8:33) Bær hele din ansvarsbyrde som kristen. De der gør det, vil med tiden nå frem til „enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til en fuldvoksen mands stade, til det mål af vækst som hører Messias’ fylde til“. — Efeserne 4:13.
[Tekstcitat på side 27]
Fuldvoksne kristne giver en menighed stabilitet. De har en gavnlig indflydelse på den ånd, den fremherskende indstilling, der præger menigheden
[Illustrationer på side 29]
De som er modne, bidrager til menighedens gode ånd ved at interessere sig for andre