ABIASAF
(Abiaʹsaf) [(min) fader har samlet].
En af levitten Koras tre sønner og en efterkommer af Kehat. (2Mo 6:16-24) Hans brødre hed Elkana og Assir. Han er åbenbart den Ebjasaf der nævnes i 1 Krønikebog 6:37, og måske også i 1 Krønikebog 9:19 og 6:23.
Det ser ud til at Koras sønner ikke sluttede sig til deres fader da han sammen med Datan og Abiram gjorde oprør mod Moses og Aron. Sønnerne omkom derfor heller ikke sammen med ham. (4Mo 26:9-11) På et senere tidspunkt finder man i overskrifterne til mange af salmerne „Koras sønner“ nævnt (42, 44-49, 84, 85, 87, 88); udtrykket bruges dog her i den udvidede betydning „Koras efterkommere“ eller „Koras hus“.