Hovedpunkter fra bibellæsningen — Salme 1 til 41

Salmisten lovsynger Jehova

„Lovsange.“ Dette er betydningen af den hebraiske titel på Salmernes bog, og hvor er det en velvalgt titel! Hele bogen er i virkeligheden én stor lovprisning af Jehova Gud. Salmerne opregner Jehovas egenskaber og vældige gerninger. De indeholder profetier og fortæller os om de inspirerede skribenters følelser når de blev forfulgt eller svigtet, når de blev modløse eller havde dårlig samvittighed. Mange kristne har hentet styrke i Salmernes ord når de har gennemgået lignende prøvelser.

Salmerne er opdelt i fem afsnit. Vi vil her behandle det første af disse afsnit, der omfatter Salme 1 til 41.

Om at underkaste sig Jehovas hensigter

Læs Salme 1 til 14. I denne gruppe af salmer nævnes nogle af hovedtemaerne i Salmernes bog: Lovens betydning, profetier om den kommende messianske konge, og bønner om hjælp under voldsomme trængsler. Vi lærer også at de retfærdige vil blive velsignet, på trods af at de onde midlertidigt har fremgang.

● 2:1 — Hvilke „tomme planer“ ’mumlede’ folkestammerne om?

Folkestammerne blev ved med at ’mumle om’ (eller „pønse på“) at bevare deres egen magt, i stedet for at tage imod Jehovas salvede. Disse ord fandt anvendelse i det første århundrede, da romerske og jødiske myndigheder samarbejdede om at få Guds salvede konge, Jesus Kristus, henrettet. (Apostelgerninger 4:26-28) Siden 1914 har de dog fået en større opfyldelse, eftersom alle nationerne nu har forkastet Guds indsatte konge og søger at bevare deres egen suverænitet.

● 2:12 — Hvad er baggrunden for opfordringen: „Kys sønnen“?

På Bibelens tid var kys et udtryk for venskab, og man bød for eksempel gæster velkommen med et kys. Jehova befaler i dette vers nationerne at ’kysse Sønnen’, det vil sige byde ham velkommen som Hans salvede konge. — Salme 2:2, 6-8.

● 9:12 — Hvad er grunden til at Jehova „efterforsker blodsudgydelse“?

Som en dommer finder Jehova frem til dem der ved at udgyde hans uskyldige tjeneres blod har pådraget sig blodskyld. (1 Mosebog 9:5, 6; Lukas 11:49, 50) Han straffer også de skyldige, men hans straffe rammer ikke i flæng. Salmisten David giver os denne forsikring: „Han glemmer ikke de nødstedtes skrig.“ — Jævnfør Andet Petersbrev 2:9.

● 11:3 — Hvilke ’grundvolde’ er det der rives ned?

Der er tale om samfundets ’grundvolde’ — retfærdighed, lov og orden. Hvad bør gudfrygtige mennesker gøre hvis samfundsordenen bryder sammen og det ikke er muligt at opnå retfærdighed? De bør stole på Jehova. Han sidder på sin trone i himmelen, ser alt hvad der sker, og vil ikke svigte dem.

Hvad vi kan lære heraf: De gudfrygtige tilskyndes i Salme 4:5 til at bringe „retfærdigheds slagtofre“. På Davids tid skulle israelitterne bringe ofre på Jehovas alter, men det var en betingelse at de havde de rette motiver og udviste sand anger. (Esajas 1:11-17) Når kristne bringer åndelige ofre må de nødvendigvis også have de rette motiver, og de må leve op til Jehovas høje normer. — Hebræerne 13:4, 5, 15, 16; 1 Peter 2:1, 5.

Den uforlignelige Gud

Læs Salme 15 til 24. Denne gruppe af salmer indeholder mange lovprisninger af Jehova. Han beskrives som sit folks beskytter (18), som Skaberen og Lovgiveren (19), som Frelseren (20), som sin udvalgte konges Beskytter (21), som den store Hyrde (23) og som herlighedens Konge (24).

● 16:10 — Hvem er ’den loyale’ der omtales her?

Nogle bibelforskere mener at dette vers gælder de trofaste i al almindelighed, og begrunder det med at dette ord i nogle hebraiske manuskripter står i flertal. Når dette vers citeres i De kristne græske Skrifter står ordet imidlertid i ental, hvilket tyder på at der kun hentydes til én ’loyal’. Hvem er han da? I første instans hentydes der sandsynligvis til David selv, men både Peter og Paulus anvender i profetisk betydning dette vers om Jesus. — Apostelgerninger 2:25-32; 13:35-37.

● 21:3 — Hvilken „krone af fint guld“ er der tale om her?

Det har måske været en bogstavelig krone som den der blev fjernet fra afguden Malkams hoved. (Jævnfør Anden Samuelsbog 12:29, 30.) En anden mulighed er at kronen blot skal forstås som et symbol på at Davids sejr havde kastet yderligere glans over hans kongedømme. Profetisk viser denne salme dog frem til at Jehova i 1914 overgav Jesus Kristus herredømmet, symboliseret ved kronen. At kronen er lavet af „fint guld“ viser at hans herredømme er af højeste karat.

● 22:1 — Havde Gud forladt David?

Nej, men sådan forekom det ham da hans fjender udsatte ham for voldsomme trængsler. Davids menneskelige reaktion på sine hårde prøvelser var imidlertid ikke et udtryk for manglende tro, eftersom han i de følgende vers tillidsfuldt beder om udfrielse. (Versene 16 til 19) Det er interessant at bemærke at Jesus citerede fra denne salme før sin død på marterpælen. Ved at spørge „hvorfor“ gav han udtryk for hvilket voldsomt pres han var udsat for, og erklærede sig samtidig uskyldig i de falske anklager der resulterede i hans henrettelse.

Hvad vi kan lære heraf: Apostelen Paulus citerer Salme 22:22 og anvender verset om den måde hvorpå Jesus Kristus fører an blandt sine salvede brødre med hensyn til at forkynde Jehovas navn. (Hebræerne 2:11, 12) Salme 22:27 viser frem til den tid hvor „alle nationernes slægter“ vil lovsynge Jehova sammen med hans folk. Der er i dag en stor skare fra alle nationer som tilbeder Gud sammen med Jesu brødre. (Åbenbaringen 7:9) Vi bør holde os nær til denne foranstaltning som Gud har truffet.

Jehovas store magt

Læs Salme 25 til 34. I Salme 25 og 26 fremsætter David sit ønske om at vandre i sin uangribelighed. Han giver derefter udtryk for frygtløs tillid til Jehova, og i Salme 33 finder vi en storslået beskrivelse af Jehovas magt.

● 28:8 — Hvem er Jehovas ’salvede’?

I dette vers er Jehovas ’salvede’ hans udvalgte folk, som det fremgår af den parallelle linje: „Jehova er sit folks styrke.“ Dette vers har samme profetiske betydning som ordene i Habakkuk 3:13. Begge vers hentyder til at Jehova vil frelse sin salvede rest i slaget ved Harmagedon.

● 29:5, 6 — I hvilken forstand knækker Jehovas stemme cedrene?

Denne salme indeholder en malende beskrivelse af Jehovas magt, idet hans stemme sammenlignes med tordenvejr. Stormen bevæger sig fra Libanon i nord til ørkenområderne i syd, og indgyder ærefrygt overalt. (Vers 9b) Den sætter Libanons cedre i bevægelse, „får dem til at springe omkring som en kalv“, og lynene rammer nogle af træerne så de knækker. Stormen får også ørkenen „til at vride sig“ (vers 8), idet den pisker ørkenens sand op så den synes at vride sig i smerte.

● 33:6 — Hvad forstås ved ’Jehovas munds ånd’?

Den ånd der hentydes til her er Jehovas hellige ånd, hans aktive kraft. Ligesom vore ord ledsages af vor ånde, kædes Jehovas ord eller befalinger her sammen med hans ånd. Gud gjorde brug af sin hellige ånd da han skabte solen, månen og stjernerne, ja, hele den bogstavelige himmels billedlige hær. — Jævnfør Første Mosebog 1:1, 2.

Hvad vi kan lære heraf: David siger ifølge Salme 26:5 at han hader de ondes menighed. På samme måde vil Jehovas vidner i dag undgå samvær med onde mennesker. (1 Korinther 15:33) Ligesom David viste stor interesse for Guds hus, glæder disse sande kristne sig over at være sammen inden for Jehovas organisation. — Salme 26:6-8; 122:1.

„Velsignet være Jehova“

Læs Salme 35 til 41. Salme 36, hvori Jehova beskrives som livets kilde, og Salme 37, hvori vi forsikres om at de lærvillige vil blive belønnet, er særlig bemærkelsesværdige i denne gruppe. Det er også værd at hæfte sig ved Salme 40, der indeholder profetiske udtalelser om Jesus Kristus.

● 35:19 — Hvorfor skulle Davids fjender „blinke med øjet“?

I den hebraiske grundtekst kaldes de bogstaveligt „mine fjender [i] falskhed“. Deri ligger der at motiverne til deres had var urene. David havde intet gjort som kunne berettige deres fjendskab, og han bad til at de ikke måtte få lejlighed til at fryde sig eller triumfere over ham. (Vers 19a) Han bad derefter om at hans ondskabsfulde fjender ikke måtte få grund til at „blinke med øjet“, for denne handling ville være et tegn på at de frydede sig over at deres ondsindede planer var lykkedes. (Ordsprogene 10:10; 16:29, 30) Jesus citerede dette vers og anvendte det om dem som hadede ham. — Johannes 15:24, 25.

● 36:3 — Havde et sådant ondt menneske engang haft indsigt?

Det er underforstået i dette vers at den pågældende havde ændret adfærd og ikke længere var hvad han engang havde givet sig ud for at være. Måske havde han engang lagt visdom for dagen og gjort det gode. Det havde han imidlertid lagt bag sig; han var blevet en frafalden. Kong Saul havde forladt visdommens vej og hadede David. (1 Samuel, kapitel 18) Nogle bibelforskere mener derfor at David tænkte på Saul da han skrev disse ord i Salme 36.

● 40:6 — Hvad menes der med ordene: „Mine ører åbnede du“?

Det kan betyde at Jehova hjalp David til at høre efter hans anvisninger, eller at Jehova havde skabt ører hvormed David kunne høre hans befalinger. Interessant nok gengives disse ord i Septuaginta-oversættelsen på denne måde: „Du beredte mig et legeme.“ Hvad baggrunden end er for denne oversættelse, er den grundlæggende tanke dog den samme som i den hebraiske grundtekst, idet verset understreger nødvendigheden af at være lydig. (Jævnfør Første Samuelsbog 15:22; Hoseas 6:6.) Paulus anvendte dette vers om Jesus Kristus. (Hebræerne 10:5-10) Eftersom Paulus citerede verset som det er gengivet i Septuaginta-oversættelsen, udgør ordene „du beredte mig et legeme“ nu en del af „hele Skriften“ som „er inspireret af Gud“. — 2 Timoteus 3:16.

Hvad vi kan lære heraf: Vi kan lære meget af Salme 37, eftersom vi lever midt i en ond generation. Selv om de onde har fremgang, bør vi ikke misunde dem eller forsøge at efterligne dem. Vi bør i stedet ’være stille for Jehova’ og ikke være kritiske, men roligt stole på at han til sin fastsatte tid vil gribe ind til gavn for os. — Salme 37:5, 7.

Ja, i Salmerne kan vi finde mange opmuntrende og trøstende ord. Af de første 41 salmer fremgår det talrige gange at Jehova ikke vil svigte os uanset hvor vanskelige omstændigheder vi må kæmpe med. Efter at have læst dem føler vi os uden tvivl tilskyndede til at gøre de ord til vore egne hvormed Salme 41 sluttes: „Velsignet være Jehova, Israels Gud, fra en fjern fortid til en fjern fremtid. Amen og amen.“