Det universelle stridsspørgsmål afgøres én gang for alle
„Jehova ved din højre hånd vil sønderslå konger på sin vredes dag.“ — SALME 110:5.
1, 2. Hvilken begivenhed som fandt sted i år 70 skabte måske tvivl om Jehova Guds universelle suverænitet, men hvem havde han på daværende tidspunkt vendt sin opmærksomhed imod?
SPØRGSMÅLET om Skaberens universelle suverænitet er det vigtigste stridsspørgsmål mennesker og engle er indblandet i. Gennem århundreder har Jehovas fjender sat spørgsmålstegn ved hans suverænitet, men om kort tid vil stridsspørgsmålet blive afgjort én gang for alle. Da byen Jerusalem og det tempel der var viet til Jehova blev ødelagt i år 70, kan det have skabt tvivl om hvorvidt Skaberens suverænitet virkelig var universel. Der var imidlertid en god grund til at Jehova ikke dengang valgte at blive kendt som en Gud der førte krig for det kødelige Israel.
2 Jehova Gud havde nu vendt sin opmærksomhed mod en ny nation, et åndeligt Israel. Apostelen Paulus kalder denne Jesu Kristi menighed for „Guds Israel“. (Galaterne 6:16) Dog har Jehova ikke i den såkaldt kristne tidsalder ført krige for det åndelige Israel på samme måde som han kæmpede for det kødelige Israel under Lovpagten. Han tillod oven i købet at romerske soldater, på foranledning af jøderne, slog Jesus Kristus ihjel på en marterpæl på Golgata. Dette var 37 år før Jerusalem i år 70 blev ødelagt for anden gang, denne gang for romernes hånd.
3, 4. Hvordan viste Gud sig i tiden fra Moses til Ezekias som en stridsmand, og hvilken kamp udkæmpes nu i forbindelse med det åndelige Israel?
3 Fra profeten Moses’ tid indtil kong Ezekias af Jerusalems regeringstid, kæmpede Jehova Gud på mirakuløs vis for Israels nation, og israelitterne kæmpede med kødelige våben under hans kommando. (5 Mosebog 1:30; 3:22; 20:3, 4; Josua 10:42) Men dette har ikke været tilfældet i forbindelse med det åndelige Israel. Siden Jesus Kristus døde uden for Jerusalem har denne krigsførende Gud valgt ikke at føre bogstavelige krige for Guds Israel. Derfor har han heller ikke bemyndiget den kristne menighed, der udgør det åndelige Israel, til at kæmpe med kødelige krigsvåben. De kristne fører en anden form for krig.
4 I overensstemmelse hermed skrev en af den kristne tros førende stridsmænd til sine medkristne i Korinth i Grækenland: „Vor krigsførelses våben er nemlig ikke kødelige, men mægtige ved Gud til nedrivning af fæstningsværker. Vi nedriver nemlig ræsonnementer og alt hvad der er hovmodigt og rejser sig imod kundskaben om Gud, og vi tager enhver tanke til fange for at gøre den lydig mod Messias, og vi holder os rede til at tildele straf for enhver ulydighed, så snart jeres egen lydighed er gennemført.“ (2 Korinther 10:4-6) Tidligere i det samme brev omtaler Paulus „retfærdighedens våben“. — 2 Korinther 6:7; se også Efeserbrevet 6:11-18.
Jehova vil kæmpe i Harmagedon
5. Hvad lærer episoden i Getsemane Have os om Jesu holdning til det at bruge våben i selvforsvar, og hvilken handlemåde vælger hans disciple at følge?
5 Da Jesus Kristus befandt sig på jorden greb han aldrig til bogstavelige våben i selvforsvar. Den nat han blev forrådt i Getsemane Have, trak den nidkære Simon Peter et sværd og huggede øret af den jødiske ypperstepræsts træl. Men Jesus helbredte mirakuløst øret og sagde: „Alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd. Eller mener du at jeg ikke kan bede min Fader om hjælp, så han i dette øjeblik sender mig mere end tolv legioner engle? Men hvordan ville Skrifterne så blive opfyldt, som siger at det nødvendigvis må ske på denne måde?“ (Mattæus 26:52-54) På baggrund heraf vil alle sande efterlignere af Guds selvopofrende søn bevare deres neutralitet hvad verdslig krigsførelse angår, både direkte og indirekte. — Johannes 17:16; 18:36.
6. Hvordan vil Jehovas vidner forholde sig i krigen på Guds, den Almægtiges, store dag ved Harmagedon?
6 Nationerne skal derfor vide at under „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ på „det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon“, vil Jehovas vidner ikke tage del i kampen. Det vil de overlade til den krigsførende Gud, „hærstyrkers Jehova“, og legioner af engle der anføres af Jesus Kristus. — Åbenbaringen 16:14-16; 19:11-21; Salme 84:12.
Jehova vil snart genoptage sine militære aktiviteter
7. Under hvilken titel blev Jehova kendt som en krigsførende Gud, og bærer han stadig denne titel?
7 Det gamle Israels Gud blev kendt og tiltalt som Jehova tseva’ōthʹ, eller hærstyrkers Jehova. (1 Samuel 1:3, 11) I Romerbrevet 9:29 (da. aut.) henviser den kristne apostel Paulus til Esajas 1:9 og skriver: „Havde ikke Herren Zebaot levnet os afkom, da var vi blevet som Sodoma, havde lignet Gomorra.“ Og den kristne discipel Jakob skriver: „Høstfolkenes skrig er nået frem til Herren Zebaots øren.“ (Jakob 5:4, da. aut.) I det første århundrede betragtede Paulus og Jakob altså Gud som hærstyrkers Jehova. I de efterfølgende atten hundrede år har Gud dog ikke ført bogstavelige krige for det åndelige Israel, Guds Israel, på samme måde som han gjorde for det gamle Israel. Ikke desto mindre er han stadig hærstyrkers Jehova.
8-10. (a) Hvem gav bemyndigelsen til krigen i himmelen, og hvorfor var Mikael den der var bedst egnet til at udkæmpe dette slag? (b) Hvad blev udfaldet af krigen i himmelen, og hvor lang tid er der tilbage før krigen på Jehovas store dag?
8 Da det messianske rige blev født i 1914 ved udløbet af „hedningernes tider“, udbrød der krig i Jehova Guds himmelske domæne. (Lukas 21:24, da. aut.) Hvem gav bemyndigelsen til denne krig? Ingen anden end Jehova Gud selv. Han sendte sin indsatte søn ud på slagmarken under navnet Mikael, da han er den der er bedst kvalificeret til at besvare det spørgsmål som ligger i dette navns betydning, nemlig: „Hvem er som Gud?“ Mikael skred straks til handling som den krigsførende repræsentant for hærstyrkers Jehova.
9 I overensstemmelse hermed læser vi i Åbenbaringen 12:7-10: „Og der udbrød krig i himmelen: Mikael og hans engle kæmpede mod dragen, og dragen og dens engle kæmpede, men den fik ikke overtaget, og der fandtes heller ikke mere noget sted for dem i himmelen. Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham. Og jeg hørte en høj røst i himmelen sige: ’Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed; for vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned!’“
10 I dag, mere end 70 år efter dette slag i himmelen, er der kun „en kort tidsperiode“ tilbage før krigen på Jehovas store dag vil bryde ud og Gud tydeligt vil give sig til kende som hærstyrkers Jehova for den nulevende generation af mennesker. — Åbenbaringen 12:12; Zakarias 14:3.
Stridsmanden der vil hævde Jehovas navn
11. Hvilken fastsat tid venter resten af den lille hjord og den store skare på, og hvad vil de jublende udbryde?
11 Den vise kong Salomon skrev under inspiration: „Til alt er der en fastsat tid, ja, der er en tid til hvert et forehavende under himmelen: . . . en tid til krig og en tid til fred.“ (Prædikeren 3:1-8) Her på jorden venter disciplene af den regerende konge som er „mere end Salomon“, på det tidspunkt og den begivenhed hvor han vil føre de sejrende himmelske engle ud til slaget ved Harmagedon. (Mattæus 12:42; Åbenbaringen 19:11-16) Da vil han „vogte [nationerne] med en jernstav“ og „sønderslå dem med et jernscepter“. (Åbenbaringen 19:15; Salme 2:9) Når hans fredselskende disciple, der nyder hans beskyttelse, oplever denne ærefrygtindgydende udfrielse, vil de bryde ud i hyldestråb. Dette vil indbefatte både resten af ’den lille hjord’ af Rigets medarvinger og den „store skare“ af „andre får“ der har håb om at arve en paradisisk jord under Jesu Kristi tusindårige fredsstyre. (Lukas 12:32; Åbenbaringen 7:9-17; Johannes 10:16) „I den Almægtiges skygge“ vil de med jubel lovprise den eklatante sejr som hyrdekongen Jesus Kristus vil vinde, hvorved han vil hævde Jehova Guds universelle suverænitet. — Salme 91:1.
12. Hvilken krig truer nationerne, og hvad vil udfaldet blive ifølge Salme 68:1, 2?
12 Det kan uden overdrivelse siges at der nu forestår en krig der vil hidrøre fra en kilde langt uden for menneskehedens verden. De våben der vil blive anvendt vil med deres store præcision være menneskers atomvåben langt overlegne, og alle jordens nationer er truet, hvad enten de er medlemmer af De Forenede Nationer eller ej. Hør: „Måtte Gud rejse sig, måtte hans fjender spredes, og måtte de der hader ham, flygte for ham. Måtte du blæse dem bort som røg blæses bort; som voks smelter for ilden, måtte de ugudelige gå til grunde for Guds ansigt.“ — Salme 68:1, 2.
13. Hvem bliver ordene i Salme 45:1-6 meget betimeligt henvendt til, nu da krigsforberedelserne er i gang?
13 Der træffes nu forberedelse til den største af alle krige. Den der vil hævde Jehovas navn som hans førende stridsmand, omtales med følgende inspirerede ord der er forfattet af et medlem af Israels nation: „Du er den smukkeste af menneskesønnerne. Ynde er udgydt på dine læber. Derfor har Gud velsignet dig til fjerne tider. Bind dit sværd ved hofte, du vældige kriger, i din værdighed og din pragt. Og i din pragt — vind sejr; drag frem for sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag, og din højre vil lære dig frygtindgydende ting. Dine pile er hvæssede — under dig falder folkeslag — rammer kongens fjender i hjertet. Gud er din trone til fjerne tider, ja, for evigt; et retskaffenhedens scepter er dit riges scepter.“ — Salme 45:1-6.
Nationerne samler sig imod Jehova
14, 15. Hvilke ord fra Salme 2 citerede apostlene efter at de var blevet løsladt, og hvad bad de Gud om?
14 Kort efter den kristne menigheds grundlæggelse på pinsedagen i år 33 blev de salvede kristne klar over hvem der omtales i Salme 2:1, 2, hvor der står: „Hvorfor er nationerne i oprør, og hvorfor mumler folkestammerne om tomme planer? Jordens konger tager opstilling, og magthaverne har samlet sig som én imod Jehova og imod hans salvede.“ Efter at den salvedes apostle for første gang var blevet arresteret og mishandlet af fjendtligt indstillede jøder, mødtes de igen med deres medkristne og citerede disse ord fra Salme 2 der er skrevet af kong David. Apostelgerninger 4:23-30 beskriver hvad der skete:
15 „Efter at være blevet løsladt gik de til deres egne og meddelte hvad de øverste præster og de ældste havde sagt til dem. Da de hørte dette hævede de alle som én deres stemmer til Gud og sagde: ’Suveræne Herre, du er den der frembragte himmelen og jorden og havet og alt hvad der er i dem, og som ved hellig ånd sagde gennem vor forfader, din tjener Davids mund: „Hvorfor kom nationer i oprør og pønsede folkeslag på tomme planer? Jordens konger stillede sig op og lederne samlede sig som én imod Jehova og imod hans salvede.“ Ja, både Herodes og Pontius Pilatus sammen med folk fra nationerne og Israels folkegrupper samlede sig i sandhed i denne by imod din hellige tjener Jesus, som du salvede, for at gøre det din hånd og din vilje havde forudbestemt skulle ske. Og nu, Jehova, giv agt på deres trusler, og lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed, mens du udrækker din hånd til helbredelse og mens tegn og undere sker ved din hellige tjener Jesu navn.’“
16, 17. (a) Er der noget i hele menneskehedens historie der kan sammenlignes med det der fandt sted i 1914? Forklar. (b) Hvad fortsætter nationerne med, og hvad tvinger de derved Jehova Gud til at skrive i forbindelse med „Bogen om Jehovas Krige“?
16 Med hensyn til de oprørske nationer, konger og politiske ledere der samler sig som én mod Jehova og hans salvede, Jesus Kristus, kunne man spørge hvad der i hele menneskehedens historie kan måle sig med det der tog sin begyndelse i 1914? Dette var ikke blot året for udbruddet af historiens første verdenskrig, men også for afslutningen på hedningernes tider, „nationernes fastsatte tider“. (Lukas 21:24) I dette år begyndte Salme 2 tydeligvis at få sin større opfyldelse.
17 Ved hedningetidernes udløb i 1914 var ingen af nationerne — ikke engang den såkaldte kristenheds nationer, hvis indbyggere ofte betragter sig selv som åndelige israelitter — parate til at byde Jehovas salvede, Jesus Kristus, velkommen på tronen som regent over jorden. Og nu, 71 år efter at „denne gode nyhed om riget“ begyndte at „blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“, fra 1919 og fremefter, har nationerne i og uden for kristenheden bestemt ikke i sinde at hylde Jehovas længe bebudede konge eller sværge ham troskab for at afgive deres eget herredømme over jorden. (Mattæus 24:14) Det er tværtimod nået dertil at de så at sige tvinger Jehova til at skrive den storslåede afslutning i „Bogen om Jehovas Krige“. — 4 Mosebog 21:14.
Den krigsførende Guds strålende triumf
18. Hvad ønsker vi at Jehova skal gøre, og hvem vil som en opfyldelse af Salme 110 befinde sig ved hans side?
18 Derfor lyder kampråbet: Fremad, hærstyrkers Jehova, til slagmarken, med din kongelige søn, Jesus Kristus ved din side! Følgende profetiske ord er henvendt til ham: „’Hersk midt blandt dine fjender.’ Jehova ved din højre hånd vil sønderslå konger på sin vredes dag. Han vil holde dom over nationerne; han vil fylde op med døde kroppe. Han vil sønderslå overhovedet for et folkerigt land.“ — Salme 110:2, 5, 6.
19. Hvilken bøn beder vi på den store skares vegne, i forbindelse med den umiddelbart forestående krig på Guds, den Almægtiges, store dag?
19 Hærstyrkers Jehova! Måtte dine trofaste tjenere på jorden opleve og juble over din uforlignelige sejr ved din kæmpende konge, Jesus Kristus, i krigen på Guds, den Almægtiges, store dag ved Har-Magedon! (Åbenbaringen 16:14) Lad den store skare symbolske får, som „har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“, komme jublende ud af „den store trængsel“ sammen med resten af de sande åndelige israelitter, og derved blive dine jordiske vidner for evigt! (Åbenbaringen 7:14) Lad dem under din kærlige beskyttelse overleve til liv under din sejrrige søns regime, hvor krig vil være noget der hører fortiden til. Lad dem glæde sig over en renset jord der vil blive omdannet til et smukt paradis, i overensstemmelse med din oprindelige hensigt. Lad dem være et levende vidnesbyrd for alle de opstandne om at du har hævdet din retmæssige suverænitet i hele universet! Vi takker dig fordi du til den tid vil have afgjort det universelle stridsspørgsmål én gang for alle, ja, for evigt!
Husker du?
◻ Hvad er det største stridsspørgsmål mennesker og engle er indblandet i?
◻ Hvilken forskel er der mellem den måde hvorpå Jehova kæmpede for det gamle Israel og den måde hvorpå han kæmper for det åndelige Israel?
◻ Hvordan vil Jehovas vidner forholde sig i Harmagedon, og hvorfor?
◻ Hvordan fik Salme 2:1, 2 sin største opfyldelse?
◻ Hvordan vil det universelle stridsspørgsmål blive afgjort én gang for alle?
[Illustration på side 24, 25]
Den „store skare“ vil hylde Guds sejrende hyrdekonge