-
Hvad ønsker Gud for mennesker?Et håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
-
-
LEKTION 25
Hvad ønsker Gud for mennesker?
Bibelen siger meget ærligt at mennesker har “et kort liv fyldt med bekymringer”. (Job 14:1) Var det virkelig det Gud havde i tanke? Hvis ikke, hvad ønsker han så for os? Og vil det nogensinde blive gennemført? Bibelens svar på de spørgsmål er meget opmuntrende.
1. Hvilket liv ønsker Gud for mennesker?
Jehova vil gerne have at vi skal have det bedst mulige liv. Da han skabte de to første mennesker, Adam og Eva, gav han dem et smukt paradis, Edens Have, som hjem. Bibelen siger at “Gud velsignede dem og sagde: ‘Få børn og bliv mange, fyld jorden og tag herredømmet over den.’” (1. Mosebog 1:28) De og deres efterkommere skulle altså gøre hele jorden til et paradis og tage sig af dyrene. Jehovas oprindelige tanke var at alle mennesker skulle have et perfekt helbred og glæde sig over livet for evigt.
Det er virkelig en kontrast til det liv vi har i dag,a men det betyder ikke at Guds ønske for mennesker har ændret sig. (Esajas 46:10, 11) Han vil stadig gerne have at mennesker der elsker ham, skal leve for evigt under perfekte forhold. – Læs Åbenbaringen 21:3, 4.
2. Hvordan kan vi få et meningsfyldt liv allerede nu?
Jehova har skabt os med et åndeligt behov, det vil sige med et behov for at kende og tilbede ham. (Læs Matthæus 5:3-6). Han vil gerne have at vi bliver hans nære venner, at ‘vi vandrer på alle hans veje, at vi elsker ham, og at vi tjener ham af hele vores hjerte’. (5. Mosebog 10:12; Salme 25:14) Når vi gør det, vil vi opleve ægte glæde og tilfredshed, selv når vi har problemer. Det at tilbede Jehova giver os et liv fyldt med mening og indhold.
GÅ I DYBDEN
Lær hvordan vores smukke hjem, jorden, viser at Jehova elsker mennesker. Find ud af hvad Bibelen siger om meningen med livet.
3. Jehova ønsker at vi skal have et helt fantastisk liv
Se videoen, og tal om spørgsmålet.
Hvorfor skabte Gud vores smukke planet?
Læs Prædikeren 3:11, og tal om følgende:
Hvad lærer det her dig om Jehova?
4. Jehova ønsker stadig det samme for mennesker
Læs Salme 37:11, 29 og Esajas 55:11, og tal om det her spørgsmål:
Hvordan ved vi at det Jehova ønsker for mennesker, ikke har ændret sig?
5. Det at tilbede Jehova giver livet mening
Når vi ved hvad meningen med livet er, kan vi opleve ægte glæde. Se videoen, og tal derefter om spørgsmålet.
Hvordan påvirkede det Terumi at lære hvad meningen med livet er?
Læs Prædikeren 12:13, og tal om det her spørgsmål:
Hvordan kan vi vise at vi er taknemmelige for alt det Jehova har gjort for os?
NOGLE SPØRGER MÅSKE: “Hvad er meningen med livet?”
Hvad ville du svare til det?
KORT SAGT
Jehova ønsker at vi skal glæde os over livet for evigt i et paradis her på jorden. Når vi tjener ham af hele vores hjerte, vil vi få et meningsfyldt liv allerede nu.
Forklar
Hvad ønskede Jehova for Adam og Eva?
Hvordan ved vi at Jehova stadig ønsker det samme for mennesker?
Hvordan kan man få et meningsfyldt liv?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Hvordan ved vi at Edens Have virkelig har eksisteret?
“Edens Have – Myte eller faktum?” (Vagttårnet, 1. januar 2011)
Find ud af hvorfor vi kan være sikre på at jorden ikke vil gå under.
Læs hvad Bibelen siger om meningen med livet.
Se hvordan en mand der troede han havde alt, fandt ud af at han manglede noget vigtigt i sit liv.
a Næste lektion vil komme ind på hvad det var der gik galt.
-
-
Hvad er Guds rige?Et håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
-
-
2. Hvem skal regere sammen med Jesus?
Jesus skal ikke regere alene. Mennesker fra “alle stammer, sprog, folk og nationer ... skal herske som konger over jorden” sammen med ham. (Åbenbaringen 5:9, 10) Hvor mange drejer det sig om? Siden Jesus var på jorden, er millioner af mennesker blevet hans disciple. Men det er kun 144.000 af dem der skal regere sammen med Jesus i himlen. (Læs Åbenbaringen 14:1-4). Alle andre der tjener Jehova, skal bo på jorden og være borgere i Riget. – Salme 37:29.
-
-
Hvad Guds rige snart vil gøreEt håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
-
-
Hvad Guds rige snart vil gøre
Guds rige hersker allerede i himlen, og meget snart vil det udrette fantastiske ting på jorden. Lad os se på nogle af de store forandringer vi kan glæde os til i fremtiden.
1. Hvordan vil Guds rige sørge for fred og retfærdighed på jorden?
Kongen i Guds rige, Jesus, vil udslette onde mennesker og alle jordens regeringer i den krig der kaldes Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16) Til den tid vil det her løfte være blevet til virkelighed: “Bare et lille stykke tid endnu, så er de onde væk.” (Salme 37:10) Gennem Guds rige vil Jesus sørge for at der er fred og retfærdighed overalt på jorden. – Læs Esajas 11:4.
2. Hvordan vil livet være når Jehovas vilje sker på jorden?
Bibelen siger: “De retfærdige vil komme til at eje jorden, og de vil bo på den for evigt.” (Salme 37:29) Forestil dig hvordan det bliver at leve under Guds styre – alle vil være retfærdige, og alle vil elske Jehova og hinanden! Ingen vil blive syge, og alle vil leve evigt.
3. Hvad vil Guds rige gøre efter at de onde er blevet fjernet?
Efter at de onde er blevet fjernet, vil Jesus herske som konge i 1.000 år. I løbet af den tid vil han og hans 144.000 medregenter hjælpe mennesker på jorden til at blive fuldkomne. Ved slutningen af de 1.000 år vil jorden være et smukt paradis fyldt med mennesker der er lykkelige fordi de elsker Jehova og lever efter hans love. Jesus vil så overdrage Riget til sin Far, Jehova. Som aldrig før vil Jehovas “navn blive helliget”. (Matthæus 6:9, 10) Det vil være blevet bevist at Jehova er en god Hersker der ønsker det bedste for sine tjenere. Jehova vil derefter udslette Satan, dæmonerne og alle andre der vælger at gøre oprør mod ham. (Åbenbaringen 20:7-10) De perfekte forhold som Guds rige vil indføre på jorden, vil vare for evigt.
GÅ I DYBDEN
Find ud af hvorfor vi kan have tillid til at Jehova ved hjælp af sit rige vil gøre alle Bibelens løfter til virkelighed.
4. Guds rige vil sætte en stopper for menneskers styre
“Det ene menneske har hersket over det andet til skade for det.” (Prædikeren 8:9) Ved hjælp af sit rige vil Jehova rette op på al den uretfærdighed menneskers styre har medført.
Læs Daniel 2:44 og 2. Thessaloniker 1:6-8, og tal om de her spørgsmål:
Hvad vil Jehova og Jesus gøre ved jordens regeringer og dem der støtter dem?
Når du tænker på alt det du har lært om Jehova og Jesus indtil nu, hvad overbeviser dig så om at det de vil gøre i fremtiden, vil være fuldstændigt retfærdigt?
5. Jesus er den ideelle konge
Kongen i Guds rige, Jesus, vil gøre mange gode ting for mennesker. Han har allerede vist at han har ønsket om at hjælpe mennesker, og at Jehova har givet ham kraften til det. Se videoen for at få nogle eksempler på det.
Mens Jesus var på jorden, gav han en forsmag på hvad Guds rige vil gøre. Hvilke af de velsignelser der er nævnt i oversigten, glæder du dig især til at opleve? Læs bibelversene ud for de velsignelser.
DA JESUS VAR PÅ JORDEN ...
FRA HIMLEN VIL JESUS ...
havde han magt over naturkræfterne. – Markus 4:36-41.
løse miljø- og klimaproblemerne. – Esajas 35:1, 2.
sørgede han mirakuløst for mad til tusinder. – Matthæus 14:17-21.
sørge for at alle har mad nok. – Salme 72:16.
helbredte han mange for deres sygdomme. – Lukas 18:35-43.
give alle et perfekt helbred. – Esajas 33:24.
gav han nogle der var døde, livet igen. – Lukas 8:49-55.
oprejse de døde og fjerne døden for altid. – Åbenbaringen 21:3, 4.
6. Guds rige vil give mennesker en vidunderlig fremtid
Guds rige vil sørge for at mennesker får det fantastiske liv Jehova hele tiden har haft i tanke for dem. De vil komme til at leve evigt i et paradis på jorden. Se videoen, og tænk over alt det Jehova og Jesus allerede har gjort og vil gøre for mennesker.
Læs Salme 145:16, og tal om det her spørgsmål:
Hvordan påvirker det dig at vide at Jehova vil ‘mætte alt hvad der lever, med hvad det ønsker’?
NOGLE SIGER MÅSKE: “Hvis alle mennesker står sammen, kan vi løse verdens problemer.”
Hvilke problemer som verdens regeringer ikke er i stand til at gøre noget ved, vil Guds rige løse?
KORT SAGT
Guds rige vil sørge for at Jehovas vilje sker overalt. Hele jorden vil blive til et paradis fyldt med gode og retfærdige mennesker der vil tilbede Jehova for evigt.
Forklar
Hvordan vil Guds rige hellige Jehovas navn?
Hvorfor kan vi have tillid til at Guds rige vil gøre Bibelens løfter til virkelighed?
Hvilken af de gode ting Guds rige vil udrette, glæder du dig især til?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Find ud af hvad Harmagedon er.
Læs om hvad der vil ske i løbet af og lige efter de 1.000 år hvor Jesus hersker som konge.
“Hvad vil der ske på dommens dag?” (Vagttårnet, 1. september 2012)
Se hvordan man som familie sammen kan forestille sig hvordan det bliver at leve i Paradiset.
Læs hvordan en mand der kæmpede mod det politiske system i sit land, fandt de svar han ledte efter, i beretningen “Jeg grublede over mange spørgsmål”.
-