-
Hvordan du kan få mest muligt ud af at læse i BibelenEt håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
-
-
LEKTION 11
Hvordan du kan få mest muligt ud af at læse i Bibelen
Har du nogensinde følt dig overvældet ved tanken om at gå i gang med et stort projekt? For at gøre det mere overskueligt delte du sikkert projektet op i mindre bidder. Måske føler du også at det er overvældende at gå i gang med at læse Bibelen. Det kan være du tænker: ‘Hvor skal jeg overhovedet begynde?’ I den her lektion vil vi komme ind på nogle enkle ting du kan gøre for at blive glad for at læse og studere Bibelen.
1. Hvorfor er det godt at læse i Bibelen regelmæssigt?
En der regelmæssigt læser i “Jehovas lov”, altså i Bibelen, vil få et godt liv og blive mere glad. (Læs Salme 1:1-3). Til at starte med kan du prøve bare at læse et par minutter hver dag. Efterhånden som du bliver bedre kendt med Bibelen, vil du også få mere lyst til at læse i den.
2. Hvad kan hjælpe dig til at få mere ud af din bibellæsning?
For at få mest muligt ud af at læse i Bibelen er vi nødt til at stoppe op og tænke over det vi læser. Ud over at læse i den må vi altså også ‘meditere over den’. (Josva 1:8, fodnote) Det kan du gøre ved at spørge dig selv: ‘Hvad fortæller de her vers mig om Jehova? Hvordan kan jeg bruge dem i mit eget liv? Hvordan kan jeg bruge dem til at hjælpe andre?’
3. Hvordan kan du få tid til at læse i Bibelen?
Synes du det er svært at finde tid til at læse i Bibelen? Sådan er der mange af os der har det. Men Bibelen giver os det her gode råd: “Brug jeres tid klogt.” (Efeserne 5:16) Hvordan kan du følge det råd? Det kan du gøre ved hver dag at reservere et tidspunkt til din bibellæsning. Nogle læser i Bibelen tidligt om morgenen. Andre plejer at gøre det senere på dagen, for eksempel i deres frokostpause. Og nogle kan godt lide at læse i Bibelen om aftenen før de går i seng. Hvornår på dagen kunne du sætte tid af til at læse i Bibelen?
GÅ I DYBDEN
Få idéer til hvordan du kan gøre din bibellæsning mere spændende. Lær hvordan du kan forberede dig til dit bibelkursus, så du kan få mest muligt ud af det.
4. Du kan blive glad for at læse i Bibelen
Det kan være svært at komme i gang med at læse i Bibelen. Men man kan lære at elske det, ligesom man kan få smag for en ny slags mad og ligefrem komme til at længes efter den. Læs 1. Peter 2:2, og tal om de her spørgsmål:
Tror du at du kan komme til at elske at læse i Bibelen? Tror du det ville gøre en forskel hvis du læste i den hver dag?
Se videoen og læg mærke til hvordan nogle kom til at elske at læse i Bibelen. Tal derefter om spørgsmålene.
Hvad gjorde det svært for de unge at få læst i Bibelen?
Hvad hjalp dem til alligevel at nå deres mål om at læse i den hver dag?
Hvordan gjorde de deres bibellæsning mere spændende?
Tips til at komme godt i gang
Vælg en oversættelse der er pålidelig og i et nutidigt sprog. Det kunne for eksempel være Ny Verden-Oversættelsen.
Begynd med det du synes lyder mest spændende. Du kan få nogle gode idéer i oversigten “Kom godt i gang med at læse i Bibelen”.
Hold styr på hvad du har læst. Brug skemaet “Min personlige bibellæsning”, der findes i den her publikation.
Brug appen JW Library®. Ved hjælp af appen kan du med din elektroniske enhed læse i Bibelen eller få den læst op uanset hvor du er.
Brug ekstramaterialet i Ny Verden-Oversættelsen. Det indeholder en ordforklaring og forskellige kort og oversigter som kan gøre din bibellæsning mere spændende.
5. Hvordan du kan forberede dig til dit bibelstudie
Læs Salme 119:34, og tal om det her spørgsmål:
Hvorfor er det godt at bede til Jehova inden du læser i Bibelen eller forbereder dig til dit bibelstudie?
Hvordan kan du få mest muligt ud af det her bibelkursus? Når du skal forberede en lektion, kan du bruge følgende fremgangsmåde:
Læs lektionens første del.
Slå bibelversene op, læs dem, og tænk over hvordan de hænger sammen med stoffet.
Markér nøgleord eller -sætninger der svarer på spørgsmålene. Det vil hjælpe dig når du skal gennemgå lektionen med din lærer.
Vidste du?
Jehovas Vidner har brugt flere forskellige oversættelser af Bibelen. Men vi er særligt glade for at bruge Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen fordi det er en pålidelig oversættelse der er let at forstå, og som bruger Guds navn. – Se artiklen “Har Jehovas Vidner deres egen bibel?” på jw.org.
NOGLE SIGER MÅSKE: “Det er alt for krævende at studere Bibelen. Jeg har hverken tid eller energi til det.”
Hvad synes du?
KORT SAGT
Få større gavn af Bibelen ved at sætte tid af til at læse i den, ved at bede Jehova om hjælp til at forstå det du læser, og ved at forberede dig til dit bibelstudie.
Forklar
Hvordan kan du få mest muligt ud af din bibellæsning?
Hvornår kan du finde tid til at læse i Bibelen og gå i dybden med det du læser?
Hvilke fordele er der ved at forberede sig til sit bibelkursus?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Få flere idéer til hvordan du kan gøre din bibellæsning mere spændende.
“Få mest muligt ud af at læse i Bibelen” (Vagttårnet nr. 1 2017)
Læs om tre forskellige måder du kan gribe din bibellæsning an på.
“Hvordan kan Bibelen hjælpe mig? – 1. del: Gå på opdagelse i din bibel” (Artikel på jw.org)
Find ud af hvordan du kan komme til at elske at læse i Bibelen.
“Hvordan kan Bibelen hjælpe mig? – 2. del: Gør det spændende at læse i Bibelen” (Artikel på jw.org)
Få nogle gode tips fra nogle der har læst i Bibelen i mange år.
-
-
Bliv ved med at styrke dit venskab med JehovaEt håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
-
-
4. Kommunikér med din bedste ven
Bøn og bibelstudie har hjulpet dig til at blive Jehovas ven. Hvordan kan de ting hjælpe dig til at få et endnu tættere forhold til ham?
Læs Salme 62:8, og tal om det her spørgsmål:
Hvordan kan du forbedre kvaliteten af dine bønner og på den måde styrke dit venskab med Jehova?
Læs Salme 1:2 og fodnoten, og tal om det her spørgsmål:
Hvordan kan du få mere ud af din bibellæsning og på den måde styrke dit venskab med Jehova?
Hvordan kan du få endnu større gavn af dit personlige studie? Få nogle idéer ved at se videoen. Tal derefter om spørgsmålene.
Hvilke af forslagene i videoen kunne du tænke dig at prøve?
Hvilke emner har du lyst til at undersøge nærmere i dit personlige studie?
-